icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Bogomtale

Hvordan vi tænker

  • Redigeret af Maria Rørbæk
  • 03-2010 /

Af John Dewey

Her er en bog, som lover intet mindre end at lære dig at tænke på en bedre måde – for ikke at sige: På den bedste måde.

– Den person, der forstår, hvad der er de bedste måder at tænke på, og hvorfor de er bedre, kan – hvis han vil – forandre sine egne måder at tænke på, indtil de er blevet mere effektive, dvs. indtil de forbedrer det arbejde, som tænkningen kan udføre, og som andre mentale operationer ikke kan udføre lige så godt. Den bedre måde at tænke på, som beskrives i denne bog, kaldes refleksiv tænkning, dvs. den form for tænkning, der består i at vende et tema i hovedet og underkaste det en alvorlig og sammenhængende overvejelse.

Sådan skriver John Dewey i bogens indledende kapitel. John Dewey var professor i filosofiog pædagogik ved universitetet i Chicago og er kendt for at være en af de mest betydningsfulde filosoffer i det 20. århundrede. I 2009 ville han være fyldt 150 år, og det er i den anledning, at bogen nu genudgives. Bogen er oversat af Joachim Wrang og er en del af John Dewey-biblioteket. Bogen udkom første gang i 1910. 

Forlaget Klim, 241 sider, 279 kroner

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis