icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Tilbage til listen

Fountain House søger Souschef - Genopslag

Fountain House er i en spændende udvikling, og søger nu en souschef, der kan stå for den interne daglige ledelse og drift, og i et godt samarbejde med direktøren, brugerne og medarbejderne, styrke huset på især de interne linjer

Fountain-House_170px.jpg

Sted:

København

Ansøgningsfrist:

26. februar 2019

Vores kommende souschef skal kunne indgå i et hus, der er recovery-orienteret, og hvor der arbejdes ud fra, at alle kan komme sig, få det bedre og komme videre i livet ved hjælp af meningsfyldte relationer, fællesskaber, arbejde og uddannelse.

Opgaver og ansvar

Du vil sammen med husets direktør udgøre ledelsesteamet, hvor souschefen primært skal have ansvar for den interne daglige ledelse og drift og sikre, at Fountains House mange projekter og aktiviteter kommer helt i mål samtidig med, at medlemmer og medarbejdere trives og er udvikling.

Direktøren for Fountain House og du har et tæt samarbejde, men med en rollefordeling som betyder, at dine opgaver især er følgende:

  • Opsætte og fastholde tydelige mål og rammer for husets forskellige tilbud
  • Personaleledelse og udvikling, herunder faglig udvikling, trivsel og MUS-samtaler
  • Understøtte implementeringen af strategien for Fountain House.
  • Være tovholder/projektleder for nye aftaler og projekter.
  • Sikre, at Fountain House kommer i mål med små som store projekter og aktiviteter, nogle gange selv, andre gange gennem delegering og opfølgning.
  • Sørge for og implementere tydelige og meningsfulde arbejdsgange, både ift. eksisterende processer og projekter, og når behovet for nye opstår.
  • Sikre kvaliteten i de "produkter", som huset tilbyder, herunder have fokus på og sikre, at arbejdet med dokumentation og evidensbaseret udvikling fortsætter og udvikles.
  • Understøtte brugeraktiviteter og medlemsdemokrati, herunder sikring af trivsel generelt og involvering af medlemmerne i beslutningsprocesser.
  • Generel arbejdstilrettelæggelse og prioritering ifm. diverse opgaver.

Personlige kompetencer

Du forventes at:

  • have et godt overblik, gode planlægningsevner, og kunne rammesætte tydeligt for andre
  • kunne lytte, samarbejde, så brugerne bliver engageret og kan udvikle sig, og medarbejderne har rum for selvledelse
  • være handlekraftig, beslutsom kunne lede husets mange udviklingsprocesser
  • være tålmodig, vedholdende og sikre, at tingene bliver fulgt til dørs, og de kan tage tid
  • have gode kommunikationsevner både i skrift og tale, og både fornemme og have lydhørhed overfor andres ønsker, behov og synspunkter
  • være velafbalanceret, psykisk robust
  • være fleksibel og rummelig

Faglige kompetencer og erfaring

For at lykkes i stillingen, ser vi gerne at du har erfaring med følgende:

  • Min 2 år med personaleledelse - gerne inden for det sociale område
  • Vant til at samarbejde med jobcentre og/eller socialforvaltningen
  • Projektledelse og som tovholder for større projekter
  • Arbejdstilrettelæggelse samt beskrivelse og implementering af arbejdsgange
  • Forandringsledelse

Samtidig har du en relevant uddannelse, gerne suppleret af en lederuddannelse.

Praktiske oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos direktør Mogens Seider på tlf. 4031 0210 eller konsulent hos Mercuri Urval Henriette von Essen-Leise på tlf. 2943 5048.

Ansøgning: Ansøg med CV markeres med ”Ansættelsesudvalg” og sendes på til følgende mail: mseider@fountain-house.dk 

Ansøgningsfristen er senest den 26. februar 2019 kl. 10.

Vi forventer at afholde første samtale den 5. marts og anden samtale 18. marts. Mellem første og anden samtale vil der i samarbejde med Mercuri Urval indgå et testforløb.

Stillingen er med reference til direktør Mogens Seider og er er på fuld tid. Ansættelse sker iht. gældende overenskomst.

Om Fountain House

Den selvejende organisation Fonden Fontain House er et tilbud under § 104 i Lov om Social service til mennesker, der har psykiske problemer eller vanskeligheder eller har haft psykisk sygdom.

Vi er et hus med 15 faste medarbejdere, som har forskellige uddannelser og erfaringer. Herudover har vi en håndfuld gæstelærere.

Fountain House tilbyder vores brugere/medlemmer forskellige aktiviteter og muligheder, bl.a. via Bogstøtten, Fontanahuset, Ungestøtte og Kernehuset. Vi tilbyder husets brugere en hverdag med frivilligt arbejde, struktur og fællesskab for blandt andet at kunne støtte og inspirere såvel den personlige som den sociale rehabilitering hos dem i en recovery-orienteret tilgang.

Vi arbejder ud fra, at brugere og medarbejdere samarbejder på lige fod for sammen at arbejde målrettet mod af-stigmatisering af psykiske lidelser. Vi mener, at alle kan komme sig, få det bedre og komme videre i livet ved hjælp af meningsfyldte relationer, fællesskaber, arbejde og uddannelse.

I de kommende år arbejder vi med at implementere en ny strategi ”2026”.