Uvis fremtid for sårbare børn
På Behandlingsinstitutionen Hald Ege i Viborg Amt er man usikker på, om institutionen og dens ekspertise kan bevares i sin helhed, hvis den overgår til kommunal drift
Umiddelbart kan man ikke se det på dem. De ligner alle andre børn. Børn som er kvikke, glade, eftertænksomme eller kede af det. Men man skal ikke tage fejl.
I fortiden ligger traumatiske oplevelser fra en opvækst, hvor forældrene ikke har evnet forældrerollen. Resultatet er tidligt følelsesmæssigt skadede og derfor meget sårbare børn, der har brug for længere tids professionel behandling.
Den kan de få på Behandlingsinstitutionen Hald Ege, der har plads til 15 børn fordelt på to huse. Hald Ege ligger i Viborg Kommune, men drives af Viborg Amt. Indtil videre.
For når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007, er det meningen, at Hald Ege skal overgå til beliggenhedskommunen. Og det skaber en vis betænkelighed hos ledelse og personale på Hald Ege - for ikke at nævne forvaltning og ansvarlige politikere i Viborg Amt.
Vil det efter den 1. januar 2007 være muligt at bevare institutionen i sin helhed med de specialiserede tilbud og den ekspertise, der er opbygget?
- Som billedet er nu, skal vi overgå til Viborg Storkommune. Og vi mener ikke, at grundlaget er stort nok, hvis Viborg selv skal fylde institutionen op. Så vil den højst kunne fylde det ene hus med plads til syv børn, siger forstander Dorte Bang.
- Men faktisk kommer børnene fra alle steder i amtet - for eksempel fra Thisted. Vil Thisted eventuelt beholde de tre pladser, de bruger nu, når driften overgår til Viborg Kommune?
- Så vi kan frygte, at det faglige grundlag og den opbyggede ekspertise kan have svært ved at blive opretholdt, hvis institutionen for eksempel halveres, siger Dorte Bang. Lidt forhistorie Behandlingsinstitutionen Hald Ege er af ret ny dato, idet den først er oprettet i 2001, fortæller Dorte Bang.
- Man har i amtet i en årrække ikke haft et tilbud til denne gruppe tidligt skadede børn, men måtte sende dem udenamts. Vores kontorchef Janne Spiegelhauer fandt så stedet herude, hvor den gamle anstalt for udviklingshæmmede i sin tid lå.
- Meningen med at etablere institutionen var, at tilbuddet skulle være tættere på lokalområdet, så børnene ikke skulle sendes så langt væk. En arbejdsgruppe beskrev opgaven med hensyn til økonomi, bygningsmæssige rammer, målgruppen og hvad der skal til med hensyn til: normering, supervision, uddannelse.
Institutionen blev etableret i 2000. Den 1. januar 2001 blev det første personale ansat. Man fik en måned til forberedelse. De første børn blev indskrevet den 29. januar 2001
- Vi startede med et børnehus, Midgård, med plads til otte børn. Den 1. september samme år kunne vi så starte hus 2, Asgård, op. Ingen af børnene er hentet hjem udenamts. De er alle hentet fra lokalområdet - nogle af dem har dog været på observationsinstitution, inden de kom her, siger Dorte Bang.
Desuden er der en intern skole med plads til 15 børn fra børnehaveklasse til og med sjette klasse. Visitationen til skolen sker parallelt med visitationen til bostedet. Men børnene behøver ikke nødvendigvis at gå i skole på Hald Ege.
Psykologkontoret i Viborg Kommune har visitationskompetencen. Børnene var fra 5-9 år ved visitationen. I dag er børnene i alderen 6-12 år. Der er 12 drenge og tre piger.
- Oprindelig var planen, at børnene skulle være her i 2-3 år. Men virkeligheden har vist, at de har behov for længere tids behandling. Så tidshorisonten er snarere 3-4 år - også fordi det er svært at finde et andet egnet tilbud til børnene, når de burde være klar til at komme videre herfra.
- Når børnene bliver ældre, må man også indse, at deres behov og ønsker ændrer sig. Når de kommer i puberteten føler de ofte, at de strukturelle rammer, vi har her, bliver for stramme, siger Dorte Bang. Nu kun frivilligt anbragte Der har været både frivillige og tvangsanbragte på Hald Ege - flest frivillige, og i dag er der slet ikke tvangsanbragte på Hald Ege. Men i nogle tilfælde er anbringelseskommunen med inde og bestemme ting om samvær og lignende.
Hvad betyder det, at anbringelsen er frivillig?
- Det betyder meget for barnet, at mor og/eller far er indforstået med anbringelsen. At de kan sige til deres børn, at de synes, det er i orden, at de er anbragt herude, siger socialpædagog Helle Dybdal Kristensen, der også fungerer som suppleant for tillidsrepræsentanten.
- Forældrenes accept af frivillig anbringelse er også kommet via vores familiearbejde. Vi lægger stor vægt på, at forældrene er med ved indskrivningen, så det er dem, der forklarer barnet, hvad det er, der skal ske.
- Desuden er det, at vi viser respekt for forældrene, meget vigtig for, at barnet også oplever, at dets forældre er respekterede. Vi kan straks mærke på barnet, når det kan fornemme, at vi har en god relation til dets forældre. Så slapper barnet af.
- Barnet skal bekræftes i, at det er i orden, at det også godt kan have en god relation til pædagogerne, uden at mor bliver jaloux. Og forældrene skal acceptere, at vi kan hjælpe og trøste deres barn. Vi arbejder på, at barnet får et realistisk billede af sine forældre. Arbejder med miljøterapi Annette Lesner, der er afdelingsleder på Asgård, fortæller, at man på Hald Ege arbejder miljøterapeutisk med børnene.
- Vi har været så privilegerede, at Viborg Amt har betalt for at lade samtlige ansatte uddanne i Miljøterapi gennem en to-årig uddannelse. For at kunne bruge denne specialviden vi har opnået - dels gennem vores uddannelse og dels gennem vores fire-årige eksistens - er det nødvendigt, at vi fortsat modtager den rette målgruppe, som det er tilfældet i dag.
- Blandes børn med forskellige behandlingsbehov - og med behov for forskellige behandlingsmetoder, kan det være svært at praktisere miljøterapien.
Miljøterapi går blandt andet ud på at få børnene til at tage medansvar for egen udvikling ved at arbejde med deres indre styring således, at de lærer selv at reflektere over egen handling i fortid, nutid og fremtid.
- Miljøterapi er en ikke straffende pædagogik, understreger Annette Lesner.
Dorte Bang uddyber:
- Vi accepterer børnene, som de er. I gamle dage kunne man godt afrette børn, mens de var på døgninstitution. Men det kunne de ikke bruge til noget, når de selv skulle leve et liv uden for institutionen, og de voksne ikke var der længere,.
- Vi kan også sagtens få børnene til at trives godt i den struktur, vi har her. Men når de så møder verden udenfor, ved de ikke, hvordan de skal gebærde sig.
- Det er derfor, børnene skal lære selv at reflektere over deres liv, så de bedre kan strukturere og skabe rammerne for deres tilværelse, når de skal ud i samfundet igen, siger Dorte Bang.
Men Helle Dybdal Kristensen understreger, at børnene har behov for en vis struktur, når de kommer på Hald Ege.
- Det betyder mad på bestemte tider - og at der er nok af den - fast sengetid, fast stå-op tid. Noget de ikke har været vant til hjemmefra. Herefter bygger vi så deres selvstændighed op, når de ordnede forhold er etableret.
- For at sige det med et miljøterapeutisk grundprincip: "Struktur er omsorg i tid og sted" Har egne eksperter På Hald Ege har man også sin egen psykolog og socialrådgiverfunktion.
- Kan denne funktion bevares i en kommunal struktur? Eller skal vi til at bruge en vilkårlig sagsbehandler fra en given kommune, som måske ikke har den specifikke viden, spørger Annette Lesner.
Vi oplever da heller ikke, at vi får særlig megen feed back fra de kommunale sagsbehandlere - sikkert fordi de er tilfredse med det, vi laver. Men på den anden side kan man vel heller ikke forlange, at de skal have den faglige ekspertise. De skal jo varetage så mange andre opgaver og er hængt op på det.
- Det taler endnu engang for, at de faglige eksperter skal høre til her på institutionen eller i regionen, fastslår Annette Lesner.
Helle Dybdal Kristensen tilføjer, at man som personale også har brug for faglig sparring:
- Vi har brug for, at eksperter udefra kommer og betragter vores arbejde. Vi stiller spørgsmål ved, om vi kan være sikre på at få det uden en amtslig eller regional struktur?
- Det kan alle kommuner i hvert fald ikke stille til rådighed. Så her har vi været glade for at have Viborg Amt til at give os god faglig bistand, siger Helle Dybdal Kristensen. Når nu kommunen ser på prisen Et andet element, der måske kan trække tæppet væk under Hald Ege, er økonomien.
- Som det er i dag, ved kommunerne, hvad de skal betale for at have et barn anbragt på Hald Ege, siger Dorte Bang.
- Det er grundtaksten, som nu er på 439.000 kroner om året. En plads her på Hald Ege koster i øjeblikket 803.000 kroner om året. Og selv om kommunerne får mere i bloktilskud, vil de så fortsat betale så meget for at få det bedste tilbud? Det er jo det spørgsmål, vi stiller os.
- Vores børn her kræver lige så megen specialviden, som det kræver at arbejde med autister, psykisk syge eller handicappede børn. Og prisen er nogenlunde den samme. Hvis man ikke sætter ind over for disse børn i tide, får vi en række børn, der bliver meget utilpassede og skal have en helt anderledes - og dyrere - anbringelse, når samfundet ikke kan rumme dem mere.
- Så taler vi om tilbud som Solhaven og lignende institutioner med meget stort personaleforbrug, da børnene og de unge i bogstaveligste forstand skal "mandsopdækkes". Her er det helt andre priser, vi taler om. Så på den måde kan man godt tale om Hald Ege som en forebyggende foranstaltning, fastslår Dorte Bang.
- Ja, for slet ikke at tale om forskellen på børnenes livskvalitet, at der sættes ind i tide, indskyder Helle Dybdal Kristensen.
- Vi kan selvfølgelig også lettere påvirke børnene i en gunstig retning jo yngre de er. Og at børnene får noget med herfra, kan vi mærke, når de kommer på besøg igen bagefter, fastslår hun. Fakta
Behandlingsinstitutionen Hald Ege Ligger i Viborg Kommune - drives af Viborg Amt.
Normeret til 15 børn - fordelt i to huse.
Tilhørende skole.
Børnene er tidligt skadede, som dækker over meget alvorlige udviklingsforstyrrelser som følge af, at deres forældre/forælder ikke har magtet at give dem den tryghed og omsorg, de har behov for. Der kan være tale om for eksempel psykisk syge forældre, misbrugere eller på anden måde ustabile forældre, der ofte selv har haft en problematisk opvækst
Ansat 9 socialpædagoger i hvert hus inklusive en studerende og en afdelingsleder. Ud af de 18 pædagoger er 8 mænd.