Sådan bruger du metoden 'Musik, leg og liv'

Kontaktniveau 1: ’Jeg mærker en kontakt mellem os’
Mennesker, som fx har fået alvorlige hjerneskader eller er demensramte, som ofte skærmer sig fra sanseindtryk ved at lukke øjnene og trække opmærksomheden ind i sig.

Her er det nødvendigt med tæt fysisk kontakt – og fx kærtegn, rytmiske tap på kroppen, vibrationer fra en tromme eller gyngen i takt til en sang skabe tryghed og øge borgerens opmærksomhed på egen krop.

Kontaktniveau 2: ’Jeg hører og ser kontakten’
Mennesker, som har en udadvendt opmærksomhed, og som reagerer på lydindtryk og berøring.

I samspillet er det vigtigt at afvente reaktioner og give plads til pauser. Man kan fx synge én linje ad gangen i en sang eller lave lyde med et instrument og holde en lille pause. Disse aktiviteter bidrager til, at borgerne bliver bevidst om sit eget udtryk, fx stemmelyde og bevægelser, og måske søger øjenkontakt.

Kontaktniveau 3: ’Jeg styrer nu kontakten’
Mennesker i denne gruppe har potentiale i forhold til at forstå, hvordan de kan påkalde sig opmærksomhed og inddrage andre i deres verden.

Lege med musik og lyd træner borgerens kommunikative evne og bruges til at motivere og understøtte borgerens evne til at tage initiativ til at skabe kontakt. Musikken er her karakteriseret af instrumentlyde, stemmelyde og rytmiske bevægelser – som en føre-følge-leg, hvor borgerne har initiativet.

Kontaktniveau 4: ’Vores kontakt har dialogens form’
Mennesker, som har en god forståelse af medarbejdernes snak om konkrete gøremål og hændelser. Deres ekspressive sprog er begrænset, men de har en forståelse af samtalens grundregel – din tur/min tur.

Med musikken – fx en fælles tromme – skabes tovejskommunikation, hvor borgeren med sin egen lyd bliver en aktiv deltager i den nonverbale samtale. Spillereglen er her ’vi skiftes til at lave lyde og til at lytte’.

Kontaktniveau 5: ’Vi møder hinanden i skabelsen af den fælles musik’
Mennesker, som har de kommunikative færdigheder til at indgå i samspil, dvs. de har erfaringer med samtalen som en del af relationen, der foregår med ord og fagter.

Her kan man arbejde med evnen til at lytte og reagere på det, man hører. Man kan fx sætte sig ved et klaver med en borger og arbejde med at ændre tempo og styrke eller stoppe musikken og sætte den igang igen.

Kom i gang: Aktiviteter i arbejdet med ’Musik, leg og liv’

Lyttesalon
Varer mellem 15-30 minutter. Medarbejdere og borgere, der har mulighed for det, vælger hver især nogle afdæmpede musiknumre, som de gerne vil dele med hinanden. Det bliver efterhånden til en spilleliste, som kan blive samlingspunktet i løbet af ugen. Formålet er at kunne sidde sammen uden at snakke og bare lade sig påvirke af musik i forskellige genrer, mens roen breder sig.

Dansecafé
Ca. 20-30 min. Medarbejdere og de borgere, der kan, vælger musik, som vækker lysten til at bevæge sig. Man kan sidde ned og klappe, tappe på lårene og trampe. Og man kan bruge hulahop-ringe og små aktivitetsringe til at holde i to og to eller en gruppe – siddende eller stående. Ringene gør det let at lave fælles bevægelser til musikken. Formålet er at skabe et sjovt fællesskab og udvikle form og indhold. Dansecaféen slutter af med noget at drikke.

Den drypvise kontakt
Mange kan have glæde af små korte møder i løbet af dagen fremfor planlagte kontakt-øer. Som en lille leg, der vækker genkendelse: Jeg tæller til tre, og så skal vi klappe én gang præcis samtidig. Gentager man det mange gange, bliver borgerens latenstid kortere. At mødes i det ene klap er virkelig et intenst nuværende øjeblik, hvor vi forbinder os med hinanden og skaber tilknytning.

Rytmiske lege
Klappeleg, hvor alle vender håndfladerne opad og tager i mod to klap i højre og så i venstre hånd, mens du taktfast siger: ’Højre hånd, venstre hånd, begge to og… kilde kilde kilde’. Afslutningen med at kilde på hænder og håndled vækker spænding og humor. Man kan også prikke, stryge, kradse og meget andet. Formålet er overgivelsen til denne intime fysisk kontakt. De åbne hænder er samtidig en psykisk åbning – det er en dejlig og tæt fysisk kontakt at få lov til at klappe nogen i hænderne.

Okker-gokker i en gruppe: Man fører en tromme fra den ene til den næste hele vejen rundt. I et roligt tempo, så det bliver muligt for alle at slå et slag præcis på hvert ord. Formålet er oplevelsen af at synkronisere sig med hinanden og mærke fællesskabet. Det kræver nærvær og koordinering af sine bevægelser.  Lav evt. flere runder i træk. Man kan udvide legen med at prikke, banke, stryge og kradse på trommen, og man kan ændre tempo og lydstyrke.

Formålet kan også være at træne turtagning sammen med én borger. Her fører man trommen frem og tilbage mellem sig selv og den anden. Mange borgere har aldrig udfoldet dette grundlæggende kommunikationsmønster, men de har forståelsen inden i sig af at skiftes til at snakke og lytte til hinanden. I stedet for en remse kan man bare sige sit eget og den andens navn.

Bevægelse til musik
Tag et elastikbånd og bind bjælder på. Bjældebåndet kan løftes op og ned, frem og tilbage, rystes, sættes om benene og meget andet. Sæt musik på og afprøv måder at lave fælles bevægelser på. Formålet er synkroniseringen med hinanden og oplevelsen af et fællesskab, når man holder i båndet. Du kan hente inspiration til musik hos folkemusikgruppen Basseralle, der har indspillet musik til ’Musik, leg og liv’, der kan streames på basseralle.dk

Afspænding med redskaber
Stofvimpler, fjer, tørklæder og jonglørbolde er velegnede redskaber til at hjælpe sig selv og deltagerne helt ned i gear. Eksperimenter med at bruge redskaberne som kærtegn og som mere faste berøringer. Denne aktivitet forebygger oplevelser af stress for både borgere og medarbejdere. Der er ingen krav, kun nydelse og velvære. Især medarbejdere har svært ved at komme helt ned i gear. Det hjælper at tænke på, at jo langsommere bevægelser, man laver med redskaberne, jo mere er man til stede i nu´et og forbinder sig med den enkelte deltager.

Lege
Legene kræver nærvær og koordinering af syn og bevægelser:  Sparke og trille med en bold. Skiftes til at sætte en klods på et tårn og vælte det. Finde en ting i en dåse, undersøge den og lægge den ned igen er eksempler på lege, som mange kan deltage i.

Klemmelegen, hvor man ryster en dåse, tager låget af og finder en klemme i den, er rigtig sjov. Efter først at have vist på sig selv, at den kan sætte fast på tøjet, kan man afprøve, om man må sætte klemmen på den anden, som måske selv kan tage den af igen? Det er en god måde at øve sig i at vende blikket ind mod sig selv, sin krop og det tøj, man har på. Formålet er netop at holde opmærksomheden på sig selv og ikke lade sig aflede af det, der foregår rundt omkring.

Læs mere på musiklegogliv.dk