Unge misbrugere sikres behandling
En flot tanke, men behandlingsgarantien er kun for de hårdest ramte misbrugere. Hvad med alle de andre unge, spørger eksperter
Kommuner og amter skal om tre måneder sikre unge stofmisbrugere under 18 år behandlingsgaranti inden for 14 dage. Men eksperter og fagfolk tvivler allerede nu på, at det kan lade sig gøre.
Behandlingsgarantien er konsekvensen af et lovforslag, som Folketinget netop har vedtaget for at sikre, at også de yngste og tungeste misbrugere får mulighed for at komme i behandling. Nøjagtig som voksne misbrugere har fået behandlingsgaranti.
Men fagfolk og eksperter peger på, at den nye kommunalreform og de unges manglende erkendelse af misbruget er nogle af de største hindringer for, at behandlingsgarantien får en effekt. Manglende viden og især berøringsangst over for misbrugere handlingslammer tilsyneladende også det sociale system i kommunerne.
* Sundhedsstyrelsens seneste MULD-rapport om "Unges livsstil og dagligdag 2002, aldersforskelle i sundhed og trivsel": * Folketingets dokumenter vedr. behandlingsgaranti til unge misbrugere under 18 år: * Undersøgelse af under 18-årige stofmisbrugeres situation, konklusioner og perspektiver, 2001, Henriette Zeeberg og Ole Thisgaard. Der er en kort omtale af den på: |
–Behandlingsgarantien er en flot tanke, men den bliver svær at få i mål lige nu. Blandt andet fordi kommunerne er optaget af strukturdebatten. Derfor tror jeg, at nogle kommuner vil få svært ved at få udarbejdet de tilbud og handleplaner, de har pligt til over for unge misbrugere. Og hvem skal trække de unge hen til behandlingen? Mange unge misbrugere føler sig sunde og stærke. Det er først om 10 år, de mærker konsekvensen af misbruget, siger forstander på Ungdomshjemmet Seden-Enggaard, Hans Jørgen Jønsson, der er formand for Foreningen af Danske Døgninstitutioner og tidligere misbrugskonsulent.
Hvem skal behandles?
En tidligere undersøgelse har vist, at op mod 3000 unge under 18 år er misbrugere.
Arkivfoto: Maria Hedegaard/Scanpix
De ryger typisk hash for at dulme sociale eller psykiske problemer, men det er ikke dem, behandlingsgarantien er beregnet for. Deres problemer skal løses med socialpædagogiske tilbud: aktiviteter, voksenkontakt og andre tilbud, der kan lede deres fokus væk fra de euforiserende stoffer.
Behandlingsgarantien retter sig derimod mod de 75-100 unge, som decideret har brug for misbrugsbehandling. Altså unge som „på grund af stofmisbruget har så alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer, at den unge ikke kan fungere i forhold til familie, uddannelse, arbejde eller skole“, som der står i bemærkningerne til loven. Men selv blandt garvede behandlere skaber den definition af målgruppen usikkerhed.
–Hvis det er definitionen, så har jeg behandlet halvdelen af dem allerede, siger psykiater Henrik Rindom, der er leder af Stofrådgivningen i København.
De sidste to et halvt år har han behandlet 119 unge, der ønskede at komme ud af misbruget. Halvdelen af dem var under 18 år. Han mener, det er svært at skelne mellem unge misbrugere, der har brug for socialpædagogiske tilbud og dem, der har brug for decideret misbrugsbehandling, som loven lægger op til.
–Hvad med Jens, der ryger hash hver dag, og som ikke kan passe hverken skole eller arbejde. Han har en plan om at holde op efter sommerferien, når han skal på produktionsskolen. Min erfaring siger mig, at det gør han ikke, for det kan han ikke, men tilhører han målgruppen, spørger Henrik Rindom.
Mistrivsel kan føre til misbrug
Hidtil har kommunernes opsøgende teams og sagsbehandlere manglet ambulante og døgnbemandede behandlingssteder at henvise de dårligste af de unge misbrugere til. Men der har også manglet sociale projekter med tilbud om aktiviteter og voksenkontakt til de unge misbrugere, som på grund af deres misbrug og sociale og psykiske problemer ikke kan rummes i kommunens øvrige tilbud til unge. Det viste en undersøgelse fra 2001.
Videns- og formidlingscenter for Socialt Udsatte og UFC Børn og Unge er i øjeblikket i gang med at opdatere undersøgelsen med aktuelle oplysninger om omfanget af unges misbrug og kommunernes tilbud til dem.
–Det bliver spændende at se, om kommunerne har fået flere sociale tilbud til den gruppe unge, der har behov for kontakt fra troværdige voksne, aktiviteter, vejledning og rådgivning, men vi er ikke færdige med at analysere spørgeskemaerne endnu, siger Henriette Zeeberg, temaleder på misbrugsområdet på Videns- og formidlingscenter for Socialt Udsatte.
Hun understreger, at langt de fleste unges misbrugsproblemer bedst hjælpes med socialpædagogisk støtte. De har ikke behov for egentlig misbrugsbehandling med for eksempel tilbagefaldsforebyggende behandling.
Flere behandlingssteder til helt unge
Socialpædagogens rundringning viser, at nogle kommuner har eller er på vej til at etablere misbrugsbehandling for de helt unge. Det er eksempelvis tilfældet i Ålborg, Århus, Fredericia, Herlev, Høje-Taastrup og Københavns kommuner.
–Vi har fået vores egen behandlingsafdeling lige inde ved siden af. Det er helt fantastisk, for tidligere kunne vi ikke henvise de unge misbrugere til andre. Der findes jo ikke mange behandlingssteder for de helt unge misbrugere, og det er ikke smart at sende dem ned til gamle narkomaner på misbrugscentret, for så får de hurtigt en identitet som misbrugere, siger Helle Staun, der er leder af det opsøgende team, Drivremmen, i Århus.
Drivremmen er netop blevet opnormeret fra to til seks medarbejdere for at styrke det opsøgende arbejde med fokus på misbrug.
–En stor del af arbejdet med unge misbrugere er at få dem til at erkende, at forbruget er for stort. De slår misbruget hen og siger: „Jeg kan selv klare det“eller „Nu drosler jeg også ned med hashen“. Men det er svært for dem. Vi har en del motivationsarbejde for at få unge til at erkende, at hashen er et problem. Og er vi i tvivl, om der er et misbrug, beder vi den unge gå ind til misbrugskonsulenten for at bede ham hjælpe med at vurdere, hvor alvorligt misbruget er. Det er helt fantastisk, at vi har fået den mulighed, siger Helle Staun.
Også i Herlev har Misbrugscentret Kagshuset netop søgt Socialministeriet om penge til behandling af unge misbrugere under 18 år.
–Vi må erkende, at der er et problem med unges omgang med rusmidler. Der er helt klart flere unge, der eksperimenterer med rusmidler i dag end tidligere, og hash har fået en renæssance, men ikke alle unge er ved at blive misbrugere. 85-90 procent af de unge stopper igen, når de har prøvet det, men 10-15 procent er i risikozonen for at blive misbrugere, og dem vil vi gerne have fat i, inden de kommer for
langt ud, siger Bjarne Bisgaard, leder af Kagshuset, Herlev Kommunes misbrugscenter.
Misbruger, men hvorfor?
I København arbejder Stofrådgivningen, som hører under alkoholambulatoriet Lænken, både med de unges psykiske og sociale tilværelse, som ofte bliver slået i stykker, når hashen tager over og bliver til misbrug.
–Men hvad hjælper det, at jeg diagnosticerer en ung som skizofren misbruger, hvis jeg ikke har en erhvervskonsulent, der kan hjælpe mig med at finde et fleksjob til den unge. Jeg har haft held med at samarbejde med sagsbehandlere, erhvervskonsulenter og arbejdsgivere for at få unge misbrugere i arbejde, og det er netop den tværfaglighed, der skal til for at løse misbrugeres situation, for de fleste har som regel også andre problemer end misbruget, understreger Henrik Rindom.
Hans erfaring er, at unges misbrug altid er forårsaget af enten social mistrivsel –og det gælder flertallet –begyndende psykisk sygdom eller personlighedsforstyrrelser med karakterafvigende adfærd.
–Spørgsmålet er, hvad er hønen, og hvad er ægget. Men det er tankevækkende, at vi finder en del skizofrene blandt hashmisbrugere. Uden at de har talt sammen, siger de samstemmende, at de midlertidigt får det bedre, når de ryger hash. Noget tyder på, at de medicinerer sig selv, siger Henrik Rindom.
Nye kriterier og tværfaglighed
Efter hans opfattelse bør kommunerne forstærke den forebyggende indsats over for unges misbrug. Og det kan de blandt andet gøre ved at etablere en god tværfaglig indsats over for unge.
–Mange gode sagsbehandlere fornemmer godt, at der er noget galt med den unge, men de har ikke den fornødne faglighed til at fastslå, hvad der er galt. Derfor skal man nedsætte mindre arbejdsgrupper af forskellige fagfolk, der kan samarbejde om de unge misbrugere, siger han.
Henrik Rindom peger på tre kriterier, som efter hans opfattelse indkredser størsteparten af unge hashmisbrugere. Og de ville være lettere at håndtere for frontpersonale, sagsbehandlere og andre fagfolk, der møder unge med problemer, som er svære at udrede og skelne fra hinanden.
–Hvis vi går efter de unge, der er smidt ud af skolen, taget for deres første kriminelle forhold og kommer fra brudte hjem, så fanger vi 95 procent af de unge hashmisbrugere. For de tre elementer indgår i næsten alle hashmisbrugeres liv, siger Henrik Rindom.
Unge og misbrug |