Uddannet pædagog til Aflastningsinstitutionen Ishøjgård
Aflastningsinstitutionen Ishøjgård søger uddannet pædagog 32/35 timer om ugen

Sted:
Ishøj
Ansøgningsfrist:
23. marts 2023
Aflastningsinstitutionen Ishøjgård er et af Ishøj Kommunes tilbud i den forbyggende indsats. Aflastningsinstitutionen har til huse på et nedlagt landbrug i Ishøj Landsby. Gården ligger i grønne omgivelser med et væld af aktivitetsmuligheder.
Aflastningsinstitutionen Ishøjgård aflaster op til 28 børn fordelt i 4 grupper i alderen 5-17 år. Børnene er alle børn, der profiterer af og finder tryghed i struktur, genkendelighed og forudsigelighed, hvilket også er fundamentet i vores pædagogik. Der arbejdes ud fra den systemiske/narrative metode og med en individuel tilgang til hvert enkelt barn. Der er et tæt samarbejde med forældre og andet netværk, og der udarbejdes statusrapport en gang årligt, med efterfølgende opfølgning på status et halvt år efter.
Aflastningen indgår i et større hus med fagligt fællesskab, som består af en specialskole samt et familiebehandlingstilbud.
Målgruppen er børn og unge i aldrene 5-17 år med diagnoser indenfor ASF, AHDH, ADD samt lignede diagnoser. Desuden aflastes børn med medfødte hjerneskader.
Vi søger en ny kollega, der:
- har erfaring med målgruppen
- har kompetencer i at arbejde med en tydelig pædagogisk tilgang
- er engageret, dygtig og ambitiøs
- kan tage ansvar, arbejde selvstændigt og holde fokus på kerneopgaven
- har kendskab til den systemisk og narrativ tilgang
- er faglig stærk, kan reflektere over andres og egne handlinger, samt give og modtage kollegial sparring med udvikling for øje
- vægter faglighed og kan dokumentere sig skriftligt
- har lyst til at indgå i en personalegruppe, hvor humor og energi spiller en særlig rolle
Vi tilbyder:
- en arbejdsplads med skiftende vagter
- arbejdstider med stor frihed og medindflydelse
- en afdeling der har fokus på høj faglighed i opgaveløsningen
- en engageret personalegruppe der er professionel i samarbejdet med andre samarbejdspartnere
- afvekslende arbejdsopgaver
- fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø
- en personalegruppe der er åben over for ny viden og ideer
- fokus på et tæt samarbejde på tværs i huset
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du ønsker at vide mere om Ishøjgård kan du besøge os på: www.ishojgård.dk
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at komme forbi og besøge Ishøjgård, så er du meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Jette Østbo på tlf. 29 11 22 92 eller direkte til afdelingen på 23 62 40 74, eller du kan skrive til Jette på mail: jeope@ishoj.dk.
Ansættelsessamtaler finder sted løbende på Ishøjgård.
Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Ishøj Kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. august 2019.
Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videre her.
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Jette Østbo
Tlf.: 23624074
Tlf.: 29112292
Ansøgningsfrist: 23. marts 2023