icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Sofa i Hillerød001_1128x600.jpg
Artiklen er en del af fagligt fokus
Relationsarbejde er en vigtig grundsten i det socialpædagogiske arbejde, mener socialpædagogerne Lars Andersen og Christina Louise Hansen. Socialpædagogen har sat dem i stævne til en snak om, hvad det betyder i praksis, og hvordan de bruger deres relationskompetencer.
Relationsarbejde

Socialpædagog: 'Jeg ingen penge med, men jeg har Lars med'

Selvom socialpædagogerne Christina Louise Hansen og Lars Andersen har forskellige arbejdsområder, er de helt enige om, at relationen er kernen i den socialpædagogiske praksis. Som aktive i Socialpædagogernes faglige selskaber har de begge været med til at vælge temaet for Fælleskonferencen 2023: Faglighed i relationsarbejdet.

Lars Andersen, 55 år, har i sine 25 år som socialpædagog primært arbejdet som bostøtte inden for socialpsykiatrien. Han er en del af Socialpædagogernes faglige selskab om mennesker med sindslidelser, der ligesom de andre faglige selskaber står bag Fælleskonferencen 2023.

Christina Louise Hansen, 36 år, er socialpædagog i et bofællesskab for unge med handicap. Ved siden af sit arbejde er hun en del af Socialpædagogernes faglige selskab om mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser i boenheder.


Christina
Relationsarbejde er en af de vigtigste grundsten i det socialpædagogiske arbejde. Det er samspillet og tilliden til os, der gør, at vi kan rykke og arbejde med udvikling, drømme og ønsker.

Lars
Relationsarbejde har til tider haft en tendens til at fremstå som et fyord. For sidder vi så bare og drikker kaffe? Men det handler om så meget andet.

Christina
Den kop kaffe er vigtig. Det at have den ro og det nærvær sammen har stor betydning.

Lars
Det smitter. Og vi bliver autentiske frem for, hvis vi bare kom med en dosmerseddel over, hvad vi skulle nå. Vi har nogle ting, vi gerne vil hjælpe borgeren på vej med. Og relationen er vejen til at kunne det. Det handler om at sætte sig i borgerens sted og at være ydmyg – også når vi banker på 10. eller 30. gang.

Christina
Ja, ydmyghed lå også lige på min tunge. Jeg ved fx godt, hvor rengøringsartiklerne er, men jeg spørger altid: ’Er det OK, jeg lige åbner dit skab og tager rengøringsmidlerne frem?’

Lars
Tidligere tænkte jeg, at jeg skulle nå at læse alt om en ny borger. Det er naturligvis rart med lidt grundlæggende information, men der dukker ofte noget helt andet op, og det er rart ikke at være for forudindtaget, når jeg spørger: ’Er det dine ønsker og drømme, der er beskrevet her?’ Svarene forplanter sig så i vores indsatsmål. Det giver noget til relationen fra starten af.

Christina
Da en ung blev vist rundt i bofællesskabet, var han helt hooked på at bo her. Så flyttede han ind, og så blev døren lukket. Det krævede virkelig, at vi var vedholdende uden at være insisterende for at få skabt en relation, så døren blev åbnet. Han sagde: ’I er jo bare ekstra voksne, der holder øje med mig.’ Løsningen blev, at han flyttede i egen lejlighed, og så kommer vi hos ham som bostøtte og har i dag en fantastisk relation til ham. Vi respekterer, at vi kan komme med råd, men han skal ikke føle, at vi overtager.

Lars
Jeg laver ikke om på mig selv, når jeg er hos de forskellige borgere. Men jeg griber fat i forskellige metoder til at finde ind til deres ønsker, som vi arbejder hen imod sammen. Jeg har ofte med et smil sagt, at jeg ikke har nogen pengepung med, men jeg har Lars med – jeg kan hjælpe og guide. Jeg spørger, hvad jeg skal gøre, når de har det sværest. Hvad kan du bruge mig til? Er vi på rette vej sammen? Det er også en påmindelse til mig selv om, at jeg ikke ved bedre.

Christina
Vi er ikke ligestillede, for jeg kommer med en rolle, men vi skal være ligeværdige. Jeg er god til forsigtigt at stille nysgerrige spørgsmål til tanker og ønsker. Det er vigtigt, for så føler den unge sig set, hørt og mødt. Men jeg kommer ikke for at bestemme, for der er mange måder at leve livet, og min er ikke den eneste rigtige.

Lars
Og når relationen er bærende og god, får jeg lov at sige rigtig meget. Som fx: ’Jeg bliver bekymret over, at du ikke kommer til den lægeundersøgelse.’ Det er ikke min beslutning, men jeg ved – for det har borgeren fortalt mig – at han er bange for undersøgelsen. Det kan vi arbejde med. Og han lukker mig ind i sit kaotiske hjem og fortæller mig det, fordi jeg er troværdig og lytter til, hvad han kunne tænke sig.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Boenheder, Kognitiv, Marginaliserede, Sindslidelser, Beskæftigelse

Relaterede artikler