Livsbekræftende at se svømmernes glæde

Hvad fik dig til at tage springet?

For et par år siden fik jeg en ung mand med udviklingshæmning på svømmeholdet. Han var dygtig, og jeg foreslog forældrene, at vi tog til en prøvetræning under Parasport Danmark. Drengen blev optaget på Special Olympics-holdet for mennesker med udviklingshandicap. Efter et par samlinger med Special Olympics-holdet kom han tilbage med hjernerystelse. Jeg kontaktede en konsulent i Parasport Danmark og udtrykte min undren over, at trænerne ikke satte vendeflag op over bassinet, så svømmerne ikke drønede hovedet ind i bassinkanten, når de svømmede rygcrawl. At jeg havde ytret mig, gjorde nok, at Parasport Danmark huskede mit navn og engagement, da de stod og manglede en landstræner.

Hvordan var det at tage springet?

Jeg havde samtaler med Parasport Danmark om, hvad organisationen forventede af mig. Jobbet som svømmetræner er frivilligt, så jeg skal have det til at passe med mit arbejde og familie. Men jeg sagde ja og fik en stejl indkøring, da begge de tidligere landsholdstrænere holdt op uden en overlapningsperiode. Organisationen var samtidig i gang med et opgør med ’vi plejer’, så jeg skulle både sætte mit eget præg på de fire årlige samlinger for holdet og indkøre en ny visionsplan.

Hvordan bruger du din faglighed?

Som træner gør jeg brug af hele min socialpæda­gog­­iske værktøjskasse. Da jeg blev præsenteret for holdet, var der fx en svømmer, som tydeligvis ikke brød sig om at få en ny træner. Jeg kunne aflæse hendes mimik og lod hende være i fred. Efter nogen tid henvendte hun sig af sig selv, og siden har vi haft et godt forhold. Når vi har samling, øver jeg også en række færdigheder med svømmerne som fx kan være regulering af maden, så de ikke kommer til at spise for store portioner inden træning, eller det at holde en plan med hviletider osv., så man kan klare en hel weekend med træning og sociale samlinger. Det kræver også socialpædagogisk indsigt, når jeg skal fordele værelserne og gennemføre ture som fx til sommer, hvor vi deltager i verdens største stævne for idrætsudøvere med udviklingshandicap i Berlin.

Hvori ligger udfordringerne?

Jeg kan have svært ved at få tiden til at slå til og er fx nødt til at bruge to uger af min sommerferie på at rejse med til stævnet i Berlin. Selvom holdet kun mødes fire gange om året, er der hele tiden mails frem og tilbage til både svømmere og forældre, hvis svømmerne fx ikke kan forstå informationerne i fællesbrevene. Der er også mange udfordringer med logistik, fordi kommunerne har skåret i tilskuddet til ledsageordningen, så de unge kan have svært ved at komme hen til deres klub og til samling med Special Olympics-holdet.

Hvad er dit råd til andre? 

Spring ud i det, hvis du møder en spændende udfordring. Livet for svømmerne på Special Olympics-holdet er fyldt med modstand – de skal hele tiden spørge mor og far, bostedet eller kommunen om lov og hjælp til alting. Derfor er det en kæmpe succesoplevelse, når de klarer sig godt i vandet eller til en samling, uden at forældrene er i nærheden, og vildt livsbekræftende for mig at være en del af.