Mit faglige fokus: Jeg skal have øje for den unges perspektiv

Hvad er dit faglige fokus?

Jeg arbejder primært med unge med skizofreni og unge, der er selvskadende. Mange af dem kan have svært ved at sætte ord på, hvorfor de handler, som de gør. Det er helt vildt vigtigt, at vi til fulde forstår dem. Her er LA2 et fremragende værktøj med mange hjælpespørgsmål, som de unge kan genkende sig selv i, og som man kan bruge til at finde ud af – sammen med de unge – hvorfor de reagerer, som de gør, og hvilken hjælp de har brug for.

Hvorfor er det et vigtigt fokus at have?

Der er noget helt essentielt i, at de i starten af teenagealderen udvikler en sygdom og bliver taget ud af alt det, der er ’normalt’ – skifter skole, stopper til fritidsaktiviteter, mister gamle venner og nu bor et sted, hvor de kan føle, at deres liv går i stå, mens alle andres fortsætter. Jeg hjælper dem med at rykke sig og forstå sig selv – og forstå, hvordan det er at være ung og samtidig have en psykisk sygdom, som de skal lære at leve med. Jeg er jo aldrig alene om det. Det lykkes kun, fordi vi har en samlet behandlingsindsats. Vi slipper dem igen, når de er klar til at flytte hjemmefra til et sted, hvor de har brug for mindre indgribende behandling.

Giv et eksempel fra din hverdag, hvor din faglighed gjorde en forskel:

Vi havde en ung, der var meget selvskadende og havde en risikoadfærd, der resulterede i mange magtanvendelser. Vi var ikke i tvivl om, at der var et problem i samspillet mellem os som personale og den unge – at vi ramte forbi i forståelse af hinanden. Vi brugte metoden LA2 til at finde ind til, hvad det var. Lige så stille fik vi kigget dybt sammen med den unge og fik en bedre forståelse af, hvorfor vi endte i de meget risikofyldte, selvskadende situationer. Helt konkret udfyldte vi den unges tryghedsplan sammen med den unge, så vi forstod, hvad vi skulle gøre, når den unge var i henholdsvis ’grøn’, ’gul’ og ’rød’ – hvad var tegnene på den unges tilstand, og hvordan ønskede den unge, at vi håndterede det. Resulteret var, at magtanvendelserne blev markant nedbragt.

HØR OGSÅ Socialpædagogernes podcast om LA2

Hvorfor greb du situationen an, som du gjorde?

Vi kan have hundrede tanker om, hvad der er bedst for den unge. Men hvis den unge ikke er enig, giver det ikke mening. Hvis vi bare tager barberbladet fra en ung og stopper selvskaden, men den unge ikke er klar til hjælp, efterlader det den unge med en følelse af ekstrem skamfuldhed i en situation, hvor han eller hun faktisk har forsøgt at mestre noget helt vildt svært. Så skubber vi vedkommende længere ud. De skal vide, at vi respekterer deres grænser og har en helt klar forståelse af, hvornår de er klar til at modtage hjælp.

For mange unge er selvskade det sidste greb i mestringskassen – kunne de gøre noget andet, havde de helt sikkert gjort det. Når de alligevel er kommet til det, skal vi respektere det – det var uhensigtsmæssigt, men det var sådan, det blev. Så kan vi i fredstid tale om andre mestringsstrategier for at komme ned i arousal. Hvis en ung fx ikke føler, at han kan mærke sig selv, og selvskade er en måde at finde tilbage til jorden på, kan en alternativ mestringsstrategi være tyngdeprodukter – at mærke noget koldt eller noget fysisk hårdt.

Hvad ville der ske med de unge, hvis man tog dig og dine kolleger ud af ligningen?

Det ville være meget uhensigtsmæssigt. Når vi modtager dem, står de typisk i en stor livskrise. De har brug for, at vi er der til at indramme dem og holde dem fast i strukturen. Og de har brug for den støtte, vi giver, for at komme gennem dagen og ugen.

Hvilke faglige redskaber ville du ikke kunne undvære?

For tiden er det LA2 og det hele tiden at have øje for den unges perspektiv og de små motivationskilder. For man kan lynhurtigt komme til at proppe noget ned over den unge uden helt at have vedkommendes perspektiv med i det. Men hvis den unge ikke er motiveret for dét, jeg sætter i gang, rykker det ikke.