icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Tilbage til listen

To daglige ledere til Lundø

Vil du være med til at videreudvikle en velfungerende aflastningsinstitution for børn og unge med vidtgående fysiske og psykiske funktionsnedsættelser? Har du lederambitioner og lyst til at indgå i en ny ledergruppe, hvor du får gode muligheder for at præge den videre udvikling og for at udvikle dine lederkompetencer? Så skal du søge en af de to ledige stillinger som daglig leder til Lundø

Gentofte kommune.png

Sted:

Gentofte

Ansøgningsfrist:

6. februar 2022

Lundø er en aflastningsinstitution for børn og unge med betydelige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Den primære pædagogiske og sundhedsfaglige opgave på Lundø er at understøtte børnenes og de unges trivsel og udvikling og at aflaste og støtte deres familier. Lundø lægger vægt på at være en aktiv del af børnenes, de unges og deres forældres hverdag, bl.a. gennem et tæt samarbejde med børnenes dag- og skoletilbud. 

Som daglig leder på Lundø indgår du i en ny fælles ledergruppe med en lederkollega og den overordnede leder af institutionen. Du skal være med til at udvikle kerneopgaven: sikre, at alle børn og unge trives og udvikler sig, og sikre et godt forældresamarbejde. Som personaleleder sætter du retning og skaber et arbejdsmiljø, hvor engagerede og fagligt dygtige medarbejdere trives og udvikler sig. Som faglig leder sikrer du, at medarbejderne kender og bruger den nyeste viden på området, og du sikrer kvaliteten i den pædagogiske praksis. Som driftsleder sikrer du arbejdsplaner og arbejdsgange, så hverdagen hænger godt sammen. 

Du kan se de krav og forventninger, vi har til dig, i en uddybet jobannonce her. Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte leder af Lundø Pia Kofoed Jacobsen på mobil 2156 9589 eller partner i Genitor Henning Meldgaard Nielsen på hm@genitor.dk eller mobil 3141 0563.

Du ansættes efter SL’s lederoverenskomst, og lønniveauet er ca. 520.000 kr. årligt, hvortil der kommer eventuelle individuelt forhandlede tillæg og pension. 

Ansøgningsfristen er den 6. februar 2022.

Du kan søge stillingen HER

Gentofte Kommune indhenter straffeattest og børneattest før ansættelse.