Brug dig selv som instrument
For Ditte Holm Matzen er musik og leg et naturligt element i hendes arbejde – og en god måde til at skabe kontakt og danne relationer med mennesker, som måske ellers helst ville sidde for sig selv. – Vi kan så meget med vores stemme, mimik og kropssprog, siger hun
– Dut, dut. – Skift, skift. – Dig, mig.
Ditte Holm Matzen siger ordene i en fast rytme, i takt med at hun lader byggeklodserne gå på skift mellem sig selv og en ung borger. At tydeliggøre, at man skiftes til at gøre noget, er for hende nøglen til at skabe kontakt til de borgere, hun arbejder med på Solgården i Højbjerg – et nyt bosted for unge med en middelsvær udviklingshæmning samt autismespektrumforstyrrelser.
– Jeg har fx en borger, som har virkelig meget gang i hænderne og godt kan være lidt højtråbende. Han reagerer positivt på den rytme, der ligger i, at det går på tur, når vi bygger med klodser. Når jeg gør rytmen tydelig med ord og lyd, så forstår han godt, at nu skiftes vi, og det her bygger vi sammen. Og så har vi en skøn rolig stund, hvor han er helt tryg, fortæller Ditte Holm Matzen og tilføjer, at det med turtagning også er en god måde at skabe tydelighed på:
– Jeg oplever, at borgere med autisme føler sig trygge, når jeg fx synger ’din tur, min tur’ i det, vi laver. Det skaber tydelighed omkring den situation, vi sidder i, så det er for mig virkelig godt at gøre det meget fysisk og bruge hænder, mimik, kropssprog og stemme.
Borgeren styrer farten
Ditte Holm Matzen har tidligere arbejdet i Landsbyen Sølund, hvor hun blev introduceret til at arbejde med metoden ’Musik, leg og liv’.
– Og det handler altså om meget mere end fællessang eller det med at sidde med et instrument og slå i takt. For mig er det en metode til at skabe relation til borgerne, hvor jeg bruger mig selv som værktøj ved fx at skabe en rytme, som borgeren genkender – eller ved at bruge en fast melodi til fx at synge, at nu skal vi op af sengen eller ud og skiftes. Når jeg gør det genkendeligt, så mærker borgeren, at nu vil jeg ham noget, siger Ditte Holm Matzen og kommer med et eksempel på, hvordan hun har arbejdet med metoden:
– På Sølund havde vi en borger med Downs syndrom, som var meget selvskadende. Han var svær at aktivere og ville allerhelst sidde for sig selv og dimse med en bamse.
LÆS OGSÅ: Bliv klogere på metoden 'Musik, leg og liv'
I et længere forløb arbejdede Ditte Holm Matzen med at nærme sig og skabe kontakt ved at få borgeren til at kigge på noget.
– Jeg brugte en klokke eller en bold med en klokke til at få ham til at kigge, og så snart han kiggede væk, fjernede jeg bolden og lyden. Det var vigtigt, at det var ham, der styrede. Og faktisk kom vi stille og roligt frem til, at han kunne sidde med en genstand med lyd, hvor vi slog takten sammen med ham, mens vi sang fx en børnesang. Det var et kæmpe fremskridt for ham.
Sagen kort
I arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne kan det være en udfordring at finde tid til fordybelse – og borgerne kan have svært ved at række ud efter det fællesskab, de har brug for.
’Musik, leg og liv’ er en pædagogisk metode til at opbygge tætte relationer og sikre fordybelse, som er udviklet på baggrund af mange års praksis i Landsbyen Sølund. I temaet her bliver du præsenteret for metoden og konkrete værktøjer – og du kan læse om tre socialpædagoger, som på hver sin måde har indarbejdet ’Musik, leg og liv’ i deres arbejde.
Svedig torsdag
I sit nuværende job prøver Ditte Holm Matzen at integrere musik, leg og liv som en fast del af sit arbejde – også selvom hun indimellem oplever, at kollegerne synes, det er lidt grænseoverskridende at skulle bruge sig selv på den måde.
– Mit budskab er altid, at vi alle kan finde ud af at slå en takt eller en rytme, ligesom vi uden at være specielt musikalske godt kan tænke det med at lade aktiviteten gå på tur ind i vores arbejde. Det er jo noget, vi kender fra vores egen barndom med rim, remser og sanglege, siger hun.
LÆS OGSÅ: Musik kan øge og dæmpe arousal
Senest har Ditte Holm Matzen etableret en ugentlig motorik-session – ’svedig torsdag’ – hvor hun ikke arbejder med instrumenter, men med sin stemme og forskellige genstande.
– Det handler meget om at bruge det, som borgeren kommer med. Fx har jeg en borger, som er lidt svær at motivere. Men jeg ved, at hun er vild med dyr – så jeg siger måske som en kat, når jeg henvender mig til hende i vores aktivitet.
Motorikaktiviteten afsluttes altid med afspænding – en disciplin, der kan være rigtig svær for mange af borgerne at være i, fortæller Ditte Holm Matzen, som også her bruger det med at lade tingene gå på tur.
– Vi lægger os ned på gulvet og trækker vejret, og jeg siger: ’Nu starter jeg med at trække vejret helt ned i maven. Og så er det din tur.’ Med mit kropssprog signalerer jeg, at nu har vi det sjovt, og der er gang i den – og nu skal vi ned i arousal, så nu tager jeg armene ned, puster ud, sætter mig ned osv. Det er vigtigt at være tydelig, så borgerne aflæser alle de små signaler – men også, at vi undervejs er opmærksomme på at afkode borgernes signaler, så man ikke overskrider deres grænser, og bevare en nænsom og blid tilgang.
GUIDE: Få inspiration til at arbejde med metoden 'Musik, leg og liv'