Øget selvforståelse mindsker stress og belastning

Accelererende samfund

Vi lever i et accelererende samfund, hvor der stilles høje krav til os som individer. Udover at sætte pres på vores hverdagsliv sætter det også pres på vores identitetsdannelse. ”Hvem er jeg?” er således et spørgsmål, mange mennesker har stillet sig selv, og muligvis fortsat er i tvivl om.

I det danske samfund ser vi efterhånden et større forventningspres og ensretning i forhold til, hvordan vi skal leve vores liv. Dette gælder både for børn og unge, men også voksne, hvor det for alle aldersgrupperne er vigtigt at leve op til forventninger om det gode liv. Men hvad så når ens liv skiller sig betydeligt ud fra andres? Er man så forkert?

At føle sig forkert

Autisme er en relativt almindelig diagnose med 0,77% af den samlede befolkning i Danmark, 1,67% af børn og unge, mens et studie fra Aarhus Universitet anslår at 2,8% af befolkningen har autismediagnose, hvis man medregner ikke-diagnosticerede, der voksede op før diagnosens udbredelse.

Personer med autisme har forskellige forudsætninger for at være og interagere i verden. Fælles for dem er, at evnen til at indgå i sociale interaktioner er udfordret i forskellig grad. Derfor kan det være svært at leve op til omgivelsernes forventninger om det gode liv, hvilket ofte giver dem følelsen af at være forkert. Men hvad er det gode liv?

Personer med autisme deler nødvendigvis ikke omgivelsernes opfattelse af, hvad det gode liv er. Men skal vi nødvendigvis have samme opfattelse og leve samme ensrettede liv? Personer med autisme har blot en anderledes neurologi og kan derfor sanse og opleve anderledes end neurotypiske gør.

Meget i vores samfund er indrettet efter neurotypiske behov og forventninger, og dette er en stor stressfaktor for personer med særlige behov. Samtidigt kan det være udfordrende, at en diagnose hos mange skaber negative eller stereotype forestillinger og dermed bliver en negativ identitetsmarkør for personen, der er blevet diagnosticeret.

Første skridt er derfor, for individet, at øge sin selvforståelse og blive forsikret om, at der ikke er noget galt med at være anderledes. Derudover kan omgivelserne samtidigt få en mere nuanceret og positiv forståelse af det at have en autismespektrumsforstyrrelse.

Selvforståelse som hjælp mod stress og belastning

Fagpersoner på autismeområdet referer til, at personer med autisme typisk vil opleve at have et højere grundstressniveau end personer uden autisme. Dette kan lede til, at hverdagssituationer vil kræve højere grad af selvforståelse og strategier til at håndtere de konkrete udfordringer. En typisk situation, hvor personen med autisme kunne benytte sig af højnet selvforståelse, kunne være når vedkommende skal handle dagligvarer. I den slags situation kan der være mange faktorer på spil, som kan påvirke personens stressniveau. Under indkøbet vil der være mange sanseindtryk, og det kan være svært at fastholde opmærksomheden. Der kan også være udfordringer i forhold til de eksekutive funktioner, hvis den ønskede vare eksempelvis er udsolgt og ikke er i det pågældende supermarked. Derudover kan en udfordring også være den social interaktion forbundet med en indkøbstur. Derfor kan det være en fordel at kende sine styrker og udfordringer, så gode strategier kan udvikles til de situationer, som kan være udfordrende.

Der er mange gode måder, man kan øge sin selvforståelse på. Autismecenter Nord-Bo har i 2020 udviklet materialet: “Let´s Visualize - Min Autisme”. Vi har nyligt gennemført en undersøgelse, der kvalitativ og kvantitativ undersøger effekterne af materialet på baggrund af information fra både borgere og fagpersonale, i forhold til hvorvidt forløbet har haft en positiv effekt på borgernes selvforståelse og livskvalitet. Undersøgelsen viste, at både borgere og fagpersonale berettede, at” Let´s Visualize”-forløbet har været gavnligt i forhold til at øge borgernes selvforståelse. Materialet har hjulpet borgerne til at finde forklaringer i forhold til, hvad der påvirker dem, og hvorfor det påvirker dem, samt viden om hjælpsomme strategier til brug i hverdagslivet. Selv borgere med en relativ høj grad af selvforståelse forinden forløbet, reporterede at de til en vis grad har oplevet at få øget deres selvforståelse. 

De adspurgte borgere i undersøgelsen fortæller blandt andet at ”Let’s Visualize ”-materialet har gjort det nemmere at snakke om emner, som ellers har været svære at tale om, eller som har været helt tabuiserede.

Borgerne fortæller yderligere, at de med ”Let’s Visualize ”-materialet i hånden bedre har kunnet videreformidle deres styrker og udfordringer til deres respektive omgivelser, hvilket har reduceret følelsen af at være forkert og anderledes.

Undersøgelsen viser desuden, at en øget selvforståelse og udvikling af handlestrategier medvirker til at give ro for borgeren. Med andre ord reduceres stressniveauet, når gode strategier på forhånd er forberedt til udfordrende situationer. Der beskrives således også en bedring i forhold til sekundære belastningssymptomer, eksempelvis med et sænket angstniveau.

På baggrund af resultaterne fra undersøgelsen er vores klare anbefaling at arbejde med selvforståelse i forhold til borgere med autisme.

”Let’s Visualize ”-materialet er ét bud på, hvordan man kan arbejde med selvforståelse hos personer med autisme, og der er sikkert også andre gode bud. Vi kan dog konkludere, at ”Let’s Visualize” har haft en positiv effekt på øget selvforståelse og livskvalitet hos personer med autisme. Vi vil derfor klart opfordre til, at man arbejder fokuseret på at øge selvforståelse, da det har vist sig at mindske stress og øge trivsel hos personer med autisme.