icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
00071_2023-11-22T123718+0100_1128x600.jpg
Under strejke eller lockout får socialpædagoger ikke løn af deres arbejdsgiver. Men som medlem af Socialpædagogerne får du konfliktunderstøttelse. Inviter din kollega med ind i fællesskabet senest den 29. februar.
OK24

Sådan er du stillet, hvis der bliver konflikt

Socialpædagogerne er altid løsningsorienterede – også i forhandlingerne om OK24. Og vi arbejder netop nu benhårdt for at lande en god aftale om dine løn- og ansættelsesvilkår de kommende år. Hvis det ikke er muligt, giver den danske model mulighed for konflikt. Se, hvordan du og kollegerne så er stillet

Fornuftige arbejdstider, en rimelig løn og retten til løn under barsel. Det er vilkår, der ikke bare dumper ned fra himlen, men som Socialpædagogerne forhandler på plads med arbejdsgiverne ved overenskomstforhandlingerne.  Og vi arbejder netop nu benhårdt for at lande en god aftale om dine løn- og ansættelsesvilkår de kommende år.

Socialpædagogerne er altid løsningsorienterede – også i forhandlingerne om OK24. Det er vores klare opfattelse, at alle forbedringer af betydning er sket, når vi har lavet aftaler med arbejdsgiverne. Det er via aftaler, at vi skaber resultater – og ikke via konflikt.

Men hvis det ikke er muligt at lande en aftale med arbejdsgiverne, giver den danske model mulighed for, at lønmodtagerne kan strejke, og/eller at arbejdsgiverne kan lockoute medarbejderne.

Medlemmer får konfliktunderstøttelse

Under strejke eller lockout får socialpædagoger ikke løn af deres arbejdsgiver. Men som medlem af Socialpædagogerne får du konfliktunderstøttelse: Det betyder, at vi som din fagforening udbetaler et beløb svarende nogenlunde til din almindelige løn (ekskl. pension, feriegodtgørelse og resultatløn).

For at være sikker

For at få konfliktunderstøttelse skal man have været medlem i mindst en måned, før konflikten starter. For at være sikker på at være berettiget til konfliktunderstøttelse, skal man derfor melde sig ind senest den 29. februar.

Inviter din kollega med ind i fællesskabet hos Socialpædagogerne. Udover at få ret til konfliktunderstøttelse får man også fri adgang til en verden af faglig viden og inspiration, kontante fordele og rådgivning i dit arbejdsliv.

 

Konfliktunderstøttelse

Konfliktunderstøttelsens størrelse svarer til medlemmets almindelige løn, der er defineret som grundløn + funktionsløn + kvalifikationsløn + særydelser, men uden pension, feriegodtgørelse og resultatløn.

Ok-forhandlinger 2024

Hold dig opdateret her.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: TR og AMR, Overenskomst