icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Tilbage til listen

Pædagoger til autismeområdet – fordi det giver mening

Hvis det er årsagen til, at du søger en stilling hos os, vil vi rigtig gerne høre fra dig.

lyngby-taarbaek.gif

Sted:

Lyngby-Taarbæk

Ansøgningsfrist:

13. august 2018 kl. 12:00

Vi leder efter tre pædagoger på 37 timer og 1 pædagog på 20 timer, der ligesom os brænder for at arbejde sammen med borgerne og sætte deres kompetencer i spil i hverdagen. Vi har fået ekstra timer til to beboere, hvoraf den ene bor i en aflastningslejlighed og den anden i en bolig sammen med 5 andre. Begge beboere skal fraflytte bostedet på et tidspunkt, hvorfor de to 37 timers stillinger er midlertidige. Tidspunktet for fraflytningen er endnu ukendt.

Som ansat hos os bliver du en del af hele organisationen og af de huse, hvor beboerne har deres bolig. På bostedet Chr. X’s Allé bor 50 unge og voksne mennesker med autisme fordelt i 8 huse. Den fælles tilgang er, at alle skal gives mulighed for at udfolde deres kompetencer og interesser og være medspillere og medskabere i eget liv i og udenfor bostedet. Det kræver dit faglige medspil i opgaveløsningen i samarbejde med dine kolleger og din faglige ledelse. Det kræver et samarbejde og en god kommunikation omkring opgaverne.

Vi tilbyder:

  •       Ansættelse på en arbejdsplads, der ikke er bange for at afprøve nye tiltag
  •       Struktureret faglig sparring og supervision fra dine kolleger og faglige ledelse
  •       Autismeefteruddannelse via autismepiloten (for faste medarbejdere)
  •       Et kulturhus for beboerne med træningslokaler, sanserum og arrangementer

Vi forventer:

  •       At du har en faglig uddannelse som pædagog og har stort autismekendskab
  •       At du har de faglige redskaber i orden (TEACCH og PECS m.m.)
  •       Selv godt kan lide at være medskaber og medspiller i arbejdslivet
  •       Har empati, der kan omsættes til faglige handlinger til gavn for beboerne

Arbejdet består af skiftende arbejdstider, dag og aften med rådighedsvagter og hver 2. weekend. Den ene af de tre 37 timers stillinger er uden rådighedsvagter og weekendarbejde og den anden er med aftenarbejde, weekend- og rådighedsarbejde. Den tredje 37 timers stilling er med dagarbejde, aften- og weekendarbejde samt rådighedsarbejde. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst med SL og KL. 

Vil du vide mere om os – så besøg vores hjemmeside www.bostedetchrx.dk

Ansøgningsfrist: 13. august 2018 kl. 12:00 

Har du spørgsmål til os, er du velkommen til at kontakte 

Alice Walander på tlf. 4597 6011

Søg stillingen online via oplaget på Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside


I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.