icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Tilbage til listen

Omsorgsfulde og ansvarsbevidste tilkalde- og sommervikarer søges til bosted på Geelsgårdskolen

Har du lyst til at gøre en forskel for andre? Og interesserer du dig for at arbejde med børn og unge med handicap? Så skynd dig at søge jobbet som tilkaldevikar og sommervikar i bo- og aflastningsafdelingen på Geelsgårdskolen. I ugerne 27-32 er der mulighed for at arbejde op til 32 timer pr. uge, eller hvad vi aftaler, du har mulighed for.

Geelsgaarden_170px.jpg

Sted:

Lyngby-Taarbæk

Ansøgningsfrist:

24. februar 2024

Om jobbet

I bo- og aflastningsafdelingen på Geelsgårdskolen bor 15 børn på 5-17 år med svære udviklingshandicap. Vi søger vikarer i sommerperioden maj til september, som kan arbejde mindst 8 timer om ugen. Som vikar vil du indgå i børnenes hverdag og være med til at give dem omsorg, pleje og samvær. Det kan både være på dag-, aften og nattevagter.

Dine kompetencer

Det er ikke et krav, at du har pædagogisk uddannelse eller erfaring. Måske er du studerende, eller måske ønsker du et bijob over sommeren for at tjene lidt ekstra. Det vigtigste er, at du er empatisk, ansvarsbevidst og har lyst til at gøre en forskel for børn med forskellige handicap. Jobbet indebærer en del personlig pleje, hvor flere er kørestolsbrugere, som skal have delvis eller fuld støtte.

Vi forestiller os, at du:

  • brænder for arbejdet med børn og unge med forskellige handicap
  • er ansvarsbevidst, omhyggelig, selvstændig og mødestabil
  • kan (eller vil lære at) bruge C-pap og give sondemad
  • vil håndtere plejeopgaverne med nærvær og omsorg
  • har gode samarbejdsevner og vil deltage i fælles faglig refleksion
  • er nysgerrig, villig til at lære nyt og til at blive udfordret fagligt.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til Low Arousal, totalkommunikation og neuropædagogik.

Vær med til at gøre en forskel

Geelsgårdskolen er en regional specialskole og bosted for børn og unge, som har svære funktionsnedsættelser af fysisk, psykisk og/eller sansemæssig karakter. Det er f.eks. børn med erhvervet hjerneskade, medfødt døvblindhed, ADHD, autisme og kommunikationsproblemer, og der er stor forskel fra barn til barn.

Som vikar kommer du helt tæt på børnene i deres dagligdag, hvor du vil indgå i daglige rutiner med personlig pleje, måltider og sjove ferieaktiviteter sammen med børnene. Du bliver en del af en afdeling med en meget høj faglighed og får en grundig introduktion til det højtspecialiserede område for børn med udviklingshandicap.

Ansættelsesvilkår 

Du bliver ansat som tilkaldevikar med mulighed for mange timer i sommerferien og fortsættelse som vikar efter sommeren. Løn- og ansættelsesvilkår sker jf. overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Socialpædagogernes Landsforbund for uddannede pædagoger på døgninstitutioner eller regional overenskomst for omsorgs- og pædagogmedhjælpere med SL, samt principperne for Ny Løn.

Ansøgning 

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning med CV via link:
https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=254144&DepartmentId=12105&MediaId=5

senest den 1. april. 2024. Vi holder samtaler og ansætter løbende. Medbring venligst referenceoplysninger til samtalen. I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børne- og straffeattest. Ansættelse sker med forbehold for oplysningerne i attesterne.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt teamleder Gitte Kuszcz på tlf. 30 62 83 85, teamleder Vibeke Hornshøj på tlf. 21 27 85 44 eller afdelingsleder for bo- og aflastningsafdelingen, Pia Toppevad Skov, på tlf. 40 18 57 55.

 Søg stillingen her