icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Dokumentarfilm

Familiens råd

Filmhold fulgte en familierådslagning, hvor onkler, mostre og en fætter prøvede at finde en løsning på 12-årige Marcs pjæk

  • Af Maria Rørbæk
  • 11-2005 /

I tre måneder har 12- årige Marc pjækket fra skole.

Hver evig eneste dag.

–Marcs far og jeg gik fra hinanden for toogethalvt år siden (…). Der har så været en masse problemer mellem mig og hans far, og det har gjort, at Marc er blevet utryg og ikke passer sin skole, forklarer hans mor, Dorthe.

Vi møder mor og søn i dokumentarfilmen „Familiens Råd“lige inden, de begynder på den familierådslagning, der gerne skal få Marc tilbage på ret køl.

Som supplement til de professionelle rådgivere bliver Marcs onkler, moster, mormor og fætter kaldt ind for at finde en løsning.

Som moderen udtrykker det „hiver man noget familie ind, der kender mig og mit barn frem for en sagsbehandler, der ikke har skyggen af chancen for at kende os“.

Det er Marc og moderen, der selv vælger hvem, de vil have med til familierådslagningen.

Bagefter kontakter den såkaldte „samordner“, der er lønnet af kommunen, familiemedlemmerne for at høre om, de vil være med.

Marcs onkel Allan er på forhånd lidt skeptisk. Han er nervøs for om, kommunens indblanding kan føre til en tvangsanbringelse:

–Kan kommunen ikke bare tage ungen og putte ham et eller andet sted hen, spørger han.

Men samordneren forsikrer, at familierådslagningen bestemt ikke er første skridt mod en tvangsanbringelse, og Allan indvilger i at deltage.

Selve familierådslagningen foregår i kommunens lokaler.

Marc, hans mor og de øvrige familiemedlemmer er samlet om et stort bord.

Der er på forhånd lagt en dagsorden med spørgsmål som hvilken skole, Marc skal gå på og hvordan, han skal komme derhen.

Marcs onkel Lars er valgt til ordstyrer og tager notater.

De professionelle skaber  struktur
Samordneren og sagsbehandleren er også til stede, men de forlader lokalet, når familien diskuterer. Så bliver de kaldt ind, når der er spørgsmål. For eksempel da familien vil vide om, de kan få økonomisk støtte til friskoler og privatskoler.

–Det kan jeg ikke svare på sort på hvidt. I kan ansøge om økonomisk støtte, lyder svaret. Punkt to handler om, hvordan familien kan sørge for, at Marc kommer ud af fjerene om morgenen. –Hvad kunne være smart, Marc, for at du kunne komme op og af sted, spørger onkel Lars.

–Det er jo også det med at starte på en frisk, ikke, for så får man mere lyst til at gøre det, svarer Marc.

–Når du starter på en frisk, ville det så være godt med nogle konsekvenser, hvis du alligevel ikke kommer op og af sted? Altså ikke sådan, at du fysisk skal have tæsk, men kunne det ikke være smart, hvis du lavede nogle regler, som du også selv syntes, du skulle opfylde, spørger onklen. –Jo, jeg vil gerne lave sådan nogle regler, svarer Marc.

Da samordneren og sagsbehandleren kommer ind, får de et referat af familiens beslutninger. Det er fint, at Marc gerne vil lave regler, men hvordan skal de regler laves? Hvem skal lave dem sammen med ham, følger de op.

–Det skal Peter, siger Marc –med henvisning til hans fætter, der er nogle år ældre.

–Godt så skriver vi navnet ned, fastslår sagsbehandleren.

Da familien nogle måneder senere mødes på ny, ser alt lysere ud. Marc er begyndt på en ny skole, som han passer. Hver morgen bliver han ringet op af mosterens familie, som tjekker, at han er kommet ud af fjerene.

Marc er glad.

–Det fungerer, konkluderer han.

Ud over at fortælle Marcs historie viser Familiens Råd også interviews med andre unge og forældre, der har erfaringer med familierådslagning og interviews med professionelle.

Familiens råd varer 58 minutter. Den er instrueret af Ulrik Holmstrup efter ide af Ulrik Holmstrup og Nils Feldballe.

De to første afsnit af tv-versionen af filmen blev vist på DR2 den 23. og 30. maj. Sidste del sendes den 6. juni klokken 17.25.

Filmen og et undervisningshæfte kan købes på dvd for 350 kroner + moms ved henvendelse på mailadressen  feldbal@post10.tele.dk

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Teori og metode