icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Tilbage til listen

Tydelige og relationsstærke pædagoger til dagbehandlingsskole

Gladsaxe kommunes dagbehandlingstilbud for børn og unge udvider, og derfor søger vi to dygtige, engagerede pædagoger til en fast stilling og et tidsbegrænset vikariat med mulighed for forlængelse

gladsaxe.gif

Sted:

Gladsaxe

Ansøgningsfrist:

7. december 2020

Er du uddannet pædagog?
Brænder du for at gøre en forskel for børn med personlige og sociale vanskeligheder?
Er du konsekvent, pålidelig og tydelig, men samtidig tryghedsskabende og tillidsvækkende?
Er du relationsstærk og dygtig til klasseledelse?
Er du som person fleksibel, nysgerrig og udviklingsorienteret?

Så hører vi rigtig gerne fra dig hurtigst muligt.

Skolen ved Radiomarken er Gladsaxe kommunes dagbehandlingstilbud, som tilbyder undervisning og socialpædagogisk behandling til børn og unge, der af faglige, personlige og/eller sociale årsager ikke kan rummes i folkeskolen.
Vi fokuserer på at hjælpe børn og unge til at kunne begå sig socialt, få en uddannelse, acceptere sig selv og sin baggrund og i det hele taget magte tilværelsen og mestre livet.

Fælles for målgruppen er et behov for et overskueligt, struktureret undervisnings- og behandlingsmiljø. Eleverne kommer som regel fra folkeskolen eller gruppeordninger, hvor de ofte har oplevet nederlag og følt sig forkerte. Som følge deraf har mange af eleverne problemer med deres selvværd og selvbillede, og vi oplever ofte børn med voldsom vrede eller selvdestruktiv adfærd, når de begynder på Skolen ved Radiomarken. Problemer med at indgå konstruktivt i sociale kontekster og/eller et lavt fagligt niveau er også mange gange kendetegnende for de elever, vi modtager. Størstedelen af eleverne er således normaltbegavede børn/unge, der kæmper med indlæringsvanskeligheder og adfærdsproblemer, hvilket ofte kan føres tilbage til psykosociale årsager.

Vi har plads til 22 elever i alderen 6-17 år. Eleverne er fordelt i mindre klasser med højst 6 elever i hver, og hver klasse har tilknyttet et fast lærerteam (2 lærere og en pædagog), som følger dem gennem hele skoledagen. Dette skaber sammen med faste daglige rammer et struktureret og trygt miljø for eleverne. I elevgruppens og klassernes sammensætning tager vi højde for eventuelle diagnoser, fagligt niveau, sociale færdigheder, individuelle problemstillinger og særlige behov.

På Skolen ved Radiomarken ved vi, at der er en tæt sammenhæng mellem ernæring og adfærd samt indlæringsevne. Derfor har vi en madordning for alle, hvor vi tilbyder sund og nærende økologisk morgenmad og frokost til alle elever.

I alle vores aktiviteter, vægter vi tryghed, troværdighed, tætte pædagogiske relationer, anerkendelse og samarbejde højt.
Vi sætter en ære i at gøre eleverne klar til livet efter folkeskolen med alt hvad det indebærer. Det betyder, at vi underviser og træner vores elever i at være selvhjulpne, at kunne begå sig i forskellige sociale sammenhænge og at være hovedpersonen i sit eget liv, samtidig med at vi tilbyder fuld fagpakke i folkeskolens afgangsprøve. Vi tilrettelægger en målrettet, individuel og motiverende undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elevs faglige niveau, interesser og kompetencer.

Skolen ved Radiomarken blev etableret i 2009. Vi har en fantastisk beliggenhed ved Bagsværd og Lyngby sø, et område der naturligt kalder på megen udendørs aktivitet.

Arbejdstiden er fortrinsvis i tidsrummet kl. 7 til 16.

Gladsaxe vil gerne være en 100 % røgfri kommune, og derfor har vi røgfri arbejdstid.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. januar 2021 eller hurtigst muligt derefter, og vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Er du interesseret i en stilling hos os, ser vi gerne, at du tager kontakt til skoleleder Michael Clausen for et uformelt besøg på skolen inden en evt. samtale.

Løn- og ansættelsesvilkår
efter gældende overenskomst.

Nærmere oplysninger
om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Michael Clausen, telefon 40 27 65 26.

Ansøgningsfrist
Mandag 7. december 2020, kl. 12.00.

Søg stillingen her

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.