Stort fald i antallet af plejefamilier

Antallet af godkendte plejefamilier er faldet markant de senere år. Det viser den Socialpolitiske Redegørelse for 2022.

Siden 2014, hvor socialtilsynet trådte i kraft, er der i perioden frem mod 2021 sket et gennemsnitligt fald på ca. 160 plejefamilier om året – fra omkring 6.700 generelt godkendte plejefamilier til omkring 5.600. Det svarer til et fald på 17 pct. Og udviklingen ser ikke lige ud til at vende.

For blandt de 5.600 plejefamilier, som var godkendt af socialtilsynet ved udgangen af 2021, var 22 pct. af plejeforældrene 60 år eller ældre. Samtidig er gennemsnitsalderen blandt plejeforældre steget med 6-7 år i løbet af de seneste 20 år.

– Det er alarmerende, at udviklingen går så meget i den forkerte retning. Det er et område, regeringen vil arbejde videre med, siger social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelelse om redegørelsen.

I P1 Morgen tilføjede ministeren, at regeringen ser et behov for at skabe øget synlighed omkring området for at tiltrække flere plejefamilier, at få skabt stabilitet omkring plejefamiliernes løn og arbejdsvilkår og at der sikres øget faglig støtte til plejefamilierne.

Socialpædagogerne kvitterede for ministerens forslag på Twitter. For der er ’behov for løsninger, der sikrer vores plejefamilier stabile, forudsigelige løn- og ansættelsesvilkår i tråd med den danske model’, skrev forbundsformand Benny Andersen.

Ordentlige forhold

Samme tendens blev fremhævet i årsrapporten for socialtilsynene, som Social- og Boligstyrelsen offentliggjorde tidligere på året.

Her kom de fem socialtilsyn med forskellige mulige forklaringer på det faldende antal plejefamilier. Socialtilsyn Hovedstaden opstillede flere faktorer, der kan have indflydelse på det, og nævnte, at flere plejefamilier har nået pensionsalderen, at flere plejefamilier ser plejefamilieopgaven som et job og ophører, når deres livssituation ændrer sig. Og desuden at flere plejefamilier savner støtte fra og oplever samarbejdsvanskeligheder med kommunen.

For forbundsnæstformand Verne Pedersen at se er der ingen tvivl om, at færre ønsker at være plejefamilie, fordi vi som samfund ikke sikrer dem nogle trygge vilkår.

– Ordentlige forhold for familieplejerne er helt afgørende for, at vi i fremtiden kan rekruttere nye og fastholde dem, der allerede er i faget. Det er kun rimeligt, at en gruppe, der udfører så vigtig en samfundsopgave, og som i øvrigt er tæt reguleret i lovgivningen, skal have almindelige rettigheder som alle andre grupper på arbejdsmarkedet. Og politikerne bør respektere, at det skal ske i en samlet aftale om løn- og ansættelsesvilkår mellem arbejdsmarkedets parter, nemlig Socialpædagogerne og KL, siger hun.

Tryghed i opgaven

Virkeligheden er, at der allerede mangler plejefamilier, og at plejefamilierne er fordelt geografisk skævt. Særligt er der mangel på forstærkede og specialiserede plejefamilier, tilføjer Verne Pedersen.

Gennem de senere år er der sideløbende sket en udvikling og en professionalisering af familieplejeområdet – bl.a. i form af en markant omlægning fra anbringelse på døgntilbud til anbringelse i plejefamilier. Og i dag udgør andelen af anbragte børn og unge, som er anbragt i familiepleje, over 10 procentpoint mere end for ti år siden.

– Det stiller desuden krav til familieplejernes kvalifikationer og kompetencer og ikke mindst den støtte, vi som samfund tilbyder dem. Trygge hjem kræver trygge familieplejere. Og tryghed i opgaven får man, når man har ordentlige vilkår og føler sig tilstrækkeligt klædt på til og støttet i opgaven, siger Verne Pedersen.