icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Tilbage til listen

Pædagogisk Inklusionsvejleder til Pædagogisk Udvikling & Inklusion

Pædagogisk Udvikling & Inklusion (Slagelse PPR) i Slagelse Kommune søger en pædagogisk inklusionsvejleder på fuld tid og med tiltrædelse snarest muligt

Slagelse_170x213.jpg

Sted:

Slagelse

Ansøgningsfrist:

15. august 2019 kl. 12:00

Opgaven som inklusionsvejleder indebærer

  • konsultativt arbejde i primært dagtilbud, men også skoler
  • iagttagelser af børn og pædagogik, med efterfølgende samtaler med børn, forældre og medarbejdere
  • rådgivning til pædagoger, lærere, ledelser og andre ressourcepersoner.

Vi ønsker at supplere staben med en medarbejder, der har

  • uddannelse som pædagog
  • en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang til børn og voksne
  • god relations kompetence
  • gode formidlingsevner
  • kendskab til udvikling af inkluderende læringsmiljøer og fagets værktøjskasse
  • blik for at bruge sit fag i en større, tværfaglig sammenhæng
  • erfaring med udvikling af voksne i børnenes læringsmiljøer
  • evne til at arbejde selvstændigt i løsningen af opgaverne.

Pædagogisk Udvikling og Inklusion tilbyder en arbejdsplads med

  • højt til loftet og en uhøjtidelig omgangstone
  • mulighed for at arbejde med såvel enkeltsager, som udvikling af pædagogiske miljøer
  • gode, engagerede kolleger i en tværfaglig enhed
  • høj grad af selvstændighed i jobbet og en ledelse, der har tillid til at alle gør sig umage og yder det bedste i forhold til opgaven.

Kernen i Pædagogisk Udvikling & Inklusions opgave er at øge inklusionen af ALLE børn i dagtilbud og skoler ved dels at understøtte udvikling af den pædagogiske praksis, dels at styrke indsatserne i forhold til de enkelte børn i vanskeligheder. Pædagogisk Udvikling & Inklusion er midt i en omstillingsproces til at være en fleksibel, understøttende afdeling, der arbejder tæt på børnene og sammen med de medarbejdere, børnene og de unge møder i dagtilbud og skoler. Forventningen er at halvdelen af arbejdet er rettet mod børnenes udviklingsmiljøer og halvdelen er rettet mod det enkelte barn i vanskeligheder. I hverdagen arbejder vi tæt sammen med socialrådgivere, SSP og andre ressourcepersoner i børnenes opvækstmiljøer.
Pædagogisk Udvikling & Inklusion er en tværfaglig afdeling under Center for Børn og Unge, bestående af psykologer, pædagogiske inklusionsvejledere og konsulenter, tale-hørekonsulenter, motorikkonsulenter, IT supportere, samt administrative medarbejdere og ledelse.

Arbejdet i PUI er organiseret i fire geografiske områder tilknyttet en fast gruppe af dagtilbud og skoler. I det geografiske område vil man som inklusionsvejleder indgå i et tværfagligt distriktsteam under ledelse af en tværfaglig teamleder. Den ledige stilling er aktuelt i distrikterne Korsør og Skælskør, men der kan også forekomme opgaver i den øvrige del af Slagelse Kommune. Derudover er der et fagligt fællesskab – ”Fagligt Forum” – med alle inklusionsvejlederne på tværs af de fire distrikter.

Yderligere oplysninger

gives hos leder Bo Clausen på tlf. 20 54 50 83.

Ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Slagelse Kommune indhenter offentlig straffeattest og børneattest ved alle nyansættelser.

Ansøgningsfrist

  • 15. august 2019 kl. 12.
Ansættelsessamtaler afholdes den 21. august 2019.