icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Voldgiftssag

Ferieaftalen gælder ikke for familieplejere

SL og KTO tabte faglig voldgiftssag om, hvorvidt KTO’s ferieaftale også gælder for familieplejere – nu vil SL have politisk initiativ, der kan afklare familieplejernes status og rettigheder

  • Af Jens Nielsen
  • 11-2005 /

Familieplejere er ikke omfattet af KTO’s ferieaftale med Kommunernes Landsforening (KL).

Det er konklusionen efter en voldgiftssag, hvor SL og KTO har villet have KL til at anerkende, at de ansatte familieplejere hører ind under aftale.

Men det mente de tre dommere –eller opmænd, som de hedder i den slags sager –ikke:

„Der er således efter bevisførelsen ikke grundlag for at antage, at Ferieaftalen var tiltænkt at omfatte andre end de personalegrupper, med hvem der var indgået generelle aftaler om ferie, eller som i øvrigt var omfattet af generelle kommunale ferieordninger.“

Afgørelsen får nu SL til at efterlyse et politisk initiativ på området:

–Vi ser gerne nogle fastere rammer for familieplejernes arbejde, der gør, at de i højere grad kan koncentrere sig om at passe børnene og ikke skal bruge tid på papirnusseri og forhandlingerne med kommunen, siger Benny Andersen, næstformand i SL. I begrundelsen for afgørelsen fra voldgiftssagen siger de tre opmænd enstemmigt, at familieplejerne ikke kan betragtes som ansatte i Ferieaftalens forstand.

  – I de større kommuner må  det være indlysende at få indsatsen omkring familieplejen opkvalificeret, integreret og gjort til en del  af den samlede børn- og ungeindsats.
Benny Andersen,  næstformand i SL

„Efter det anførte om baggrunden for indgåelsen af Ferieaftalen og efter karakteren af plejeaftalerne og forholdet mellem den enkelte familieplejer og vedkommende kommune(r) finder opmændene herefter, at familieplejerne ikke kan anses for ’ansatte’i Ferieaftalens forstand.“, hedder det i afgørelsen.

Advokat Karen-Margrethe Schebye, der har ført sagen for KTO, peger på, at baggrunden for indgåelsen af Ferieaftalen i 1993 var et ønske om at få styr på et kaos af forskellige ferieregler på det kommunale område. På den baggrund kan hun ikke forstå afgørelsen og argumenterne fra KL’s side:

–Det er besynderligt, når man i sin tid ønskede at rydde op på ferieområdet. Nu har vi i stedet en „dom“for, at formålet med den kommunale ferieaftale ikke var at sikre alle lønmodtagere i kommunalt regi fælles regler. Nu har vi i stedet to grupper, hvor nogle er inde i aftale-varmen, mens familieplejerne altså står udenfor. KL var således tilsyneladende ikke reelt interesseret i at rydde op i reglerne, siger Karen-Margrethe Schebye.

–Det må KL jo så have i erindring, når der rådgives til kommunerne i forhold til familieplejerne. Nu skal kommunerne jo entydigt til at huske, hvad der kunne være glemt –nemlig, hvordan man overholder Ferielovens regler i forhold til afregning af feriepenge og indsendelse af heraf til Ferie-Konto samt attestation af Ferie-Konto kort. Denne ekstra administrationsgang havde nogle kommuner sikkert gerne været foruden.

Status quo på området
Hun understreger, at det er vigtigt at have øje for, at afgørelsen ikke betyder, at familieplejerne nu ikke længere betragtes som ansatte overhovedet.

–Der skal man ikke være nervøs. Der er masser af love, regler og andre afgørelser, der siger, at familieplejerne er at betragte som ansatte. Det gælder for eksempel på arbejdsmiljøområdet, på ledigheds- og arbejdsskadeforsikringsområdet og i forhold til partshøringer. På den måde er der ikke sket nogen ændring af det faktum at familieplejerne er ansatte, siger Karen- Margrethe Schebye.

