icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Blad 4 (4).png
Maria Rosengaard er uddannet pædagog med en overbygning i kunst og æstetik – og er i dag projektleder for værkstedet Frirummet. Her er hendes opgaver bl.a. at rammesætte aktiviteterne for brugerne, finde materialer, lytte til og snakke med brugerne, hjælpe med at færdiggøre de enkelte projekter – og sørge for, at der er kaffe på kanden og en god stemning i værkstedet.
FOTOREPORTAGE

Et kreativt frirum

I Aarhus mødes mennesker med psykisk sårbarhed i det kreative værksted Frirummet. Socialpædagog og projektleder Maria Rosengaard står for at skabe rammerne for kreativiteten – men det er brugernes rolle at fylde rammerne ud

  • Tekst og foto: Simon Jeppesen

Når en ny borger kommer på værkstedet for første gang, er en vigtig opgave for socialpædagog Maria Rosengaard at få vedkommende til at føle sig hjemme. Næste skridt er at få borgeren i gang med et projekt, der bliver en succes – dvs. noget, som vedkommende gerne vil og magter. Derfra handler det om at finde vejen og vælge materialer og processer.
Når en ny borger kommer på værkstedet for første gang, er en vigtig opgave for socialpædagog Maria Rosengaard at få vedkommende til at føle sig hjemme. Næste skridt er at få borgeren i gang med et projekt, der bliver en succes – dvs. noget, som vedkommende gerne vil og magter. Derfra handler det om at finde vejen og vælge materialer og processer.
Henriette er uddannet tekstildesigner. Hun blev indlagt i 2000 – og fra hospitalet flyttede hun til et bosted, derefter i bofællesskab, og i dag bor hun i lejlighed med bostøtte. Hun er ved at designe et broderi-kit baseret på et værk af Ovartaci – en kunstner, som for mange år siden var indlagt med skizofreni på Psykiatrisk Hospital i Risskov, og som har lagt navn til Museum Ovartaci. Henriettes værk skal sælges i museets butik.
Henriette er uddannet tekstildesigner. Hun blev indlagt i 2000 – og fra hospitalet flyttede hun til et bosted, derefter i bofællesskab, og i dag bor hun i lejlighed med bostøtte. Hun er ved at designe et broderi-kit baseret på et værk af Ovartaci – en kunstner, som for mange år siden var indlagt med skizofreni på Psykiatrisk Hospital i Risskov, og som har lagt navn til Museum Ovartaci. Henriettes værk skal sælges i museets butik.
Socialpædagog Maria Rosengaard samler på værker, som er lavet på værkstedet, og er begejstret for denne samling huse. – De er lavet af en patient, som var indlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov i ca. to måneder – og som havde en vision om at bygge disse huse.
Socialpædagog Maria Rosengaard samler på værker, som er lavet på værkstedet, og er begejstret for denne samling huse. – De er lavet af en patient, som var indlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov i ca. to måneder – og som havde en vision om at bygge disse huse.
Trine arbejder med en tekst baseret på hendes erindringer om stuen i barndomshjemmet: fjernbetjeningen på bordet og bornholmerurets tikken, som får hende til at tænke på en trist stemning. Trine havde en udstilling med et lignende ur, hvor hun smed nøglen væk, så uret ikke kunne trækkes op.
Trine arbejder med en tekst baseret på hendes erindringer om stuen i barndomshjemmet: fjernbetjeningen på bordet og bornholmerurets tikken, som får hende til at tænke på en trist stemning. Trine havde en udstilling med et lignende ur, hvor hun smed nøglen væk, så uret ikke kunne trækkes op.
Lars Rune er førtidspensionist og ansat i et skånejob i værkstedet. – Filmen knækkede, og jeg fik den ene diagnose efter den anden, fortæller Lars Rune, som er i gang med at lave en skulptur baseret på Ovartacis rygefantomer – figurer, hvor man kunne lægge tobak ind i hovedet og ryge af fødderne.
Lars Rune er førtidspensionist og ansat i et skånejob i værkstedet. – Filmen knækkede, og jeg fik den ene diagnose efter den anden, fortæller Lars Rune, som er i gang med at lave en skulptur baseret på Ovartacis rygefantomer – figurer, hvor man kunne lægge tobak ind i hovedet og ryge af fødderne.

