icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Web-varmestue Odense.png
– Mange af brugerne er svært udfordrede i forhold til den pædagogiske tilgang – det er de fyldt til randen af fra systemet. Derfor er jeg meget bevidst om min fremtoning og min måde at spørge ind på. Det er helt afgørende at møde dem der, hvor de er, og at skabe tryghed. Jeg skal ikke som det første tale om krav, forventninger og planer, for så bakker de med det samme, siger socialpædagog Michele Andersen.
Fotoreportage

Her får man lov til at være den, man er

Som eneste socialpædagog arbejder Michele Andersen i Kirkens Korshærs dagvarmestue i Odense, hvor brugerne typisk har massivt misbrug, psykisk sygdom og hjemløshed med i bagagen. – Vi tilbyder et frirum, hvor de kan være sig selv uden at blive pålagt krav og forventninger om forandringer, siger hun

  • Malene Dreyer & Tina Løvbom Petersen / Foto: Tor Birk Trads
  • 01-23 /

Ifølge socialpædagog Michele Andersen er der en særlig intimitet i stofindtagelsesrummet. Man bliver ikke forstyrret på samme måde som i de større fællesrum, hvilket giver anledning til mange gode intime snakke og brobygning. Der er en fælles regel om, at hvad der sker herinde ikke slipper ud, og der er en stor omsorg brugerne imellem, hvor man deler erfaringer og passer på hinanden.

Stofindtagelsesrummet har fem pladser, og der sidder altid en medarbejder i rummet, som udleverer udstyr til sikker indtagelse: sterile nåle, sprit-servietter, sprøjter, rent vand osv. Brugerne har en halv time til at tage deres stof og gå ud igen.

’Bozzi’ er 41 år og har taget stoffer,  siden han som 14-årig begyndte at sniffe amfetamin. Han har brugt varmestuen i 13-14 år. – Hvis det her rum ikke havde været her, så var mange af os her nok ikke længere, siger han.

Med sin faglighed er Michele Andersen med til at regulere brugernes adfærd: – De prøver virkelig at være den bedste version af sig selv, selvom de lever et hårdt liv. Med den støtte, de får her, er vi med til at hjælpe dem med at finde gode hensigtsmæssige adfærdsstrategier, så de bedre kan begå sig i omverdenen, siger hun.

– Min store force er at have antennerne ude, så jeg spotter de mindste signaler hos brugerne på, at de har brug for at blive hanket op i. Jeg går hele tiden og lægger mærke til, hvordan de har det. Hvad end de har abstinenser, har sovet dårligt eller bare har en dårlig dag, så er jeg der for dem. Skubber jeg for hårdt, trækker de sig – men andre gange kommer de og siger tak, fordi jeg gav dem det der lille skub til at få gjort noget af det, de synes er uoverskueligt som fx oprydning, indkøb eller kontakt til kommunen, siger socialpædagog Michele Andersen.

I dagvarmestuen kan borgerne købe mad og drikke, de kan tage bad – eller få en nada-behandling (øreakupunktur). – Meget af mit arbejde handler om at skabe tillid, pleje relationer og sikre opfølgning, siger Michele Andersen.

For mange af brugerne er varmestuen deres dagligdag – her finder de fællesskaber blandt de andre brugere og personalet. – Nogle vil gerne minimere deres misbrug og tage en pause fra et hårdt miljø, og så er min rolle at finde de små ting, der kan aktivere dem. Måske hjælper de med at tørre borde af eller samle affald, og så får vi nogle gode snakke undervejs,  siger Michele Andersen.

Når vinterkulden rammer, oplever brugerne både udfordringer med at holde varmen og få førlighed i fingrene, men også med at finde årerne. – Men vi har en masse strikkekoner, som strikker handsker, huer og strømper til os i lange baner, ligesom vi ofte får doneret lange underbukser, liggeunderlag og soveposer, fortæller Michele Andersen.

Kirkens Korshær i Odense

I Odense har Kirkens Korshær flere forskellige tilbud til udsatte borgere – herunder dagvarmestuer, natvarmestuer og herberg. Her kan man komme anonymt uden at blive mødt med krav om forandring.

I Dagvarmestuen i Østergade kan brugerne købe mad samt kaffe og te, og det er muligt at tage bad, låne hårtrimmer og købe diverse remedier til personlig hygiejne.

Der er også tilbud om fremskudt sagsbehandling, socialrådgivning, tandlæge, sundhedsrum, stofindtagelsesrum, kanyle bytteordning, frivillig dyrlæge samt gårdrum til socialt samvær.

Læs mere på kkodense.dk/kk-odense/

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Marginaliserede

Relaterede artikler