icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Rikke Lyngdam.png
Artiklen er en del af fagligt fokus
Psykolog Rikke Lyngdam deltog i et webinar med Socialpædagogerne om samarbejdet med den biologiske familie. Du kan se det på Socialpædagogernes hjemmeside.
Familieplejer

5 gode råd til samarbejdet med biofamilien

Når du får et plejebarn, følger barnets ophav og familie med. Hvordan håndterer du det på bedste vis? Her får du 5 gode råd af psykolog Rikke Lyngdam

1. Vær opmærksom på vigtigheden af det gode samarbejde

Forskning viser, at de plejebørn, der klarer sig bedst, ofte er dem, hvor der har været bygget en god bro mellem plejefamilie og biologisk familie – og hvor de biologiske forældre anerkender anbringelsen. Det er ikke altid, at det kan lykkes at skabe et godt samarbejde, hvis de biologiske forældre eksempelvis er meget vrede og uenige i anbringelsen, men du kan gøre noget for at mindske konflikterne.

2. Bio-forældrenes sorg kan komme til udtryk som vrede

Du har i høj grad brug for dine mentaliseringsevner i samarbejdet med de biologiske forældre. Det er vigtigt at forstå, at de biologiske forældres vrede og kritik sjældent er personbåret og rettet mod dig, men bunder i deres egen sorg og frustration over ikke have barnet hos sig.

3. Spørg til forældrenes behov

Tal med de biologiske forældre om, hvad de har brug for fra dig. Hvad kan du gøre for at lindre deres savn og smerte? Helt konkret kan det fx handle om den information, de gerne vil have om deres barn – og den information, de gerne vil være fri for. For nogle forældre kan det fx være smertefuldt at se billeder af barnet fra det Lucia-optog, de ikke selv var med til. For andre er det netop vigtigt at kunne følge med via billeder. Det er ikke sikkert, at du kan leve op til alle forældrenes ønsker, men det er godt at have dialogen. Og forklare, når noget ikke kan lade sig gøre.

4. Anerkend plejebarnets situation

Plejebarnet skal navigere mellem to familier, der måske er meget forskellige – plejefamilien og den biologiske familie. Du kan hjælpe plejebarnet ved at anerkende dets følelser og anerkende, at det er en svær situation. Ofte kan det være en hjælp at gætte på barnets reaktioner og sætte ord på og fx sige:

'De reaktioner, du har, de er ret almindelige for børn, der står i din situation. Det er helt naturligt, hvis det er svært at skifte mellem at være hos din mor og at være her. Sådan er der mange plejebørn, der har det. Og jeg gætter på, at du bliver så vred på mig nu, fordi du savner din mor. Og det er helt i orden.'

5. Tag vare på dig selv

Samarbejdet med plejebarnets familie kan være meget belastende, og det er vigtigt, at du anerkender, når det er hårdt for dig selv – og søger hjælp og forståelse hos andre. Fx din partner, andre plejefamilier eller professionelle. Rådet fra flyvemaskinen gælder også her: Tag selv iltmasken på, før du hjælper andre. I nogle situationer er det så svært for de biologiske forældre at acceptere anbringelsen, at de slet ikke vil samarbejde – uanset hvad du gør.

Webinar: Samarbejdet med den biologiske familie

Hvordan tager du hånd om dine egne reaktioner i samarbejdet?

Hvordan tager du hånd om den biologiske familie og deres behov i samarbejdet?

Sådan lyder nogle af de spørgsmål, du kan få svar på i webinaret om plejefamiliers samarbejde med den biologiske familie.

Webinaret er produceret af Socialpædagogerne med deltagelse af psykolog Rikke Lyngdam fra FOLIKO, der er et kompagniskab af psykologer, der blandt andet arbejder med anbragte børn.

Se optagelsen af webinaret

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Familieplejere, Børn og unge