To års resultater for familieplejere
I begyndelsen af november holdt Socialpædagogerne kongres. I perioden, der er gået siden sidste kongres i efteråret 2020, har forbundet nået en række konkrete resultater for familieplejere. Her er de vigtigste nedslag
Med aftalen ’Børnene Først’ har politikerne på Christiansborg en ambition om en reform af plejefamilieområdet. I den forbindelse er Socialpædagogerne inviteret med i en arbejdsgruppe i Social- og Ældreministeriet, der skal komme med anbefalinger til reformen. Her er vores vigtigste budskab, at forudsætningen for at skabe kvalitet og stabilitet i anbringelsen er ordentlige løn- og arbejdsvilkår for familieplejere.
Og selvom Socialpædagogernes mål stadig er at indgå en overenskomstlignende aftale med KL, bliver der sideløbende arbejdet på at opnå andre resultater på familieplejeområdet. De seneste to år har Socialpædagogernes lokale kredse opnået en række sejre, bl.a.:
Familieplejere får medhold i feriesager
Det fremgår af ferieloven, at hvis kommunen vil varsle ferie, så skal den varsles konkret. Kommunen kan altså ikke skrive, at de forventer, at du holder tre ugers hovedferie inden udgangen af september 2022. Det skal præcist angives i hvilke uger, ferien afholdes. Det havde kommunen ikke gjort i en plejemors tilfælde. Kredsen førte sagen, indtil hun fik den manglende ferie udbetalt.
Samme fejl begik Svendborg Kommune, hvorfor Socialpædagogerne kontaktede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på vegne af familieplejeren. Kommunen fik besked om, at ferien ikke var varslet korrekt og derfor ikke kunne anses for afholdt – dermed skulle kommunen tilbagebetale feriepenge svarende til 15 dage. Socialpædagogerne har ført lignende sager mod bl.a. Holbæk Kommune og Randers Kommune og fået medhold.
I 2021 klagede Socialpædagogerne desuden, da en kommune krævede, at en plejefamilie holdt 5. ferieuge. FerieKonto afgjorde, at det skal være familieplejens eget valg at holde ferie med plejebarnet. Det vil også sige, at hvis en familieplejer skal anses for at have holdt ferie, skal denne have haft mulighed for at få plejebarnet i aflastning, og kommunen skal derfor stille aflastning til rådighed, lød det i afgørelsen.
Kredsene sikrede vederlagene
Inden kontraktforhandlingen med kommunen tog en plejefar kontakt til Socialpædagogerne, hvor en konsulent kom på sagen. Hun skulle med som bisidder og hjalp også med forberedelsen. Med den hjælp lykkedes det at få forhandlet vederlagene op fra fem til otte – og dermed fik han en lønstigning på mere end 13.000 kroner.
En plejemor modtog et varsel om, at kommunen ville sætte hende tre vederlag ned – altså mere end 13.000 kr. Med Socialpædagogernes hjælp endte forhandlingen med et godt resultat, der bl.a. også indeholdt aftale om honorering ved kørsel.
En anden plejemor oplevede, at kommunen ville sætte hende mere end 17.000 kr. ned i vederlag, men så hjalp kredsen med de gode argumenter.
Kommunen skulle have partshørt plejefamilien
Det sker stadig, at kommuner undlader at partshøre plejefamilier, selvom afskedigelsen skyldes forhold, der kan henføres til plejefamilien. Så er kredsen klar til at føre sagen, som det skete tidligere i år.
Plejemor fik anerkendt corona som en arbejdsskade
Da en plejemor blev smittet med corona i forbindelse med sit arbejde som familieplejer, blev det anmeldt som en arbejdsskade. Det viste sig at få afgørende betydning, da hun havde været sygemeldt på grund af coronasenfølger i syv måneder – og fik det anerkendt som en arbejdsskade.
Familieplejere fik deres lovpligtige pension
Når du har børn i pleje, skal både du selv og kommunen indbetale penge til ATP Livslang Pension. Men det glemte kommunen at gøre for en plejefar. Med hjælp fra Socialpædagogerne fik han omkring 4000 kr. mere ind på sin pensionsopsparing.
Da Socialpædagogerne tjekkede en anden plejefars lønseddel, blev der også fundet fejl i indbetalingen af ATP. Kommunen erkendte med det samme fejlen, men krævede, at familieplejeren betalte sin del af bidraget. Det var imidlertid ikke korrekt at kræve, oplyste Socialpædagogernes advokat. For det er arbejdsgivers ansvar, at der beregnes og afregnes ATP korrekt, og derfor skulle arbejdsgiver dække hele udgiften.
Plejemors arbejdsskadesag skulle gå om
Plejeopgaven gav en plejemor invaliderende psykiske og fysiske belastninger. Hendes arbejdsskadesag blev i første omgang afvist som arbejdsskade. Men da Socialpædagogernes arbejdsskadeteam kom ind over og klagede over afgørelsen til Ankestyrelsen, fik hun medhold i, at sagen burde gå om.