Når sagen i den grad er kommet til at handle om netop ansat eller ej, er det fordi Ferieaftalen mellem KTO og KL udelukkende omtaler og gælder for ’ansatte’. Derfor har kommunerne i deres bevisførelse forsøgt at argumentere for, at familieplejerne ikke er ansatte –og de argumenter accepterede opmændene altså.

–Det er da ubehageligt, at opmændene i præmisserne for deres afgørelse bevæger sig ind i en terminologi, hvor det kommer til at lyde som om familieplejerne ikke er ansatte –det er sagt på jysk ret træls. Men lad os spise brød til: Familieplejerne er altså ikke værre stillede nu end før afgørelsen, siger Karen-Margerethe Schebye.

Hun vurderer dog, at det bliver svært fremover at få familieplejerne lempet ind i KTO’s aftaler:

–Det er åbenbart, at det bliver op af bakke, hvis man vil igennem med at få familieplejerne omfattet af andre af KTO- aftaler. De muligheder er helt klart forringet, siger hun.

I SL siger Benny Andersen, at afgørelsen ikke umiddelbart ændrer noget i den måde, SL konkret arbejder med de kontrakter, der indgås mellem familieplejere og kommuner.

–Vores udgangspunkt har i de senere år været, at der ikke er nogle faste rammer, og at alle kontrakter derfor tager udgangspunkt i den konkrete anbringelse. Og selvfølgelig skal det også fremover være sådan, at det er hensynet til barnet og dets familie, der er udgangspunktet. Men vi så gerne, at man fik fastslået nogle grundlæggende rettigheder for eksempel i forhold til ferie og lignende, siger Benny Andersen.

Politisk initiativ, tak
Også Karen-Margrethe Schebye mener, at der nu må arbejdes for at få afklaring på familieplejernes status og rettigheder:

–Med de modstridende afgørelser er de efterhånden havnet i retligt kaos, hvor de svæver rundt mellem at være sidestillet med det private enmandsforetagende og personale på de institutioner, de ’erstatter’. Det kan da godt være, at de ikke kan puttes ind i den almindelig definition af ansatte i enhver henseende, men ligesom en sygeplejerske i dag ikke er en ren Florence Nightingale, så har en familieplejer også brug for nogle ordentlig rammer, så han eller hun kan bruge sine ressourcer på barnet, siger Karen-Margrethe Schebye.

Hun peger på, at organisationerne godt selv ville kunne aftale sig frem til disse rammer, men det tvivler såvel hun og Benny Andersen på er realistisk. Men i SL vil man også nu sætte fart i en samlet løsning for familieplejernes forhold:

–Der må komme en afklaring på hele det her område. Det er fint, at der tages udstrakte hensyn til den enkelte anbringelses natur, men der er vel ingen, der kan være interesseret i, at tilfældighederne råder –det er trods alt mere end halvdelen af de anbragte børn, der befinder sig i familiepleje. Med anbringelsesreformen fik vi sat nogle lønmodeller i søen og udformet nogle uddannelsestilbud, og nu må vi få de her ting på plads, siger Benny Andersen.

Han peger på, at kommunalreformen er en oplagt mulighed:

–I de større kommuner må det være indlysende at få indsatsen omkring familieplejen opkvalificeret, integreret og gjort til en del af den samlede børn- og ungeindsats, siger SL-næstformanden.

Han kunne godt tænke sig, at der kom lidt fart over det tværministerielle udvalg, der med deltagelse af KL har siddet siden september 2003, og som har til opgave at kortlægge familieplejernes arbejdsretlige status –herunder ferierettighederne.

–Man kan vel ikke fra politisk side være ligeglade med det område –og nu vil vi så overveje, hvordan vi få sat skub i udviklingen, siger Benny Andersen.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Familieplejere, Socialpolitik, Overenskomst, Børn og unge