icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close

Pædagoger/social- og sundhedsassistenter til bo- og dagtilbuddet Fredskovvej i Dianalund

Vi søger engagerede og kompetente kolleger til opstart snarest muligt, da vi får to nye borgere. Derfor har brug for at opnormere.

koebenhavn.gif

Sted:

Sorø

Ansøgningsfrist:

3. januar 2018

Har du interesse i at arbejde med mennesker med komplekse fysiske og psykiske problemstillinger, og har du lyst til at blive del af et team, der arbejder sammen om at højne trivslen hos tilbuddets borgere? Så er det måske dig, vi søger! 

Om Fredskovvej og vores arbejde 

Fredskovvej er et skærmet tilbud beliggende i Dianalund tæt på skov og by. Tilbuddet har 10 pladser men har på nuværende tidspunkt otte borgere boende på tilbuddet. I det nye år flytter der to nye borgere ind på tilbuddet. Tilbuddets målgruppe er karakteriseret ved varige, svære og komplekse funktionsnedsættelser kombineret med forskellige psykiske problemstillinger som fx autisme, ADHD, OCD, skizofreni, Tourettes syndrom, depression og angst. Borgernes støttebehov er således højt, og de har brug for en specialiseret og særligt tilrettelagt pædagogisk indsats med kontinuerlig støtte for at kunne fungere i hverdagen.  

Fredskovvej er en del af centerfællesskabet Center Campo, som består af fem tilbud beliggende i København på Lolland og i Dianalund.  

Vi forventer, at du: 

  • er uddannet pædagog eller social- og sundhedsassistent og gerne med erfaring med en lignende målgruppe
  • har mod på at arbejde i et miljø, der er psykisk belastende og hvor beboerne til tider kan være udadrettede i deres adfærd  
  • evner at arbejde med IT på brugerniveau, idet dokumentationsarbejdet er højt prioriteret 
  • har overblik, tager ansvar og bidrager positivt til samarbejdet 
  • kan give kollegial sparring på en konstruktiv og anerkendende facon 
  • har kørekort til almindelig personbil (kategori B). 

Idet Fredskovvej er et helhedstilbud vil dagtilbud være en integreret det af opgaven. Der er således en forventning om, at du indgår i borgernes dagtilbudsprogram, der blandt andet indeholder udendørsaktiviteter i vores skønne lokalområde.  

Vi tilbyder:

  • en spændende arbejdsplads med mange faglige udfordringer og plads til nye ideer 
  • løbende kompetenceudvikling herunder et særligt uddannelsesforløb i neuropædagogik og voldsforebyggelse
  • en grundig introduktion til tilbuddet og tilbuddets borgere 
  • supervision og faglig sparring i team-organisering 

Ansættelsesforhold

Stillingerne er på 37 timer ugentligt med skiftende dag-, aften og weekendvagter. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn. 

Mere information

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Bjarne Sakke Folkmann på 2157 4138 eller tilbudsleder Lene Mia Christensen på 2494 7791.  

Du kan læse mere om Fredskovvej og Center Campo på www.centercampo.kk.dk  

Vi glæder os meget til at høre fra dig.  

Søg stillingen via dette link senest onsdag den 3. januar 2018.