icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Tilbage til listen

Geelsgårdskolen søger pædagogisk/praktiske medhjælpere

Vi har brug for ekstra hænder flere steder på skolen søger vi derfor 1-2 nye kolleger i tidsbegrænsede stillinger

Geelsgaarden_170px.jpg

Sted:

Lyngby-Taarbæk

Ansøgningsfrist:

24. oktober 2021

Jobbet

Som pædagogisk/praktisk medhjælper deltager du i arbejdet omkring eleverne i tæt samarbejde med de øvrige faggrupper. I det daglige arbejde kommer du ofte til at være alene med en elev. Det er en spændende, hektisk og tværfaglig arbejdsplads, som kræver, at du er robust og omstillingsparat.

Elevens team består primært af en lærer, en pædagog, terapeuter og pædagogiske/praktiske medhjælpere. Det er læreren, pædagogen og terapeuterne, som er ansvarlige for at tilrettelægge den undervisning og de aktiviteter, som også udføres af pædagogiske/praktiske medhjælpere. De pædagogiske/praktiske medhjælpere indgår i fælles forberedelse med elevteamet og andre reflekterende sammenhænge, hvor arbejdet omkring eleven planlægges og evalueres. I jobbet indgår plejeopgaver, personlig hjælp, lettere rengøring og praktiske opgaver.

Vi søger en ny kollega, som

  • er psykisk robust pga. de vanskeligheder eleverne har
  • er rolig, myndig og tydelig i egen udstråling
  • kan bevare overblikket i et til tider hektisk arbejdsmiljø
  • kan håndtere elevernes pludselige følelsesmæssige/impulsive udbrud professionelt
  • kan arbejde struktureret og skabe den struktur, den enkelte elev har brug for
  • kan eller har lyst til at lære at arbejde med kommunikative redskaber som PCS-symboler, piktogrammer Tegn til Tale, tegnsprog, talemaskiner, etc.
  • kan indgå i og tage ansvar for samarbejde omkring udviklingen af pædagogiske metoder i relation til elevernes problemstillinger
  • har erfaring med og kan og vil arbejde med arbejde IT

Skolen

Geelsgårdskolen er en regional specialskole, hvor vi optager elever mellem 6 og 25 år. Der er ca. 127 elever og 265 medarbejdere. Skolen er organiseret som et helhedstilbud, hvor undervisning, socialpædagogik og fysio- og ergoterapi tilrettelægges i et tværfagligt samarbejde. Læs mere på: www.geelsgaardskolen.dk.

Vi tilbyder

En spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor du har gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du kommer til at samarbejde og sparre med engagerede og positive kolleger.

Ansættelse

Vi søger 1-2 pædagogisk/praktiske medhjælpere til tidsbegrænsede stillinger fra 1.november eller snarest derefter til 14.august 2022 på fuldtid, mandag til fredag, i tidsrummet kl. 8-17. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomster mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Socialpædagogernes Landsforbund/3 F/FOA. Aflønning sker desuden iht. overenskomsten samt principper for Ny Løn.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne eller afdelingen, kan du kontakte teamleder spor 3 Sara Friis mobil tlf. 23649129 eller Pia Skov afdelingsleder Ungdomsafdelingen mobil tlf. 40185755.

Ansøgning m.m.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning med bilag elektronisk inden 24. oktober 2021. Ansættelsessamtalerne bliver afholdt løbende.

SEND ANSØGNING HER

Geelsgårdskolen    Kongevejen 252    2830 Virum