Familieplejere fik tusindvis af kroner efter løntjek
Socialpædagogernes lokale kredse kan hjælpe med et løntjek og med at rejse krav over for kommunen, hvis det viser sig, at der er fejl i lønnen. For en plejemor resulterede det i en ’herlig nytårsgave’, da en konsulent hos Socialpædagogerne opdagede to fejl på hendes lønseddel. En anden plejemor var nær gået glip af 10.000 kroner, indtil hun fik lavet et løntjek.
BLIV MEDLEM OG FÅ TRYGHED, NETVÆRK OG JURIDISK HJÆLP
Familieplejere hos Socialpædagogerne er en del af et fagligt fællesskab. Vi tilbyder et sikkerhedsnet og faglig udvikling gennem temadage og kurser. Få hjælp og rådgivning omkring ansættelsesretlige forhold.
6 KONTANTE FORDELE VED AT VÆRE MEDLEM
- Billige forsikringer gennem Alka.
- Fagforeningsfradrag: Du kan trække 6000 kr. årligt af dit kontingent fra i skat.
- Rabatter på mange varer og services med PlusKort.
- Rabatter og bonus gennem Forbrugsforeningen.
- Lønforsikring, som dækker 80 % af din løn i op til 6 måneder, når du er medlem af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes a-kasse.
- Gratis krisehjælp hos Healthcare.
Se den komplette liste af kontante medlemsfordele - og bliv medlem.
Kontante medlemsfordele
Som medlem af Socialpædagogerne har du som familieplejer også adgang til en række kontante medlemsfordele.
Fx er Socialpædagogernes lønforsikring en del af dit medlemskab og sikrer dig 80% af din løn i op til 6 måneder, hvis du bliver ledig.
Læs mere på sl.dk/loenforsikring
Familieplejeres grundlæggende rettigheder
I årenes løb er der fra centralt hold også blevet presset på for at føre faglige projekter ud i livet, ligesom der er ført en lang række sager ved domstolene, som stadig danner præcedens den dag i dag – og på den måde sikrer nogle af plejefamiliernes grundlæggende rettigheder:
Ferie
Tilbage i 1999/2000 anerkendte KL ikke, at familieplejere var omfattet af ferieloven. Familieplejere fik ikke ferie med løn, ligesom de ikke blev ferieafregnet, når en plejeopgave stoppede. Socialpædagogerne henvendte sig til Ferielovkontoret samt Arbejdsministeriet, og i november 2000 skrev Arbejdsministeren til KL, at familieplejere er ansat på lønmodtagervilkår og derfor også er omfattet af ferieloven.
Løn
KL er gået med til at anbefale en gennemsnitsmodel til honorering af familieplejere, der fx sikrer, at kommunen ikke sætter dem ned i vederlag undervejs i anbringelsesforløbet. Siden har forbundets lokale kredse skubbet på for, at gennemsnitsmodellen indføres ude i kommunerne – og ikke mindst arbejdet for, at det blev med afsæt i et rimeligt gennemsnit.
Faglig støtte
Socialpædagogerne har arbejdet for, at familieplejerne får bedre adgang til rådgivning og støtte, ved at der etableres et tæt samarbejde mellem plejefamilier og døgninstitutioner. Modellen er afprøvet i praksis i forbindelse med et satspuljeprojekt i fire kommuner. Resultatet var, at familieplejerne oplevede mindre stress og øgede kompetencer.
Arbejdsskadesikring
Før 2010 var der en række kommuner, der ikke mente, at familieplejere var omfattet af arbejdsskadesikringsloven og derfor ikke havde ret til erstatning, hvis de kom til skade på arbejdet. Socialpædagogerne fik Ankestyrelsen til at træffe en såkaldt principiel afgørelse, hvor det blev fastslået, at familieplejere er omfattet af arbejdsskadesikringsloven og derfor kan få erstatning efter loven, hvis de får en arbejdsskade.
Partshøring
I 2004 vandt forbundet en sag i landsretten, hvor kommunen havde nægtet at partshøre en familieplejer, da kommunen opsagde plejeforholdet. Det rejste det principielle spørgsmål om, hvorvidt man anser familieplejere som ansatte – som man ikke må afskedige uden partshøring – eller ej. Socialpædagogerne vandt sagen, som stadig danner præcedens.
ATP
Familieplejere har ret til ATP – det blev afgjort ved en afgørelse fra ATP helt tilbage i 1976, og KL blev dengang hørt og var enig i, at familieplejere var omfattet af ATP. Socialpædagogerne var tidligere på året i kontakt med ATP Livslang Pension i forhold til familieplejeres ATP-rettigheder. ATP bekræftede, at døgnplejebeskæftigelse betragtes som fuldtidsbeskæftigelse. Det vil sige, at du har ret til fuldtids-ATP uanset, hvor meget du får i vederlag.
Sikkerhed ved ledighed
Tilbage i 90’er var familieplejere, der fik vederlag under en vis grænse, ikke berettiget til at blive optaget i en a-kasse. Socialpædagogernes a-kasse ansøgte om at få lov til at optage samtlige medlemmer ved at man omregnede arbejdsindtægten til arbejdstimer. Der blev nedsat en arbejdsgruppe under direktoratet for arbejdsløshedsforsikring, som resulterede i, at alle familieplejere i dag er optagelsesberettigede i a-kassen enten som fuldtid eller deltidsforsikrede.