Socialpædagogik skaber fællesskaber
At støtte beboerne i at interagere socialt er en væsentlig del af den socialpædagogiske opgave, når mennesker med autisme skal hjælpes til at leve et selvstændigt liv, fortæller socialpædagog Tanja Schacht
Sociale kompetencer skal trænes og vedligeholdes. Det gælder ikke mindst for mennesker med autisme eller andre diagnoser, som kan have særdeles svært ved at navigere i sociale rum. De kan være tilbøjelige til at trække sig og isolere sig fra omgivelserne, selvom de egentlig ikke ønsker isolationen.
– Langt de fleste med autisme har et socialt behov, men deres diagnoser gør det svært for dem at indgå i sociale interaktioner, så de har brug for hjælp til at interagere socialt og støtte til at indgå i relationer, som kan være med til at forebygge ensomhed, siger Tanja Schacht, socialpædagog på Botilbuddet HSV for voksne med autisme, ADHD og evt. tillægsdiagnoser.
Derfor er hun og hendes kolleger meget opmærksomme på, om beboerne viser tegn på ensomhed. En adfærd, der typisk kommer til udtryk i form af depressive træk, konfliktoptrapning eller misbrug
– eller hvis en beboer har tendens til at isolere sig.
– Hvis vi ser, at en er begyndt at trække sig mere, undersøger vi altid, hvad der ligger bag adfærden. Er der fx nogle steder i beboerens daglige struktur, hvor der er sket brud, forandringer eller konflikter, vi ikke kender? Jo længere tid, de er væk fra det sociale, jo sværere bliver det at komme ind igen, fortæller Tanja Schacht.
Social interaktion
Med pædagogiske tilgange forsøger personalet derfor at lede beboeren ind i sociale sammenhænge. Fx har botilbuddet et fællesrum som omdrejningspunkt for fællesskaber, der er faste aktiviteter som gåture fire gange ugentligt og en visuel oversigt over, hvem af personalet der er i fælleshuset hvornår.
– Vi har fokus på, hvad den enkelte har behov for i forhold til at kunne indgå i en social interaktion. Mange har brug for, at vi er med tæt ved dem, og at de ved, at det fx er mig, der er der hele tiden, og at jeg ikke går, men at vi er her sammen, siger Tanja Schacht og tilføjer, at klare aftaler om besøget i fællesrummet også er et element:
– Jeg siger fx til beboeren: ’I dag er der så og så mange derovre. Jeg er ved dig hele tiden.’ Vi har aftalt, at han viser et tegn – et prik på låret, hvis han gerne vil hjem – os så hjælper jeg ham med at gå.
Forberedelse af sociale interaktioner sker bl.a. ved hjælp af metoden ’social stories’, hvor man med udgangspunkt i tidligere erfaringer konkretiserer for borgeren, hvad og hvordan man kan gøre ting anderledes en anden gang
– og snakker om, hvad man forventer af andre mennesker.
Og så har personalet en rolle som kit mellem beboerne og hjælper dem med at lytte til hinanden og indgå i en samtale.
– Nogle beboere skaber venskaber, andre går hver søndag en tur sammen bare de to – og nogle tager i byen eller spiser aftensmad sammen. For andre er det sociale blot, at de er i et rum, hvor der er andre mennesker. De spejler sig i, hvad andre gør. Det bliver jævnbyrdige forhold. Og oplevelsen af at være i et fællesskab kan minimere ensomhed, siger Tanja Schacht.
Bindeled til fremtiden
Tålmodighed og rummelighed er nøgleord i det pædagogiske arbejde. Nogle af beboerne har en passiv rolle i fællesskabet, mens andre trives med en tydelig opgave som fx borddækning før fællesspisning.
Det vigtigste er ifølge Tanja Schacht, at det er interessen, der driver værket.
– En af de stærkeste faktorer for at bryde ensomhed er, at man skal ind i noget meningsfyldt. Og særligt i starten kan det være vigtigt, at det, man laver sammen, rammer borgerens interesse.
Målet er, at beboerne på HSV skal flytte ud i egen bolig og leve et selvstændigt liv. Det indebærer bl.a., at man indgår i sociale relationer.
– Langt de fleste af beboerne vil have behov for pædagogisk støtte for ikke at miste de sociale kompetencer, de har opbygget. Når det ikke ligger naturligt, skal det vedligeholdes. De vil have brug for meningsfulde relationer, der bidrager med noget godt og hjælper dem med at se de fællesskaber, der er rundtomkring i byen: foreningsliv, væresteder mv. Vi er med i opstart og overgang og støtter beboeren i at opbygge en omgangskreds og netværk, inden de flytter fra os, siger Tanja Schacht.
Den pædagogiske indsats ligger også i at forberede beboerne på det meget konkrete, fortæller hun.
– Tit handler det om, at beboerne har brug for en slagplan. Hvad gør jeg fx, hvis jeg er hos familien, men har behov for at trække mig? Hvordan kører busserne, så jeg kan komme hjem? Andre har brug for hjælp til at tale om, hvilke forventninger der er skabt til, hvad en juleaften er, eller hvordan man holder en hyggelig jul alene.