Kvalitet på nettet
Den Sociale Kvalitetsdatabase er gået i luften. Mission: at indsamle viden og udviklingsarbejde fra den socialpædagogiske praksis – og sprede den igen
Findes det, findes det her. Sådan skulle man gerne om et par år kunne sige, når snakken falder på pædagogisk kvalitets- og udviklingsarbejde – og der, hvor det kan findes, er ikke gule sider, men Kvalitetsdatabasen.
Det fulde navn er Den Sociale Kvalitets-database, og den er udviklet igennem flere år i et samarbejde mellem Amtsrådsforeningen, Det Kommunale Kartel og SL. Det startede i 1999 med et samarbejde om at udvikle videnskultur og formidling af pædagogisk praksis. Arbejdet forsatte med opbygning af en database til indsamling af rapporter, evalueringer og projekter. I starten af september blev databasen så skudt ud i cyberspace på adressen www.kvalitetsdatabasen.dk – og nu er parterne bag projektet blevet enige om at give projektet tre år til at bevise sit værd.
I skrivende stund kan man finde 126 kvalitets- og udviklingsprojekter beskrevet i basen. I sagens natur er en del af dem allerede afsluttede projekter, men målet er – ganske enkelt – at opfange alle de kvalitets- og udviklingsprojekter, der finder sted ude i praksis, fortæller Vagn Michelsen, leder af SL’s socialfaglige afdeling.
– Det siges, at der er gang i 1.000 projekter rundt omkring i landet, så der kan omsættes enorme mængder praksisviden, hvis vi kan få fat alt det, siger Vagn Michelsen.
Fra praktiker til praktiker
Han har været med fra projektets start og understreger, at databasen ikke er en forskningsdatabase, men en registrering af kvalitets- og undviklingsarbejde i praksis.
– Al forskningen kan man finde andre steder – vi vil samle al den viden, som findes på de enkelte arbejdspladser. Indsamler den for at sprede den igen, siger Vagn Michelsen.
Databasen rummer allerede en bred vifte af socialpædagogiske projekter. De er opdelt i tre kategorier – børn og unge, voksne handicappede og socialt udsatte – der hver især spænder fra den mere forvaltningsmæssige og planlægningsmæssige side af arbejdet til det konkret praktiske:
Det handler om for eksempel Børnehuset Sønderskovs projektarbejde med en dreng, der er født med en alvorlig hjerneskade, er synshandicappet og selvskadende. Fra isolation til relation, hed projektet fra 2002.
Og det handler om paragraf 94-boformen Tre Eges projekt med unge sindslidende med anden etnisk baggrund end dansk – unge, som pædagogerne har haft svært ved at få ordentlig kontakt med. Det projekt er startet op i januar i år og kører altså stadig.
75 ambassadører
For at få indsamlet viden ude fra praksis er en del af projektet oprettelsen af et ambassadørkorps af TR’er og ledere. I øjeblikket er der 50 i korpset, på sigt skal der være 75 spredt ud over landet. Deres opgave er dels at sprede kendskabet til databasen, dels at sørge for at projekter i deres område bliver indberettet.
Men det handler ikke bare om at få samlet en masse viden, understreger Vagn Michelsen.
– Succeskriteriet er også, at den her viden anvendes, så det ikke ’bare’ ender med, at det er studerende, der bruger basen. De er velkomne, selvfølgelig, men målet er, at praktikere skal inspirere og dele viden med andre praktikere, siger han.
Den daglige styring af databasen ligger hos Kvalitetsafdelingen i Århus Amt, og herfra skal der i de kommende år holdes et vågent øje med de mange projekter, for omdrejningspunktet bliver samspillet mellem databasen og projekterne:
– Vi skal spotte sammenfald i projekterne, så de, der har fokus på de samme ting, kan bringes til at tale sammen og udveksle erfaringer. Og det kan så vise sig, der ville være en god ide at lave en konference om et emne, der er interesse for. På samme måde kan man se på søgningerne på basen og sætte fokus på de mest søgte – det handler om at opbygge et fagligt miljø omkring databasen, siger Vagn Michelsen.
På længere sig skal der også udarbejdes en håndbog i brugen af databasen. Det skal ske ved at høste erfaringer fra institutioner, der i forbindelse med et udviklingsarbejde forpligter sig til at bruge databasen til både inspiration og afrapportering af deres projekter. De erfaringer skal så samles i en brugerhåndbog, der skal sendes ud til samtlige institutioner, fortæller Vagn Michelsen.