icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Tilbage til listen

Centerleder til Lions Kollegiet og Verahus

Vi leder efter en ny kollega i centerledelsen, som brænder for at udvikle bo- og aktivitetsmiljøer, der understøtter det gode liv – i et tæt samarbejde med borgere, pårørende, medarbejdere og ledelseskolleger.

KøbenhavnsKommune-joblogo.png

Sted:

København

Ansøgningsfrist:

8. december 2021

Du får ansvaret for 78 botilbudspladser og 45 dagtilbudspladser til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Pladserne er organisatorisk placeret i Fase 4 og fordelt på to lokationer. Da vi er en organisation med en meget høj faglig ambition, skal du være med til at sikre et højt fagligt niveau og udvikle attraktive arbejdspladser.

Du bliver en del af centerets øverste ledelse, som udgøres af centerchefen, dig og 2 øvrige centerledere. Centerledelsen varetager den øverste faglige og strategiske ledelse af centeret, og vi lægger stor vægt på at arbejde tæt sammen om opgaveløsningen og hjælpe hinanden på tværs.

På dit ansvarsområde leder du gennem et ledelsesteam bestående af 6 erfarne mellemledere i en tillidsbaseret, lærende organisation, hvor der er en god stemning, højt til loftet, store frihedsgrader og gode muligheder for at sætte dit præg på retning og ambition.

Der kan være mange veje til stillingen, men vi forventer, at du har en relevant neuro-, social- eller sundhedsfaglig baggrund. Du er optaget af ledelse og har allerede en solid ledelseserfaring – både når det kommer til drift og til udvikling.

Yderligere information

Vi har udarbejdet en uddybende job- og personprofil for stillingen, hvor du kan finde yderligere information om stillingens indhold, ansættelsesvilkår, forventningerne, processen mv. Den kan du finde på www.genitor.dk. Lions Kollegiet har derudover en informativ hjemmeside www.lionskollegiet.kk.dk, hvor du kan finde yderligere information.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte centerchef Troels Bjerregaard på 21 47 55 27 eller partner i Genitor Jens Marcussen på 31 41 05 87 eller jm@genitor.dk.

SØG JOBBET HER

ANSØGNINGSFRIST: Onsdag den 8. december 2021