Frirummet

De kreative værksteder Frirummet fandt deres form fra 70’erne og frem. Først som et terapeutisk tilbud i forbindelse med Psykiatrisk Hospital i Risskov uden for Aarhus og siden som et kreativt frirum, hvor brugerne frit kan skabe kunst og udtrykke sig i form af fx keramik, tekstildesign, malerier, skulpturer, strik og tekst.

I 2016 lå værkstederne stille og blev genoplivet af socialpædagog Maria Rosengaard, som i dag er lønnet af Aarhus Kommune og udlånt til Frirummet.

Frirummet fungerer som et ikke-visiteret tilbud til psykisk sårbare i tilknytning til Museum Ovartaci, der blev grundlagt i 1951 med kunst lavet af indlagte på psykiatrisk hospital – og som i dag udstiller værker skabt af kunstnere med sindslidelser.

Læs mere om Museum Ovartaci her.

Martin har lige lært at hækle, og han er nu i gang med at lave et tæppe til sig selv. – Jeg kan godt lide det repetitive og forudsigelige, fortæller han. Martin er sygemeldt fra sit arbejde som software-ingeniør i en bank pga. ’en uoverskuelig arbejdssituation’, som han selv betegner det.
Martin har lige lært at hækle, og han er nu i gang med at lave et tæppe til sig selv. – Jeg kan godt lide det repetitive og forudsigelige, fortæller han. Martin er sygemeldt fra sit arbejde som software-ingeniør i en bank pga. ’en uoverskuelig arbejdssituation’, som han selv betegner det.
I dag er det Melinas fødselsdag, så hun har bagt kage til alle.
I dag er det Melinas fødselsdag, så hun har bagt kage til alle.
Frirummet er et ikke-visiteret tilbud til psykisk sårbare i tilknytning til Museum Ovartaci – og for socialpædagog Maria Rosengaard er det ikke kun vigtigt, at brugerne udfolder deres kreativitet, men også, at de føler sig set og værdsat. – En god dag er, når de har det godt, og her summer af liv. En dårlig dag er, når jeg ikke når omkring alle brugerne, og folk går herfra og føler, at de ikke er blevet set, siger hun.
Frirummet er et ikke-visiteret tilbud til psykisk sårbare i tilknytning til Museum Ovartaci – og for socialpædagog Maria Rosengaard er det ikke kun vigtigt, at brugerne udfolder deres kreativitet, men også, at de føler sig set og værdsat. – En god dag er, når de har det godt, og her summer af liv. En dårlig dag er, når jeg ikke når omkring alle brugerne, og folk går herfra og føler, at de ikke er blevet set, siger hun.
– Jeg arbejder meget i cirkelformer. Som livet, som positive og negative tanker. Hver dag er sin egen cirkel. At stå op til endnu en ny og spændende dag, en dag uden selvmord, fortæller Melina, som er af de borgere, der bruger Frirummet.
– Jeg arbejder meget i cirkelformer. Som livet, som positive og negative tanker. Hver dag er sin egen cirkel. At stå op til endnu en ny og spændende dag, en dag uden selvmord, fortæller Melina, som er af de borgere, der bruger Frirummet.
Reolen med brugernes projekter er medbragt fra Risskov, hvor Frirummet tidligere lå i tæt tilknytning til det psykiatriske hospital. Nu ligger det to km fra det nye psykiatriske hospital i Skejby, og der er ikke længere et lige så tæt samarbejde. Ca. 70 brugere kommer i Frirummet – og det eneste krav for at bruge værkstedet er, at man ikke må være aggressiv, udadreagerende eller højtråbende.
Reolen med brugernes projekter er medbragt fra Risskov, hvor Frirummet tidligere lå i tæt tilknytning til det psykiatriske hospital. Nu ligger det to km fra det nye psykiatriske hospital i Skejby, og der er ikke længere et lige så tæt samarbejde. Ca. 70 brugere kommer i Frirummet – og det eneste krav for at bruge værkstedet er, at man ikke må være aggressiv, udadreagerende eller højtråbende.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis, Marginaliserede, Sindslidelser