Trygge hjem kræver trygge familieplejere

En efterspurgt mangelvare

For virkeligheden er, at der mangler plejefamilier, og plejefamilierne er fordelt geografisk skævt. Særligt er der mangel på forstærkede og specialiserede plejefamilier.

Nogle kommuner oplever, at til trods for, at der er ledige plejefamilier i lokalområdet, kan det være svært at finde det rette match mellem plejefamilie og det barn, der skal anbringes – simpelthen fordi de børn, der anbringes i dag, har særlige behov, som kræver de rette faglige kvalifikationer hos plejefamilien. Samtidig er gennemsnitsalderen for familieplejere steget, og der er derfor udsigt til, at flere vil forlade faget de kommende år.

Gennem de senere år har vi sideløbende set en professionalisering af familieplejeområdet. Der er sket en markant omlægning fra anbringelse på døgntilbud til anbringelse i plejefamilier. I dag udgør andelen af anbragte børn og unge, som er anbragt i familiepleje, over 10 procentpoint mere end for ti år siden.

Behov for støtte

Når man anbringer børn i familiepleje, som tidligere ville have været anbragt på døgninstitution, stiller det krav til familieplejernes kompetencer og ikke mindst den støtte, vi som samfund tilbyder dem. Samtidig har stadig flere af de børn, som anbringes i familiepleje, flere komplekse problemstillinger og derfor ofte omfattende behov for støtte, omsorg og eventuel behandling. Også det øger kravene til familieplejere.

Netop derfor oplever vi også, at vores medlemmer på familieplejeområdet efterspørger efter- og videreuddannelse og kvalificeret kompetenceudvikling. For mange modtager ikke den fornødne opkvalificering og støtte.

Det skal de selvfølgelig have. Ligesom der skal være adgang til psykologfaglig supervision og faglig, kvalificeret støtte og beredskab, når der opstår vanskeligheder i forældresamarbejdet.

Må aldrig stå alene

At være familieplejer kræver viden, indsigt og rummelighed. Men familieplejere er ikke som medarbejdere på døgntilbud en del af et fagligt vidensmiljø med kolleger, de kan sparre med. Hvis opgaven bliver for kompleks, og plejefamilien må give op, er prisen stor for det anbragte barn, som igen skal have et nyt hjem.

Vi arbejder derfor for, at familieplejerne får bedre adgang til rådgivning og støtte, inden tingene brænder på. Der bør etableres et tæt samarbejde mellem plejefamilier og døgninstitutioner via nye ressource- og videnscentre, der skal kunne vejlede, rådgive, aflaste og samarbejde med plejefamilien om plejeopgaven – og rykke ud akut ud ved behov.

På døgninstitutionerne findes en specialiseret viden om børn og unge med særlige vanskeligheder, forældresamarbejde mm. Den viden skal sættes i spil på familieplejeområdet, men altid med respekt for, at det er den enkelte familieplejer, der er ekspert på sine egne plejebørn.

Læs hvad der skete, da døgninstitutioner og plejefamilier prøvede samarbejdet af

Behov for ordentlige vilkår

Vi ser ingen modsætning mellem at være fagligt kompetent familieplejer – på ordentlige løn- og ansættelsesvilkår – og så det at kunne skabe et trygt og kærligt hjem for plejebarnet. Tværtimod.

Ordentlige forhold for familieplejerne er helt afgørende for, at vi i fremtiden kan rekruttere og fastholde jer, der allerede er i faget. Det er kun rimeligt, at en gruppe, der udfører så vigtig en samfundsopgave, og som i øvrigt er tæt reguleret i lovgivningen, skal have almindelige rettigheder som alle andre grupper på arbejdsmarkedet.

Men politikerne bør respektere, at det skal ske i en samlet aftale om løn- og ansættelsesvilkår mellem arbejdsmarkedets parter, nemlig Socialpædagogerne og KL.

Trygge hjem kræver trygge familieplejere. Og tryghed i opgaven får man, når man har ordentlige vilkår og føler sig tilstrækkeligt klædt på til og støttet i opgaven.