Faglige perspektiver ved inddragelse af velfærdsteknologi
Et følgeforskningsprojekt, der undersøger nye og uforudsete muligheder ved inddragelse af velfærdsteknologi i det faglige arbejde i bo- og aktivitetstilbud for borgere med udviklingshæmning, har særligt fokus på, hvordan velfærdsteknologierne påvirker medarbejdernes arbejdstilgange
Introduktion og baggrund
De skandinaviske lande oplever en udvikling i demografien, hvor der bliver flere ældre, og hvor de ældre lever længere (Manuscript, 2010). Samtidig reduceres arbejdsstyrken med færre sundhedsprofessionelle (Serban, 2012). Denne udvikling sætter velfærdsstaten under pres, og det vil i højere grad kræve en effektivisering hos fx kommunerne for at opretholde serviceniveauet (Länsisalmi et al., 2006), da befolkningen forventer en fastholdelse af kvaliteten i pleje- og træningsydelserne (Soendergaard, 2016).
En af måderne, hvorpå kommunerne imødekommer dette på, er implementering af velfærdsteknologiske løsninger (Soendergaard, 2016; Thakur, Hsu og Fontenot, 2012). Test og implementering af velfærdsteknologi i de danske kommuner har som udgangspunkt et bestemt formål, nemlig at understøtte det, som betegnes som de tre bundlinjer. Det betyder, at velfærdteknologierne bliver evalueret på baggrund af, i hvilken grad de understøtter:
- Den borgeroplevede kvalitet (understøtter udførelse af hverdagsaktiviteter selvstændigt).
- Den medarbejderoplevede kvalitet (fysiske og psykiske arbejdsmiljø).
- Den organisatoriske kvalitet (udnyttelse af de kommunale/offentlige ressourcer).
Velfærdsteknologierne vurderes derfor oftest i kommunerne med udgangspunkt i et eller flere forudbestemte formål og en fast evalueringsstrategi (Moser og Thygesen, 2019). Men når velfærdsteknologierne møder praksis, sker der oftest noget uforudset, der både kan erfares som muligheder og udfordringerne hos medarbejderne, som er dem, der skal have teknologierne til at fungere i praksis.
Netop de uforudsete faglige muligheder ved velfærdsteknologien er, hvad dette følgeforskningsprojekt har fokus på. Der er behov for at undersøge, om velfærdteknologierne kan anvendes på nye og andre måder. Og om velfærdsteknologierne kan understøtte medarbejdernes faglige arbejde således, at teknologierne er med til at forbedre kvaliteten af det faglige arbejde, som den enkelte medarbejder udfører. Ligeledes er der brug for at undersøge, om velfærdsteknologierne kan være medvirkende til at udvikle de ydelser, som medarbejderne leverer. Et andet perspektiv kunne også med fordel undersøges nærmere. Nemlig om velfærdsteknologierne i det professionelle arbejde kan være medvirkende til at understøtte det, som kan betegnes som medarbejdernes arbejdsglæde.
Metode
Følgeforskningsprojekt følger og undersøger syv forskellige dag- og botilbud fordelt i forskellige danske kommuner, som er med i det KL-initierede projekt 'Fremfærd Særlige Behov', der blev igangsat i 2020 og afsluttet i 2022. Fremfærd Særlige Behov–projektet havde til formål at undersøge, om forskellige typer af velfærdsteknologi kan anvendes inden for det kommunale område: Bo- og aktivitetstilbud for voksne med udviklingshæmning. Kommunernes Landsforening stod for planlægning og strukturering af afprøvningsprocesserne i de forskellige institutioner.
Følgeforskningsprojekt undersøger de samme institutioner og velfærdsteknologier blot med et særligt fokus på, hvorledes og i hvilken grad velfærdsteknologierne påvirker medarbejdernes arbejdstilgange og metoder. Det betyder, at de institutioner, som undersøges i dette følgeforskningsprojekt, er udvalgt ligesom de velfærdsteknologiske løsninger, som indgår i denne undersøgelse ligeledes er valgt af de deltagende bo- og dagtilbud.
Empirien, som denne undersøgelse bygger på, er således: de indledende samtaler med institutionerne, deres egne projektbeskrivelser og evalueringer samt fokuserede kvalitative semistrukturerede interviews af medarbejderne i tilbuddene. Opsummeret er følgende empiriske materiale anvendt:
|
Type af empiri: |
Empiriindsamlingsmetoder: |
|
Projektbeskrivelser: |
Indledende projektbeskrivelser med argumentation for valg af velfærdsteknologi, beskrivelse af tilbud, borgergruppe og forventet mål med velfærdsteknologierne. |
|
Projektmøder: |
Projektmøde hvor KL-konsulenter, medarbejdere og brugere taler om test forløbet. (Empiri indsamles som noter fra møder med udtalelser fra medarbejdere og brugere) |
|
Interviews: |
Interviews af medarbejdere i de syv tilbud om faglige perspektiver på velfærdsteknologi i egen praksis (varighed 1-1,5 time) |
|
Evalueringsmøder: |
Observationer – feltnoter fra evalueringsmøder i relation til afsluttende projektmøder på institutionerne sammen med KL-konsulenter |
Resultater
I undersøgelserne i de syv forskellige kommunale institutioner erfares uforudsete muligheder ved afprøvning af velfærdsteknologi. I nedenstående skema præsenteres først de indledende formål med teknologien formuleret af institutionerne selv - og efterfølgende de uforudsete muligheder for hver enkel institution. Vangeledet i Greve kommune og Støberiet i Aalborg Kommune præsenteres afslutningsvis sammen i resultatskemaet, da de to institutioner har afprøvet samme teknologi.
