icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Header - Fælleskonferencen.png
Fælleskonferencen

Årets begivenhed: Styrk dit relationsarbejde

Relationsarbejde er en del af kernen i din socialpædagogiske praksis. Men hvordan arbejder vi med og udvikler relationskompetencer i socialpædagogikken – både vores egne og borgernes? Vær med, når Socialpædagogernes Faglige Selskaber holder årets vigtigste konference for socialpædagoger til oktober med fokus på netop faglighed i relationsarbejdet

Opdateret 30. marts 2023

De fleste socialpædagoger kan nok genkende, at relationsarbejde er en del af kernen i den socialpædagogiske praksis – ikke alene, men sammen med teoretisk viden, metoder, tilgange og indsatser.

Men lige så væsentligt og velkendt, begrebet er, lige så kompliceret er det at svare på, hvad det egentlig betyder i faglig forstand. Og ikke mindst hvordan du danner, vedligeholder og udvikler relationer, og hvordan du skærper dine – såvel som borgerens – relationskompetencer. Men det skal være slut nu.

For i år sætter Socialpædagogernes Faglige Selskaber fokus på den socialpædagogiske faglighed i relationsarbejdet ved årets store fælleskonference den 25. og 26. oktober 2023. Og du skal med.

Tilmeld dig her

Fælleskonferencen afholdes den 25. og 26. oktober 2023 på Hotel Nyborg Strand. Du kan tilmelde dig på sl.dk/kalender
Der er et begrænset antal pladser.

Viden, debat og fællesskab

Fælleskonferencen er årets vigtigste konference for socialpædagoger og samler 500 socialpædagoger fra hele landet til to dage proppet med faglig inspiration, debat og fællesskab.

Gennem oplæg og sessioner med en perlerække af førende fagfolk udfordrer vi de gængse forståelser af begrebet og undersøger relationsarbejde som en fagligt funderet kompetence ved at indkredse og udforske det både teoretisk og metodisk, fortæller forbundsnæstformand Verne Pedersen: 

– Relationsarbejde er jo et virkelig vigtigt omdrejningspunkt for vores fag – uanset hvor man arbejder som socialpædagog. For vi arbejder med udsatte mennesker i typisk rigtig mange år, hvor relationen er et centralt og meningsfyldt element. Derfor skal vi hele tiden være bevidste om, hvad vi bærer med ind i relationen og udvikle vores relationskompetencer med afsæt i metoder og redskaber, siger hun.

Det socialpædagogiske fag er mere og andet end relationsarbejde, tilføjer Verne Pedersen. Det er ikke mindst at have faglig viden og indsigt til at kunne tilrettelægge og anvende de rette metoder og indsatser, der skal til for at støtte det anbragte barn, den hjemløse, mennesket med udviklingshæmning eller en psykisk lidelse.

– Relationer handler jo dybest set om følelser. Men når vi taler om faglighed i relationsarbejdet, er det et spørgsmål om at være bevidst om relationen og bevidst om at udvikle sine relationskompetencer. For derigennem kan man fx se bag om borgerens adfærd, afstemme og regulere sin egen adfærd og støtte den enkelte i at udvikle relationskompetencer, som er afgørende for at have kontakter og fastholde netværk.

Mød Susan Hart

Ved at deltage i konferencen får du fx værktøjer til at udvikle borgernes relationelle kompetencer, når psykolog Susan Hart holder oplæg om menneskets følelsesmæssige, personlighedsmæssige og sociale udvikling. Du lærer også, hvordan du med compassion som tilgang og redskab skelner mellem egne og andres følelser og forebygger omsorgstræthed. 

I en række sessioner kan du desuden få tid til faglig sparring med kollegaerne og ny viden om en tematik inden for det socialpædagogiske relationsarbejde, som er relevant lige netop dér, hvor du er – fx om nonverbal adfærd, om frivillige voksenrelationer til anbragte børn, om rehabiliterende arbejde i retspsykiatrien eller om at styrke kontaktevnen hos mennesker med autisme.

– Vi håber med denne konference at udfordre forståelsen af relationsarbejde, så deltagerne tager derfra med et nyt perspektiv på det at arbejde relationelt. Jeg glæder mig til sammen med hundredvis af socialpædagoger at komme tæt på fagligheden i relationsarbejdet og få nye perspektiver på det, siger Verne Pedersen.

Vi håber med denne konference at udfordre forståelsen af relationsarbejde, så deltagerne tager derfra med et nyt perspektiv på det at arbejde relationelt.

Verne Pedersen, forbundsnæstformand

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Boenheder, Kognitiv, Marginaliserede, Sindslidelser, Beskæftigelse

Relaterede artikler