icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Tilbage til listen

Autismefaglig leder til Bostedet Chr.X´s Allé

Bostedet Chr.X´s Allé er et botilbud for voksne med autisme. Her bor 50 borgere, og det er deres hverdag og udvikling, som er omdrejningspunktet for organisationen. Udover bodelen har vi også udviklet en intern service for 5 af vores borgere. Vi har to aflastningslejligheder og eksterne borgere i §85. Vi har også et kulturhus til aktiviteter om aftenen

lyngby-taarbaek.gif

Sted:

Lyngby-Taarbæk

Ansøgningsfrist:

22. oktober 2018 kl. 12:00

Vi har igennem de sidste mange år haft succes med at arbejde ud fra borgeren som medskaber og medspiller i eget liv. Derfor søger vi en faglig leder med stort F, som med reference til forstander skal arbejde i dybden med det faglige arbejde gennem en gruppe dygtige pædagogiske medarbejdere.

Opgaven som faglig leder er at:

  • Understøtte udviklingen af medarbejdernes faglige kompetencer, så de kan udvikle beboernes kompetencer og udvikle den højeste grad af selvstændighed, sprogligt, socialt og adfærdsmæssigt.
  • Understøtte medarbejderne i udvikling af beboernes læringsmål/delmål og at dokumentere det.
  • Anvende redskaber fra autismeefteruddannelsen, som du også gennemgår.
  • Yde faglig sparring med de pædagogfaglige medarbejdere om udvikling af beboernes kompetencer og indgå i samtaler med den enkelte beboer om kompetencemål eller særlige temaer for beboeren.
  • Lede de faglige personalemøder efter en aftalt struktur og med et fagligt indhold.
  • Deltage i møder om borgerens indsatsplan, psykiatermøder og i arbejdsmøder med pårørende o.a.
  • Understøtte medarbejdere i samarbejdet og kommunikationen med de pårørende.

Vi søger en faglig leder, der:

  • Er pædagog/autismefaglig specialist og har en overbygningsuddannelse indenfor neuropædagogik/pædagogik.
  • Primært har sin motivation i at lede det faglige borgerrettede arbejde gennem medarbejdere.
  • Kan lytte og give plads, og som selv kan være faglig kreativ og følge ting til dørs.
  • Kommunikerer professionelt i alle sammenhænge – både internt og eksternt.
  • Før har arbejdet fagligt med teams og kender dynamikkerne.
  • Kender til det faglige afsæt og redskaber: Teacch, Pecs, Katkassen og IT støtteredskaber.
  • Kan arbejde tæt sammen med den øvrige ledelse ud fra opgavefordelingen, der foreligger.

Vi tilbyder:

  • Du bliver en del af en faglig stærk ledelsesgruppe, der har fordelt opgaverne.
  • Du får nogle dygtige medarbejdere at lede og understøtte i deres faglige arbejde.
  • Du får nogle dejlige beboere, der trives i et medskaber- og medspillerperspektiv.
  • Ansættelse på fuld tid og fordelte friperioder med den øvrige faglige ledelse.
  • Forventet ansættelse den 1/1-2019 eller tidligere.
  • Løn og ansættelse efter overenskomst med KL og din faglige organisation.

Vil du vide mere om os - så besøg vores hjemmeside

Har du spørgsmål til os, er du velkommen til at kontakte Alice Walander på tlf.:
4597 6011


I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.