Diskussion
Undersøgelsen viser, at medarbejderne i de syv institutioner alle har erfaret nye muligheder ved anvendelse af selvvalgt velfærdsteknologi. Mulighederne kan identificeres som understøttende til de faglige rutiner og tilgange, som undersøgelsen havde fokus på. Men den viser også muligheder for borgeren forstået således, at velfærdsteknologierne støtter borgeren direkte.
De muligheder, der er identificeret som understøttende i forhold til medarbejdernes faglige tilgange og metoder, er eksempelvis, at teknologierne er med til at generere ny viden om borgeren, som anvendes i det faglige arbejde fremadrettet. Men også at deres arbejde fremstår mere professionelt, når den udføres med en teknologi. At medarbejderne får et fællessprog, da teknologien binder medarbejdernes erfaringer, viden og faglige handlinger sammen. Velfærdsteknologierne er også med til at igangsætte faglige diskussioner blandt medarbejderne, som giver nye perspektiver på arbejdet med borgerne. Endelig bliver samarbejdet kollegerne imellem bedre, når de deler viden, som fremkommer med teknologien.
Muligheder, der direkte understøtter borgeren og borgerens tilstand eller adfærd, er identificeret som udtalelser fra borgerne selv eller via observationer udført af medarbejderne. Eksempler på sådanne muligheder er, at teknologien giver større selvstændighed og selvbestemmelse i hverdagsaktiviteter for borgeren. Mulighed for at strukturere forskellige aktiviteter, socialisering med andre borgere og/eller medarbejdere, sansemæssig stimulering som fx understøtter koncentration, ro m.m. Her er det vigtigt at fremhæve, at der fremkommer uforudsete muligheder, når vi anvender velfærdsteknologier i bo- og aktivitetstilbud for borgere med udviklingshæmning. Derfor bør der være et støtte fokus på medarbejdernes erfaringer ved test og implementering af velfærdsteknologi i praksis og inddragelse af medarbejdernes erfaringer i evalueringerne.
På baggrund af undersøgelsen peges på en fjerde bundlinje, som kunne lyde således: at velfærdsteknologi også bør vurderes i forhold til, om den understøtter medarbejdernes faglige kvalitet. Så evalueringsparametre i de danske kommuner bør således ud i fremtiden:
- Den borgeroplevede kvalitet (understøtter udførelse af hverdagsaktiviteter selvstændigt).
- Den medarbejderoplevede kvalitet (fysiske og psykiske arbejdsmiljø).
- Den organisatoriske kvalitet (udnyttelse af de kommunale/offentlige ressourcer).
- Den faglige oplevede kvalitet (understøttes medarbejdernes faglige tilgange og metoder).
Følgeforskningsundersøgelsen tager udgangspunkt i de institutioner og teknologier, der deltog i projektet 'Fremfærd Særlige Behov' igangsat af Kommunernes Landsforening. Det betyder, at in- og eksklusion af institutioner og velfærdsteknologier var foretaget af Kommunernes Landsforening, og at medarbejderne i de undersøgte institutioner overvejende selv havde valgt deres velfærdsteknologi. Tidligere forskning viser, at det faktum, at medarbejderne selv vælger en given teknologi, og på forhånd kan se mening med teknologien, giver større sandsynlighed for en vellykket implementering. Man kunne med fordel undersøge flere og andre institutioner og anvendelighed af velfærdsteknologien, for at afdække, om der vil fremkomme flere udfordringer i forhold til inddragelse af velfærdsteknologi for voksne med udviklingshæmning.
I de skandinaviske lande forventes en stigning i implementering af flere velfærdsteknologiske løsninger i fremtiden hovedsagelig pga. den demografiske udvikling, men også for at tiltrække arbejdskraft. Her forventes, at velfærdsteknologi i arbejdspraksis kan være med til at understøtte den klassiske forståelse af arbejdsmiljø, men også være medvirkende faktor til arbejdsglæde hos medarbejderne.
I forlængelse af den stigende interesse for implementering af velfærdsteknologi i den kommunal sektor følger en forventning om relaterede teknologikompetencer og teknologiforståelse, som både uddannet personale men også studerende forventes at tilegne sig. Kompetencer, der skal understøtte medarbejdernes daglige arbejde med velfærdsteknologierne for at opretholde kvaliteten af serviceydelserne, men også den faglige forståelse og vurdering af teknologien i relation til det faglige arbejde, som udføres af medarbejderne.
Følgeforskningsprojektet er støttet af:
- Ergoterapeutforeningens Forskningsfond
- Socialpædagogerne
- Forskningscenteret: Sundhed og anvendt teknologi og Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN).