Hash er farligere end de unge tror
For nogle unge er risikoen for at blive afhængig af hash større end risikoen for at udvikle alkoholmisbrug, mener Stofrådgivningens leder
Hash er et undervurderet og overset problem, der er langt mere lvorligt for unges fremtidige trivsel, end mange går og tror.
Det mener psykiater Henrik Rindom, der leder Stofrådgivningen, som har haft over 100 unge misbrugere i behandling de seneste to år.
–Man ved, at hash påvirker de centre i hjernen, der styrer temperament, korttidshukommelse, hurtighed og præcision af bevægelser. Altså bliver unges følelser, indlæring og koordination af bevægelser nedsat, når de ryger hash, og det er der rigtig mange unge, der gør. Faktisk har antallet af unge hashrygere overhalet antallet af cigaretrygende unge, og det er skræmmende, siger Henrik Rindom, der henviser til Sundhedsstyrelsens seneste MULD-rapport fra 2002.
Den viser netop, at 53 procent af de unge 20 årige har prøvet at ryge hash, mens kun 52.6 procent af de 20 årige har prøvet at ryge cigaretter.
–Problemet er, at du ikke kan se på de unge, at de har røget hash. Hvis de unge, der røg hash i stedet drak alkohol og mødte op i skolen, som hashrygere gør i dag, så ville du virkelig opdage, hvor stort problemet er. Men hashmisbruget er usynligt, og i den grad et overset problem, for det er så let at få fat i, og de unge ved, hvor de kan få fat i det, siger Henrik Rindom.
Hashrygere bliver yngre
Sundhedsstyrelsens seneste MULD-rapport om unges livsstil og vaner viser, at hash –og illegale stoffer i det hele taget –er blevet mere udbredt blandt de yngre befolkningsgrupper de senere år. Men undersøgelsen går ikke længere ned end til de 16 årige.
Socialpædagogens rundringning til nogle opsøgende gademedarbejdere i kommunerne viser imidlertid, at hashrygerne flere steder er yngre i dag.
–De yngste med hashforbrug og hashmisbrug, vi møder i Aalborg, er omkring 14-15 år. Sjældent ser vi børn helt ned til 12 år være påvirket af hash, fortæller Randi Riis Michelsen, der er leder af Midtbysjakket i Aalborg.
I Herlev fortæller opsøgende medarbejder Michel Papapetros fra Det Flyvende Korps, at han forleden hørte, at unge i 6. klasse ryger hash. I Fredericia er det ikke unormalt at møde en enkelt ung hashryger i 7. klasse.
–Problemet er, at unge hashrygere bliver udstødt og marginaliseret af fællesskabet, så de finder lynhurtigt alternative fællesskaber med ligesindede, og dér kommer behovet for en indsats, så de ikke bliver hængende i det miljø, siger afdelingsleder Hrolf Langgaard, Den Matrikelløse Klub i Fredericia.
Hash bliver i kroppen
Selv om hashrygeren føler, at han ikke længere er påvirket, så har forskere påvist, at stoffet sidder i kroppen i 48 timer efter, man har røget. Med andre ord vil selv et forbrug af hash hver tredje dag være nok til, at den unge konstant er påvirket –uden den unge selv kan mærke det.
–Hash er vanedannende. Hvis de psykosociale omstændigheder er til stede, er risikoen for at udvikle hashmisbrug langt større end risikoen for at udvikle et alkoholmisbrug –i hvert fald blandt de helt unge, siger Henrik Rindom.
Han nævner, at de psykosociale omstændigheder er, hvis den unge trives dårligt socialt i skolen eller på arbejde, hvis den unge er begyndende psykisk syg eller har personlighedsforstyrrelser med karakterafgivende adfærd.
Usynligt misbrug
Og systemets frontpersonale: pædagoger, lærere og andre skal blive bedre til at opdage unges misbrug, mener Henrik Rindom.
–Problemet med hashmisbrug er, at du ikke kan se på unge, at de ryger hash, og misbruget dækker altid over andre problemer. Jeg har eksempelvis behandlet Peter, som fortæller, at læreren de sidste 14 dage har rost ham for at sidde stille i timerne, efter han er begyndt at ryge hash om morgenen og til frokost. Det viste sig, at Peter havde DAMP og var i gang med selvmedicinering. Nogle unge misbrugere får ikke den behandling, de har brug for, konstaterer Henrik Rindom.
Netop unge med dobbeltdiagnoserne: „psykisk sygdom“og „misbrug“falder typisk ned mellem systemets tilbud, fordi psykiatrien og misbrugsbehandlingssystemet har svært ved at enes om, hvem der skal løse de unges problem.
Henrik Rindoms erfaring fra behandling af unges hashmisbrug er, at de unge selv er klar over, at deres liv går i stå, når de ryger meget hash. Men de kommer ind i et miljø, der er kendetegnet ved: „I morgen skal jeg nok tage mig sammen…“, men det sker ikke.
–Der er alt for mange unge, der bliver ødelagt af hash, advarer Henrik Rindom.