icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Boliva.png
Alalays medarbejdere udfører opsøgende arbejde på gadeplan, hvor de først og fremmest skaber tillid til børn og unge, som lever på gaden. Det foregår via små skridt, for mistilliden til andre mennesker er stor blandt gadebørnene, der har mange dårlige erfaringer med i bagagen. Gadeplans­medarbejderne nærmer sig dem forsigtigt via aktiviteter som leg og fodboldspil.
Fotoreportage

Fodbold og fingermaling er en oase i et ubegribeligt børneliv

I Bolivias gader lever forældreløse børn et farligt liv uden nogen form for beskyttelse – og uden rettigheder. Nogle af børnene kender ikke engang deres eget navn eller alder. Det socialfaglige arbejde starter derfor helt fra grunden. Ved at skabe tillid til børnene og opbygge relationer gennem fælles aktiviteter som fx fodbold og kunst giver socialarbejderne børnene en chance for en livsvigtig forandring

María Guadalupe er otte år gammel og bor på et af Alalays børnehjem. Hun boede på gaden og vidste ikke, hvad hun hed, så da hun kom til Alalay, var noget af det første, de gjorde, at vælge et navn og en fødselsdato til hende. María Guadalupe var ikke registreret hos myndighederne, og det har taget Alalay et års juridisk kamp med myndighederne at få dem til at anerkende hendes eksistens. Her får hun udleveret sin fødselsattest – det første skridt mod at blive anerkendt som borger og få ret til skolegang, sundhed mv.

Alalay har dedikerede huse til helt unge mødre (12-16-årige), som får særlig hjælp og støtte til at bearbejde traumer og seksuelle overgreb – og til at blive mor i en meget tidlig alder. Der er flest piger på børnehjemmene, ligesom der er flest piger, der lever som gadebørn. Det skyldes, at de er særligt udsatte for vold i hjemmet. Flere af pigerne har arbejdet med sexsalg på gaden.

Et vigtigt skridt for børn og unge er at komme væk fra gaden og kommer over i Alalays børnehjem, hvor de kan komme i sikkerhed i et beskyttet miljø og kan begynde i skole.   I den proces bliver det enkelte barns situation og behov analyseret grundigt: Er der familie, som kan kontaktes? Hvilke behov har barnet for psykologisk og/eller juridisk støtte?

De 15-18-årige tilbydes at bo i ungdomshuse, hvor de får hjælp til at få en uddannelse. I perioden her får de også støtte til at lære at bo alene i et hjem, med hvad det indebærer i forhold til fx at købe ind, lave mad og betale regninger. De unge over 18 år, som har brug for yderligere støtte, kan få det gennem bl.a. rådgivning og jævnlige møder med Alalays personale.

Alalays arbejde

Alalay er en NGO, som hjælper udsatte børn og unge i Bolivias to største byer: La Paz og Santa Cruz.

Alalay når ud til ca. 6.000 børn og unge i de mest udsatte områder. De arbejder både med forebyggelse og med at hjælpe de børn, der lever et liv på gaden til at få et værdigt og meningsfuldt liv.

Alalay har ansat i alt 60 personer – hovedsageligt socialarbejdere, pædagoger og psykologer, som arbejder tæt sammen med forældre, lærere og myndigheder.

Hele 85 pct. af de børn, som Alalay tager under vingerne, kommer væk fra gadelivet. Ifølge Alalays stifter og direktør, Claudia Gonzáles, skyldes det, at de hele tiden lærer og justerer de pædagogiske metoder og laver grundige analyser af det enkelte barns problemstillinger og behov.  De meget udsatte børn inddrages også selv aktivt i at hjælpe andre.

To gange om ugen er der malerværksted på pladsen som et uforpligtende tilbud. Det er en oase for børnene i en ellers hård hverdag. Her kan de få lov til at være børn, grine, male og lære de voksne at kende. Her skabes en relation til børnene, som giver gademedarbejderne større indsigt i deres situation.

Alalay samler børn i alle aldre på workshops for at arbejde med rettigheder og demokrati. Udklædning og masker bruges bevidst som pædagogisk redskab til at skabe dynamik og lighed blandt børn, der ikke kender hinanden. Børnene fremlægger krav for de kommunale repræsentanter som fx ’adgang til rent vand i skolen’ – eller om politiske rettigheder som at blive lyttet til og taget alvorligt som borgere, der også har en stemme. – At voksne myndighedspersoner også klæder sig ud, er en kæmpe ting for børnene i et meget hierarkisk samfund og bidrager til at skabe lighed og selvværd, fortæller regional koordinator for International Børnesolidaritet Vania Gismondi.

International Børnesolidaritet (IBS)

IBS’s formål er at styrke børn og unges rettigheder og give dem en stemme via samarbejde med
lokale partnerorganisationer i Mellemamerika – bl.a. Alalay. IBS bygger på støtte fra Socialpædagogerne, FOA og BUPL, så gennem dit medlemskab af Socialpædagogerne bidrager
du til det sociale arbejde i bl.a. Bolivia.

Du kan læse mere og støtte indsatsen på hjemmesiden: ibssol.dk

Relaterede artikler