icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
pension.gif
pension

Din pensionsordning forbedres i 2023

PKA sætter kontorenten op til 6 pct. for 2023.

Som ansat på Socialpædagogernes overenskomst har du pension hos PKA. Trods et turbulent 2022 sætter PKA renten op til 6 pct. for 2023 på din kontorente. Kontorenten er den stabile rente, du får på din pensionsopsparing gennem hele livet. Den beskytter din pension imod store udsving og sikrer dig en løbende og stabil vækst på din pensionsformue. Kontorenten falder ikke, når du nærmer dig dit pensionstidspunkt, og den fortsætter også med at øge din formue efter, du er gået på pension.

Når PKA kan sætte kontorenten op fra 5 til 6 pct.er det, fordi pensionskassen er godt rustet til år som i år: Investeringerne har ikke givet de samme gode afkast som sidste år, men pensionskassens solide opsparing holder hånden under din pension. Med din pension i PKA kan du forvente stabil og forudsigelig pension nu – og i mange år frem.

Alt, hvad du sparer op, kan få 6 % i rente i PKA
Du kan følge med i, hvordan din pension ser ud. På pka.dk kan du se, hvad du kan forvente at få udbetalt om måneden, den dag du går på pension. Som tommelfingerregel skal du gerne have ca. 70-80 % af den seneste månedsløn udbetalt i pension. Det vil, ifølge PKA, give dig en god overgang til seniorlivet. Det beløb kan du selv påvirke ved at lægge lidt ekstra til side om måneden. Når du sparer op igennem PKA, får du altså i 2023 6 % i rente af din egen opsparing også.

Læs mere: pka.dk

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Pension