icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close

Socialpædagog til Aflastningsinstitutionen Ishøjgård

Aflastningsinstitutionen Ishøjgård søger 1 socialpædagog 35 t/ugentligt

ishoej.gif

Sted:

Ishøj

Ansøgningsfrist:

29. september 2017 kl. 12:00

Aflastningsinstitutionen Ishøjgård søger 1 socialpædagog til 1 ledig stilling på 35 timer ugentligt, med start 01-12-2017 eller snarest muligt.

Aflastningsinstitutionen Ishøjgård aflaster op til 28 børn fordelt i 4 grupper i alderen 5-17 år. Børnene er alle børn der profiterer af og finder tryghed i struktur, genkendelighed og forudsigelighed, hvilket også er fundamentet i vores pædagogik. Aflastningen indgår i et større hus med fagligt fællesskab, som består af en mindre specialskole, et familiebehandlingstilbud og en støttefunktion til borgere med særlige behov.

Vores grundforståelse er systemisk, hvilket for os bl.a. betyder, at vi for at støtte barnet skal indtænke hele familien/netværket. Alle børn følger et fast mønster, hvor de kommer en fast hverdag om ugen og hver 4. weekend, året rundt.

Vi søger en ny kollega, med:

  • en uddannelse som pædagog/socialpædagog.
  • kendskab og erfaring indenfor strukturpædagogik, genkendelighed og forudsigelighed.
  • interesse og erfaring inden for autismeområdet.
  • det enkelte individs behov, som det primære mål.
  • ro og engagement.
  • lyst til at indgå i en personalegruppe, hvor humor og energi spiller en særlig rolle.

Vi tilbyder en:

  • arbejdsplads med skiftende vagter.
  • fleksibilitet i planlægningen.
  • institution i rivende udvikling.
  • supervision.

Aflastningsinstitutionen Ishøjgård er i en proces, hvor vi øger antallet af børn og dermed medarbejdere, hvilket har betydning for, hvordan institutionens dna skal se ud.

Skulle du have nogle spørgsmål, eller evt. rundvisning, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Jette Østbo 29112292.

Løn er efter overenskomst.

Samtalerne finder sted torsdag d. 12. oktober 2017 på Ishøjgård, Ishøj Søndergade 13, 2635 Ishøj.

Din ansøgning samt relevante bilag sendes via linket nederst på siden. Ansøgningsfrist er fredag den 29. september 2017, kl. 12.00.

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Søg stillingen via opslaget på Ishøj Kommunes hjemmeside