icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Tilbage til listen

Frederiksberg Kommunes rusmiddelcenter (FKRC) søger en pædagog, 37 timer ugentligt til værestedet ”Roskildevej”, pr. 1. april 2022

Vi søger en pædagog, der sammen med os vil være med til at udvikle vores tilbud til udsatte borgere med rusmiddeludfordringer. Vi har et ønske om at udvikle på tilbuddets indhold/aktiviteter og udvide målgruppen i tilbuddet

Frederiksbergs-logo.jpg

Sted:

Frederiksberg

Ansøgningsfrist:

27. januar 2022

”Roskildevej” er et visiteret socialpædagogisk dagtilbud, som rummer et værested og en klub.

Rammen er et dejligt hus med en lukket have som base for aktiviteter, inde som ude.

Vi er et lille team, med to pædagoger, en kok og pædagogpraktikant.

Roskildevej er normeret til 30 personer. På daglig basis møder mellem 10 og 15 personer. De fleste brugere er mellem 35 - 70 år. Ambitionen er at udvikle et værested, der kan være et tilbud til forskellige målgrupper med tilpassede aktiviteter.

Vi har fokus på trivsel i bred forstand. Det betyder, at kost og sundhed, struktur og relationer er bærende elementer som praktiseres i hverdagen gennem blandt andet vores køkken og aktiviteter.

Værestedets opgaver er at understøtte borgerens behandling, og formålet er at styrke ressourcer, udvikle kompetencer og reducere belastninger hos den enkelte borger.

Det skal være rart at komme hos os. Den enkelt borger skal føle sig mødt, hørt og forstået. Derfor arbejder vi ud fra en anerkendende tilgang, hvor nærvær er centralt.

Klubben er et mødested, hvor støtte til at skabe relationer og netværk er i fokus. Klubben er brugerstyret, og ofte er samtalen og fælles interesser et omdrejningspunkt.

Du skal som os være drevet af et ønske om at udvikle og samarbejde med borgerne i deres tempo, og se de ”små skridt” folde sig ud til noget større.

Stillingen indeholder bl.a. følgende opgaver:

  • Pædagogiske aktiviteter, både individuelle og i grupper.
  • Planlægning og udvikling af det pædagogiske tilbud.
  • Hjælp til og træning af ADL.
  • Planlægning og deltagelse i relationsskabende aktiviteter.
  • Sundhedsfremmende aktiviteter.
  • Praktiske opgaver som kørsel, persontransport og indkøb.
  • Samarbejde med behandlingsafdelingerne og andre professionelle aktører omkring den enkelte borger.

FKRC tilbyder:

  • Relevant efteruddannelse, herunder praktikvejleder-uddannelsen.
  • Deltagelse i temadage og årsmøder i rusmiddelcentret.
  • Samarbejde på tværs i organisationen.
  • Et godt arbejdsmiljø.

 Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:

  • Er uddannet pædagog og gerne med erfaring fra arbejde med udsatte borgere med rusmiddelproblemer.
  • Er initiativrig og med ønske om at udvikle, sparre og samarbejde både i teamet og med kollegaer i FKRC.
  • Kan hvile i dig selv, bevæges, og har lyst til at dele og drage erfaringer.
  • Er bevidst om egne kompetencer og med en høj faglighed.
  • Er optaget af hvordan menneskelige relationer dannes og udvikles.
  • Kan holde fokus på igangsatte processer.
  • Trives i en til tider uforudsigelig hverdag og tænke i løsninger.
  • Møde brugergruppen med interesse, empati og engagement.
  • Bidrager til en god stemning.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den torsdag den 27. januar 2022. Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 7. februar. Evt. anden samtale afholdes fredag den 11. februar.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse vil ske i henhold til Ny Løn.

Du kan læse mere om Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter på www.frederiksberg.dk/fkrc

Hvis du vil vide mere

Du kan høre mere om stillingen ved henvendelse til souschef Ulla Andersen på tlf. 28 28 39 37 eller pædagog Karsten Brøndmark på tlf. 28 98 39 03. 

SØG STILLINGEN HER

Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.