icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Tilbage til listen

SOCIALPÆDAGOGER TIL DØGNTILBUD – NYBORG

Vi søger nye kompetente kollegaer til CFD Nyborg – vores spændende socialpædagogiske arbejdsplads. Brænder du for høj faglighed i et socialpædagogisk miljø? Ønsker du at arbejde i veltrimmede rammer i en større organisation, som udvider? Vil du være en del af en ambitiøs og sjov medarbejdergruppe? Så er dette måske noget for dig

cfd.gif

Sted:

Nyborg

Ansøgningsfrist:

1. november 2019

Vi skal udvide vores afdeling med fem ny boliger. Derfor søger vi fra 1. januar 2020 to socialpædagoger til CFD’s døgnafdeling 105 på Skaboeshusevej.

Vi har brug for nye kollegaer, der ser det som en fordel og en livsstil at have skiftende arbejdstider og arbejde hver anden weekend. Der er tale om to 37 timers stillinger, og arbejdstiden omfatter dag-, aften- og rådighedsvagter samt vagt hver anden weekend.

Vi kan tilbyde

  • spændende faglige udfordringer, mulighed for direkte indflydelse og plads til nyskabende initiativer
  • en fantastisk, unik og herlig beboergruppe
  • gode faciliteter og naturskønne omgivelser
  • 20 engagerede kolleger med en høj faglighed indenfor blandt andet socialpædagogik, neuropædagogik, KRAP og mentalisering
  • en uhøjtidelig, sjov og respektfuld omgangstone
  • ekstern supervision, relevante kurser og efteruddannelse
  • it-muligheder i forhold til et pædagogisk visuelt miljø

Du får naturligvis et omfattende introforløb, så du fra starten får et godt kendskab til stedet, beboerne og fagområdet.

Beboerne
Beboerne er døve med psykiatriske problemstillinger, autisme og/eller andre funktionsnedsættelser af fysisk eller kognitiv karakter. Nogle af borgerne har desuden nedsat syn. Alle bor i egen lejlighed på matriklen.

Der er 15 lejligheder, snart 20 da vi bygger, og tre fælleskøkkener i et fælleshus. Beboerne får støtte til madlavning både i egen lejlighed og i fælleskøkkenet. Herudover får beboerne varieret støtte i egen bolig, ud fra den enkeltes funktionsniveau. 

Tegnsprog ikke en forudsætning
Tegnsprog er beboernes og nogle af dine kollegers sprog. Det er derfor en klar fordel, hvis du kan tegnsprog eller har erfaring med visuel kommunikation.

Det er dog ingen forudsætning. Men hvis du ikke kan det i forvejen, skal du være indstillet på at lære det på CFD's interne tegnsprogsuddannelse.

Vi søger to socialpædagoger som 

  • har fokus på dialog og relationsdannelse, hvor der benyttes anerkendende og konfliktnedtrappende tilgang
  • har en faglig tilgang til dokumentation, målarbejde – både skriftligt og i praksis – og kan arbejde med borgernes individuelle handleplaner samt varetage kontaktpædagogrollen 
  • har respekt og forståelse for døve og døvblindes sprog og kultur 
  • har lyst til at biddrage med holdånd og lyst til i perioder at varetage komplekse pædagogiske opgave
  • har erfaring med autisme eller psykiatri og evt. med sansearbejde, kost og motion
  • kan trives i et arbejdsmiljø hvor der sker mange ting og kan planlægge og skabe overblik
  • har en høj grad af fleksibilitet og trives i en hverdag med uforudsete og skiftende opgaver
  • kan reflektere over egen og andres praksis og aktivt kan indgå i udviklingsarbejde

Særligt ved stilling 1:
Du vil i udgangspunktet primært blive tilknyttet teamet om døve med autisme, men du bør have lyst til at dække opgaver på tværs af de to teams, der tilsammen udgør vores hus.

Der vil her være et særligt ønske om erfaring med og lyst til arbejdet med mål/VUM og dokumentation generelt.

Desuden vil erfaring med autismeområdet og konfliktnedtrappende tilgang være en fordel.

Særligt ved stilling 2:
Du vil i udgangspunktet primært blive tilknyttet teamet med døve med særlige behov og for nogle en psykiatrisk overbygning, men du bør have lyst til at dække opgaver på tværs af de to teams, der tilsammen udgør vores hus.

Der vil her være et særligt ønske om erfaring med det psykiatriske område og det relationelle arbejde, samt en konfliktnedtrappende tilgang.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at aftale et besøg hos os, kan du kontakte afdelingsleder Anja Soto på 6067 1747 eller ast@cfd.dk.

Send din ansøgning med cv og andre relevante papirer til ast@cfd.dk senest fredag den 1. november 2019

Oplys om du er interesseret i stilling 1 eller 2, eller evt. begge.

Der bliver afholdt samtaler fredag den 15. november, og der kan forekomme to samtalerunder.

Ansættelsesudvalget består af tillidsrepræsentanten, tre medarbejdere og afdelingsleder.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med SL og efter principperne om lokal løndannelse/Ny Løn.