icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Uddannelse skal kunne betale sig_1128x600.jpg
Løn

En socialpædagog skal have mere i løn

Socialpædagogers løn afspejler ikke deres uddannelse og ansvar, slår forbundsformand Benny Andersen fast igen igen – og noterer sig med tilfredshed, at statsministeren nu åbner for, at løn og arbejdsvilkår skal være en del af løsningen på udfordringerne med at rekruttere på velfærdsområdet

Løn og arbejdsvilkår for offentligt ansatte kan se ud til at blive et varmt tema i den kommende valgkamp. Statsminister Mette Frederiksen (S) åbnede i hvert fald ballet med en kommentar i Jyllands-Posten, hvor hun anerkendte, at politikerne må kigge på lønnen for at finde en løsningen på, at det er sværere og sværere at ansætte kvalificeret arbejdskraft på fx botilbud og hospitaler.

Og den erkendelse er Socialpædagogernes forbundsformand Benny Andersen meget tilfreds med.

- Politikerne skal vedkende sig deres ansvar. Vi kommer ikke uden om at diskutere løn, når vi snakker rekruttering i den offentlige sektor. For lønnen afspejler ikke det ansvar og de opgaver, der følger med, når man har taget en mellemlang videregående uddannelse som socialpædagog eller en anden professionsuddannelse, siger han.

Der skal penge på bordet
Men det er vigtigt, at politikerne ikke tilsidesætter den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der laver aftaler, mener Benny Andersen. Derfor skal Folketinget ikke lave den samme fejl som med Tjenestemandsreformen i 1969, hvor politikerne var med til at udpege hvilke professioner, der skulle have mest i løn – hvilket er en af årsagerne til det lønefterslæb, som de såkaldte kvindefag har i dag. Sagt med andre ord: Folketinget skal skabe rammerne for, at parterne kan indgå en aftale. Og det betyder at der skal tilføres penge, slår han fast.

- Nu afventer vi lønstrukturkomiteens arbejde og derefter ser jeg to mulige løsninger for mig. Det ene er en trepartsaftale, hvor regering, arbejdsgiverne og vi i fagbevægelsen sætter os sammen og laver en løsning. Den anden mulighed er, at politikerne financierer ekstra penge sådan, at vi kan forhandle en løsning ved overenskomstforhandlingerne i 2024, forklarer han og fortsætter:

- Og så er det vigtigt at understrege, at vi ikke får løst problemerne med løn på én gang. Det vil tage nogle år, men vi skal have taget fat, og vi skal have en plan for, hvordan vi kommer i mål.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbundsnyheder, Overenskomst