Familieplejere kom hele vejen rundt om deres arbejdsliv – og vilkår

De omkring 80 familieplejere nikker rundt om i salen og ser op på dagens første oplægsholder på årets landskonference i Middelfart.

– Jeg er imponeret over hvor mange opgaver, I egentlig skal varetage: skabe rammer for plejebarnet, tage jer af egne børn, tage jer af relationen til plejebarnets biologiske forældre, forholde jer til tilsyn, sagsbehandler og eget netværk, deltage i kurser og supervision osv. I har lukket et menneske ind i jeres familie og hverdagsliv. Det stiller enormt høje krav til jer, når I skal bruge jeres familie som fagligt fundament, sagde hun.

I løbet af de to dage, som konferencen varede, delte deltagerne fagligt fællesskab med hinanden og tog inspiration og erfaringer med hjem. I år var der fokus på alt det, der foregår ‘rundt om plejefamilien’, for at give nye redskaber til at håndtere opgaven og dagligdagen.

MØD tre af deltagerne og læs, hvad de tog med sig hjem

Kræver støtte

For som plejefamilie er det noget ganske særligt at skulle åbne sin dør for ikke bare et plejebarn, men også for barnets forældre, bedsteforældre, søskende og netværk – for ikke at tale om andre fagfolk og myndighedspersoner, sagde forbundsnæstformand Verne Pedersen, da hun åbnede konferencen.

– Det er livsbekræftende, og det er en spændende faglig udfordring. Men det er også noget af det, der gør det svært at være plejefamilie. Det kræver overskud og ressourcer fra jer. Men det kræver også den rette støtte og sparring fra det samfund, for hvem I løfter en meget vigtig opgave, sagde hun og fremhævede plejefamiliers behov for et fællesskab, hvor man kan lade op, få hjælp og blive klædt på med viden og metoder.

Netop derfor kæmper forbundet bl.a. også for mere faglig støtte lokalt, psykologfaglig supervision og tilbud om relevant efteruddannelse til plejefamilier tilføjede Socialpædagogernes formand Benny Andersen på landskonferencen.

– Og så er der naturligvis spørgsmål om løn, vilkår og rammerne for arbejdet, der kan gøre det attraktivt at være plejefamilie, sagde han og tilføjede:

– Anbragte børn er fuldstændig afhængige af at blive mødt af den rette faglighed for at de kan få en chance her i livet. Her gør I en afgørende forskel. Og jeg ved, at det passer, når vi siger, at faglighed forandrer liv. Men allerede nu er antallet af plejefamilier faldende. Hvis ikke vi som samfund gør noget, har vi ikke i fremtiden de plejefamilier, børnene har brug for.

Pas på dig selv

Camilla Bechsgaard gav bl.a. deltagerne nye værktøjer til at skabe gode familiedynamikker og håndtere konflikter i familien og med omverdenen.

– Børnene vil ofte være traumatiserede af forskellige årsager. Og I ved, at netop det at danne relation og være i et trygt fællesskab er noget af det, der kan være allersværest for dem. Det er vigtigt at være bevidst om, at hvis man får et plejebarn ind i sin familie, kan man være nødt til at kalde på professionelle konflikthåndteringsredskaber. Vel at mærke redskaber til konflikthåndtering mellem de voksne, ikke mellem jer og børnene, sagde hun.

Camilla Bechsgaard fremhævede desuden nødvendigheden af at prioritere egenomsorg – for evnen til konflikthåndtering med stress i kroppen er lig nul, som hun sagde. Desuden præsenterede hun række konkrete konfliktløsningsteknikker, bl.a.:

1. Opdag konflikten så tidligt som muligt
2. Find din indre ro og flyt dig væk som menneske, men ind som professionel familieplejer
3. Hold fast i saglighed og konkrete udsagn
4. Brug aktiv lytning og stil nyttige spørgsmål

Tips om ferie

Ud over de faglige vitaminindsprøjtninger og råd om egenomsorg, bød konferencen også på fagforeningsbasar, hvor deltagerne fik konkrete tips om pensionsopsparing, forhandlingsteknik, og hvordan man sikrer sig den ferie, man har ret til.

– Der, hvor I skal være spidse, er ved indgåelse af nye kontrakter – det er nemmere at give afkald på rettigheder end at tilkæmpe sig nye. Så tag hellere munden for fuld, lød budskabet fra Socialpædagogernes jurist Cathrine de Voss.

På landskonferencen deltog familieplejere fra hele landet. En af dem var Conny Bøgh Møller, der havde taget turen hele vejen fra Bornholm. Det var tredje gang, hun var med på landskonferencen, og for hende er landskonferencen en ’klar prioritet’.

– Ved at komme her kan jeg have dialoger med andre familieplejere, vi kan lære af hinanden og spejle os i hinanden – vi genkender det store ønske om at være plejefamilie og også, hvad vi kan blive udtrættet af. Det er specielt at have de her opgaver i eget hjem, og kampen for os selv og børnene kan være ensom. Det dæmmer landskonferencen op for, sagde hun.