Anbringelser

Tomme vugger på døgninstitutioner

Der er sket et stort fald i antallet af småbørn, der anbringes på en døgninstitution. Forstandere og overlæge mener, at samfundet utilsigtet omsorgssvigter de allermest sårbare børn

• Email
• Print

Sammenklappede pusleborde, tomme tremmesenge og hengemte rangler.

Tendensen er tydelig på de danske døgninstitutioner for småbørn.

Der bliver anbragt færre af de yngste, selv om eksperter såvel som politikere igen og igen taler om nødvendigheden af en tidlig indsats.

- Det er bestemt ikke fordi, der bliver født færre børn af misbrugere. Det er fordi, det er blevet sværere at få en anbringelse igennem. Økonomien er i høj grad styrende, og selv om vi ud fra en børnehelbredsmæssig vurdering siger, at et nyfødt barn bør anbringes uden for hjemmet, kommer barnet i en del tilfælde alligevel hjem. Med eller uden støtte, siger May Olofsson.

Hun er overlæge på Hvidovre Hospital og leder af Familieambulatoriet, der er en specialafdeling, som arbejder med gravide rusmiddelbrugere og deres børn.

- For mig at se sker der lige præcis det modsatte af det, politikerne siger, der skal ske, siger May Olofsson.

Så sent som under førstebehandlingen af den nye anbringelsesreform, fredag den 22. oktober, slog socialminister Eva Kjer Hansen det fast:

- Jo før man griber ind over for problemer, desto større chance er der for at hjælpe det pågældende barn.

På Socialministeriets egen hjemmeside, www.social.dk, kan man også læse, at "tal for anbringelser i Danmark viser, at det snarere er de store børn, der anbringes - til trods for, at forskningen peger på, at der er større effekt af indsatser, jo yngre børnene er. Reformen lægger derfor op til, at der i højere grad skal ske en tidlig indsats".

Men når man ser på den aktuelle udvikling er tendensen stik modsat.

Sandsynligvis bliver børn af sindslidende, alkoholikere, narkomaner og voldelige forældre længere tid mellem flaskerne eller sprøjterne, før samfundet griber ind.

I hvert fald bliver der anbragt færre babyer og vuggestuebørn.

- Vi undrer os over, hvor de groft omsorgssvigtede børn så er henne. Hvad gør man af dem? Sådan som jeg ser det, kommer samfundet utilsigtet til at omsorgssvigte de allermest sårbare børn, siger Otto

Bernt Juhl, der er forstander på Bagsværd Observationshjem.

De "forsvundne" børn
For øjeblikket står der fem tomme vugger på observationshjemmet.

Ikke en eneste baby skal have sutteflaske, skiftetøj og specialiseret pleje.

Samme billede går igen på mange andre småbørnsinstitutioner i hele Danmark, og når man kigger i statistikken, er tendensen også klar.

Nytårsdag 2003 var der kun anbragt 20 babyer på en døgninstitution.

Fem år tidligere var tallet mere end dobbelt så stort, nemlig 46.

Det viser et udtræk fra Danmarks Statistik, statistikbanken.dk, som Socialpædagogen har foretaget. (Se tabel).

Når det gælder anbringelser i familiepleje, steg antallet til gengæld lidt, men samlet faldt antallet af småbørnsanbringelser fra 464 til 426.

Billedet af færre institutionsanbringelser har tilsyneladende ikke ændret sig i 2004.

Socialpædagogernes Landsforbund har ringet til tyve døgninstitutioner for småbørn i hele Danmark.

Med undtagelse af Sanderumhus i Odense, Munkerup i Dronningmølle og Familieinstitutionen Bethesda i Århus melder alle enten tilbage om status quo eller en nedgang i antallet af anbragte børn eller børn på venteliste.

Logisk set kan der være flere svar på spørgsmålet om, hvor de "forsvundne børn" er blevet af.

Den ene forklaring er, at der ikke længere er så mange omsorgssvigtede børn, og at de i stedet har det godt hjemme hos deres forældre, som eventuelt får mere støtte.

Eller at en stor del af de børn, der tidligere blev anbragt i døgninstitution, nu anbringes i familiepleje.

Den anden forklaring er, at børnene på den ene eller anden vis bliver ladt i stikken.

For eksempel fordi de bliver længere tid hos de omsorgssvigtende forældre, eller fordi de får billigere, men utilstrækkelig, hjælp.

Forebyggende tiltag
Konsulent i børne- og kulturkontoret i Kommunernes Landsforening, Jacob Ørum, kan ikke umiddelbart sige, hvorfor der er sket et fald i anbringelsen af de alleryngste børn.

- Men det kan skyldes, at der op gennem 90'erne er sket en voldsom udvidelse af kommunernes forebyggende indsats, så der reelt måske ikke er så mange børn som tidligere, der har behov for at blive anbragt på døgninstitution. Desuden har kommunerne i dag et helt arsenal af tilbud at vælge imellem, når de skal give et udsat barn det helt rigtige tilbud. For eksempel kan det være, at nogle kommuner vælger at støtte op om familien, så barnet kan blive i nærmiljøet. Hvor man måske tidligere var mere tilbøjelig til at anbringe barnet uden for hjemmet, siger han.

Set med overlæge May Olofssons øjne er det spild af kostbar tid, når kommunerne udskyder en anbringelse for først at prøve andre tiltag inden for familiens rammer.

- Det er det rene galimatias over for de tungeste familier, hvor der ikke er nogen ressourcer at hente. Og små børn har ikke råd til at vente, siger hun.

I de seneste år har May Olofsson oftere og oftere sendt nyfødte børn hjem med en mor, der efter en lægefaglige vurdering ikke er i stand til at tage ordentligt vare på barnet.

- Allerede under graviditeten indkalder vi repræsentanter fra socialforvaltningen

til en tværfaglig konference, hvor vi diskuterer, hvad der bør ske, når barnet bliver født. Ud fra en faglig vurdering kan vi sidde og blive enige om, at barnet bør anbringes, men når medarbejderne fra socialforvaltningen har været hjemme i baglandet, får vi ofte en tilbagemelding om, at der ikke kan skabes grundlag for den plan, vi har lagt, siger hun.

May Olofsson har ikke tal på, hvor ofte den tværfaglige vurdering bliver underkendt.

- Jeg kan kun sige, at der i dag er betydeligt flere af de allermest sårbare børn, som ikke får hjælp og støtte, fastslår hun.

Vigtig observationsperiode
SL's rundringning viser, at en del medarbejdere på døgninstitutionerne også hælder mere til den anden forklaring om, at børnene ikke får nok hjælp, fordi kommunerne vil spare penge.

- Udviklingen er dybt bekymrende. Når vi får børnene ind i dag, er de totalt skadede. Kommunerne tror, vi kan trylle, lyder en kommentar fra en forstander, der vil være anonym af hensyn til sin stilling.

Torben Stabell er forstander på Vallø Strand i Roskilde Amt.

Her er rangler og sutter pakket væk i et depot på loftet, for der er ikke et eneste småbarn på småbarnsafdelingen.

- Generelt er det vores indtryk, at kommunerne efter den nye grundtakstmodel har taget den beslutning, at de meget nødig anbringer spæd- og småbørn. I og med at kommunerne har nogle meget stramme budgetter, er det naturligt, at de prøver at spare, hvor de kan. Og at de prøver at spare på de små børn frem for de store, for de store fylder mere i landskabet, siger han.

Hvis de tomme tremmesenge på småbørnsafdelingen vidner om, at børnene i stedet kommer direkte i familiepleje uden at begynde med en observationsperiode på en døgninstitution, mener Torben Stabell ikke, at det er en særlig god løsning.

- Hvis barnet viser sig at have nogle meget store skader, kan det være svært at rumme for en plejefamilie som ikke er gearet til et meget vanskeligt barn. Så bliver servation på døgninstitutioner bliver det meget nemt nogle ukvalificerede anbringelser, siger han.

Den bekymring deles af Otto Bernt Juul fra Bagsværd Observationshjem:

- Vores opgave er jo at modtage børnene med henblik på pædagogisk og psykologisk observation, undersøgelse og udredning, hvor vi angiver, hvad der er barnets behov, sådan at barnet får den bedste behandling det rigtige sted. Det er vigtigt at huske, at vi taler om en meget lille gruppe børn. De allermest sårbare, siger Otto Bernt Juul.

Uoprettelig skade
Bodil Bruun fra Glostrup Observations- og Behandlingshjem mener heller ikke, at det rækker at sende de mindste direkte i familiepleje.

- I familieplejen får småbørnene omsorg, men de får ikke den faglige ekspertise, der skal til for at vurdere, hvad lige præcis dette barn har brug for, siger hun.

Bodil Bruun er også bekymret for konsekvenserne af Københavns Kommunes forsøg med at etablerer ordninger med hjemme-hos'ere og ambulant behandling frem for anbringelser.

- Det er ikke godt nok til de svageste familier, og der sker uoprettelige skader, når børnene anbringes for sent, siger hun.

Otto Bernt Juhl er af samme opfattelse:

- Der opstår en ond cirkel, hvor problemerne bare udvikler sig proportionelt med, at de bliver ældre. Det er meget, meget enkelt at sige, hvad der sker, når børn bliver anbragt for sent. De bliver både nogle dyre og vanskelige samfundsborgere, siger han.

I Otto Bernt Juhls øjne er situationen alvorlig.

- Man må spørge sig selv, om de færre anbringelser hænger sammen med det overordnede signal om, at de sociale udgifter skal dæmpes - og med den nye grundtaktsmodel. Lige som man må spørge sig selv om, anbringelsesreformens tanker om anbringelse i netværksfamilier spiller ind i lighed med forslaget til kommunalreformen, der jo lægger op til, at kommunerne får ansvaret for børn og unge. Og at kommunerne derfor allerede nu prøver at finde løsninger selv. Jeg mener, at vi som fagfolk har en moralsk og menneskelig forpligtelse til at stille spørgsmålene. For man må holde sig meget klart i hovedet, at der er nogle børn, som bliver svigtet og ikke får den hjælp, de har brug for.

Børn mellem 0 og 3 år anbragt uden for eget hjem pr. 31. december efter område, alder, anbringelsessted og tid Kilde: Danmarks Statistik - www.statistikbanken.dk
Selv om tallene svinger fra år til år, giver statistikken et billede af, at færre småbørn bliver anbragt på døgninstitution. Dette gælder også, når man tager forbehold for ændringer i børnetallet, idet børnetallet er faldet med mindre end tre procent fra 1998 til 2003. Faldet i anbringelser er altså større end faldet i børnetallet. Man skal dog være opmærksom på, at der lettere kan ske tilfældige udsving, når man ser på meget små grupper.

Hele landet	1998	1999	2000	2001	2002	2003
0-1 år Døgninstitution Familiepleje	46 52	45 64	36 69	50 71	32 64	20 55
1-2 år Døgninstitution Familiepleje	59 105	36 122	41 128	42 115	34 158	27 99
2-3 år Døgninstitution Familiepleje	49 153	45 154	34 181	36 177	36 143	27 198
Ialt børn under 3 år Døgninstitution Familiepleje	154 310	126 340	111 378	128 363	102 365	74 352

Situationen uændret i 2004
De nyeste tal fra Danmarks Statistik er snart et år gamle, men intet tyder på, at tendensen har ændret sig.

SL har i oktober 2004 foretaget en rundringning til 21 småbørnsinstitutioner i hele Danmark.

Undersøgelsen viser, at de samlede indskrivninger er faldet yderligere en anelse siden oktober 2003, nemlig med tre procent, og at det især skyldes færre spædbørn og børn i vuggestuealderen. 11 ud af 21 institutioner melder enten om et generelt fald i indskrivningerne, færre børn på ventelisten eller et fald i anbringelsen af spædbørn og småbørn. 3 institutioner har igen fået flere børn. På 7 institutioner er situationen uændret.