icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Praktikanter_1128x600_Colourbox.jpg
Hvad gør man, hvis man ikke fik drømme-praktikstedet? Hvad gør jeg, hvis jeg har brug for hjælp under praktikken? Socialpædagogerne guider dig.
Studerende

Guide: Sådan får du en god praktik

Fem trin til en god praktik som pædagogstuderende på en socialpædagogisk arbejdsplads

1. Forbered dig på pratikken

Inden du starter i praktik, så lav din research. Du kan starte med at læse praktikbeskrivelsen. Her får du blandt andet information om arbejdsmetoder, formål og målgruppe. Det er vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i målgruppen, og hvad arbejdet med netop denne borgergruppe indebærer, så du undgår overraskelser.

Dernæst er det nyttigt, både for dig og praktikstedet, hvis du deltager i et introduktionsmøde, inden du starter. Her har din kommende arbejdsplads mulighed for at lære dig at kende, og du får lejlighed til at sætte ord på, hvorfor du har valgt netop denne praktikplads, og hvad der motiverer dig rent fagligt.

Måske har du ikke fået det praktiksted, du havde ønsket, og så kan et halvt år godt virke som lang tid. Men hvis du fortæller om dine faglige interesser, og hvad der motiverer dig, er der sandsynlighed for, at du alligevel kan komme til at arbejde med dit interesseområde på en anden måde, end du havde forestillet dig.

2. Få mest muligt ud af vejledningen

Selvom det oftest vil være en fast del af din praktikperiode, har man som studerende faktisk ikke krav på at få vejledning i enerum med en praktikvejleder. Hvis der ikke er planlagt ugentlige vejledermøder, er det en god idé at argumentere for det. Det er nemlig her, der er tid til at sætte ord på de oplevelser og udfordringer, du støder på i hverdagen.

Gør dig det klart, hvad du gerne vil have ud af vejledningen og sig det højt for at forventningsafstemme med din vejleder. Som studerende har du ansvar for egen læring, og det er dig, der planlægger vejledningen, så lav en dagsorden og send den til din vejleder inden mødet.

Husk at tage referat af jeres vejledningsmøder – så er I ikke i tvivl om hvilke aftaler, I har lavet, og du kan på papiret følge din udvikling.

3. Husk refleksion og fordybelse

Det er en kompleks opgave både at være studerende og kollega, men som studerende skal du huske at lære og benytte dig af daglige refleksioner. Du kan sige dem højt til dine kolleger, men du skal også bede om tid til at gå fra for at reflektere.

Et konkret, brugbart værktøj er at skrive sine tanker og observationer ned i en lommebog, så du kan efterbehandle dem, når du kommer hjem. Det er afgørende, at du er nysgerrig og undrende og forholder dig kritisk til det, du oplever i hverdagen. Her må du gerne stille spørgsmål og udfordre dine kollegers praksis lidt.

Det kan virke grænseoverskridende at stille kritiske spørgsmål til pædagoger med mange års erfaring, men du er i praktik for at lære, og måske er du også med til at gøre dem klogere.

4. Kend dine grænser

Husk dine egne grænser. Som uerfaren pædagog kan man godt blive overrasket over, hvor psykisk hårdt det kan være at bruge sig selv som værktøj. Man kan opleve grænseoverskridende adfærd fra borgerne alt afhængig af, hvilken målgruppe man arbejder med.

Selvom du bliver vejledt i, hvordan du håndterer det, så sig det højt, hvis det sker. Din vejleder har højst sandsynligt metoder til, hvordan du kan håndtere det, der er svært. Tal med din vejleder om det, det er okay at være sårbar og skrøbelig i en uvant situation.

5. Hvis samarbejdet går galt

Langt de fleste problemer kan klares ved god, åben kommunikation. Skulle der opstå problemer, så tag fat i din vejleder med det samme. Har du samarbejdsvanskeligheder med din vejleder, så tal med praktikstedets overordnede leder.

Hvis alt andet fejler, er det praktikvejlederen på uddannelsen, der skal kontaktes. Det er en god idé at læse bekendtgørelsen, så du har fuldstændig styr på, hvilke rettigheder du har.

Praktikken er dit læringsrum

Mange pædagogstuderende får første smagsprøve på livet som professionel pædagog, når de går gennem dørene til deres nye praktiksted. Praktikken er det læringsrum, hvor du som studerende får mulighed for at omsætte alt det, du har lært i klasselokalet til praksis. Gennem refleksioner og overvejelser lærer du at analysere konkrete situationer med teoretiske begreber og udvikler din faglige forståelse.

Du får kolleger, bliver del af et fællesskab og bliver klogere på, hvordan det er at bruge sig selv som redskab i arbejdet med andre mennesker. Når perioden er slut, har du lært at tage ejerskab over din egen praksis, og er sikkert også kommet ud på den anden side med en idé om, hvilken slags pædagog du skal være, og hvilken målgruppe du gerne vil arbejde med.  

Både inden du starter og undervejs i dit forløb, er der ting, du selv kan gøre for, at du får det optimale udbytte af din praktikperiode. Her giver en række studerende og vejledere fem gode råd til kommende praktikanter.

Kilder:

Anna Enø, praktikvejleder

Sila Henvig, praktikvejleder

Leila Kure, praktikvejleder

Lisbeth Danielsen, praktikvejleder

Katrine Wolin, praktikkoordinator, PHA

Anna Falkenberg, studerende

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis