Nødvendige anbringelser
Anbragte børn har massive problemer, og en målsætning om hjemgivelse kan være helt urealistisk. Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra Socialforskningsinstituttet
Anbragte småbørn kommer fra familier med massive sociale problemer.
Det er en af konklusionerne i Socialforskningsinstituttets rapport "Små børn anbragt uden for hjemmet", der netop er blevet offentliggjort.
Rapporten belyser situationen for alle de børn, der blev født i 1995 og var eller havde været anbragt på undersøgelsestidspunktet i 2003.
Omkring halvdelen blev anbragt før, de fyldte fire år. Det vil altså sige, at deres sutter, bamser og børnesko blev stillet ind på en døgninstitution eller familiepleje dengang, kommunerne anbragte flere småbørn end, de gør i dag. Men socialforskningsinstituttets undersøgelse peger på ingen måde på, at anbringelserne var unødvendige. Tværtimod.
- For mange af de børn er det ikke realistisk at have en målsætning om, at de skal hjemgives eller, at man i det hele taget skal undgå en anbringelse. I stedet må man arbejde ud fra en mindre ambitiøs og mere realistisk målsætning om, at forældrene skal støttes i at være forældre på deltid, så de for eksempel kan støtte deres barn i at være, hvor det er som anbragt barn. Selv det kan kræve vældig meget støtte til en relativ ung mor i højrisikogruppen, siger programleder Tine Egelund. Hun har lavet SFI-undersøgelsen i samarbejde med seniorforskerne Anne-Dorthe Hestbæk og Dines Andersen.
Ekstraordinære behov for støtte
Tine Egelund vil ikke sætte tal på, hvor stor en andel af de anbragte børn i undersøgelsen, der realistisk set aldrig bør komme hjem til forældrene.
- Men generelt drejer de anbragte børn sig om en gruppe børn med meget ekstraordinære behov for støtte. De har brug for en langvarig, bredspektret indsats på mange niveauer, siger hun.
Tine Egelund og medforfatterne har blandt andet undersøgt de anbragte børns familiebaggrund. Ikke overraskende tegner der sig et mørkt billede præget af misbrug, vold og få ressourcer.
Halvdelen af børnene har en forælder med en egentlig diagnose på en længerevarende sygdom eller handicap, heraf er 13 procent sindslidende. 15 procent af børnene har en forælder, der selv indrømmer et misbrug, der ofte eller altid har påvirket deres forhold til børnene.
- De familier, der fik anbragt deres børn som små, tilhører socialt set den allerdårligste del af den danske befolkning, konkluderer hun.