icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Personalepolitisk messe

Respekt for mangfoldighed i Mulighedernes Land

Der findes ikke kun én måde at løse en arbejdsopgave på. Der findes mange, fordi mennesker er forskellige og har forskellige kompetencer og værdier. Det har de lært at respektere i bostedet Tangkær på Djursland

  • Af Kurt Ladefoged
  • 03-2010 /

Skal alle medarbejderne med vold og magt udføre en arbejdsopgave på nøjagtig samme måde? Nej, ikke ifølge ‘indbyggerne’ i Mulighedernes Land, der nærmere betegnet er medarbejderne på Tangkær – et bosted for borgere med sindslidelser og Huntingston Chorea – der ligger i Ørsted på Djursland.

Her dyrker man mangfoldighed hos medarbejderne. Det vil sige, at en selv og kollegerne har forskellige kompetencer, forskellige liv og værdier for arbejdet med borgerne. Man udtrykker det sådan, at enhver kollega er et orakel. Og det har skabt arbejdsglæde.

Det fortalte medarbejderne på Tangkær om i deres workshop ‘Orakel-runde i Mulighedernes Land’ på Personalepolitisk Messen i Bella Centret.

For bare et års tid siden var der ikke så megen arbejdsglæde på Tangkær. Mange medarbejdere gik rundt med ondt i maven og følte sig stressede. Endvidere havde Tangkær svært ved at rekruttere nye medarbejdere.

I dag er situation vendt. Det skete, fordi ledelse og medarbejdere iværksatte det interne udviklingsprojekt Mulighedernes Land, der gik ud på at skabe forandringer via respekt for mangfoldighed.

Det skete blandt andet ved, at man gav sig tid og lov til at reflektere over egne og kollegers måde at løse konkrete arbejdsopgaver på. Det kunne for eksempel ske under en orakelrunde, hvor man på  skift konsulterer forskellige kolleger og beder dem vurdere en bestemt problemstilling.

 

Gode spørgsmål


Til medarbejderne:

Hvornår og hvorfor er kaffepauser ikke spild af tid?

Hvad eller hvem bestemmer om en praksis er god?

Hvordan bliver jeg klogere på, hvorfor min kollega har en anden praksis end mig?

Hvordan stiller jeg mig til rådighed for spørgsmål – uden at gå i forsvar eller opfatte spørgsmålene som kritik?

Hvordan giver mine kollegers praksis mening for mig?

Til lederne:

Hvornår og hvorfor er kaffepauser ikke spild af tid?

Hvordan skaber vi en arbejdsplads, hvor mangfoldighed er en ressource og ikke en barriere?

Leder jeg mangfoldigt eller dikterer jeg mangfoldighed?

Hvordan skaber vi en kultur, hvor spørgsmål, der starter med ‘hvorfor’ ikke opfattes som kritiske men som undersøgende og undrende?

 

Kaffe-samtaler

Eller ved at diskutere konkrete hændelser eller problemer under såkaldte kaffe-samtaler – måske kun to kolleger imellem, som der også blev givet et eksempel på:

Det er Karen og Søren, der sidder i køkkenet og får en kop kaffe. Karen fortæller Søren om en øvelse, hun havde sammen med kollegaen Minna under morgentimen hos beboeren Jens. De to kolleger skulle observere hinandens måde at gøre tingene, og Karen fortæller Søren, at det slog hende, at hun og Minna gør tingene meget forskelligt.

Søren spørger Karen, om hun ikke synes Minna gør tingene ordentligt? Jo bestemt, svarer Karen. Hun gør det bare på en vidt forskellig måde fra hendes egen. Minna kører mere tingene efter et bestemt skema. Når Jens plejer at stå op og i bad klokken 7, så skal han op det tidspunkt.

Når det er Karen, der stå for opgaven, så kan hun godt tage hensyn til, at hvis han for eksempel har en dårlig morgen, kan han ligge og blunde lidt. Og hvis han en dag har lyst til at tage ind til byen, kan vasketøjet godt vente til næste dag. Men Jens kunne faktisk også godt lige Minnas mere præcise rammer for, hvad han skulle lave. Den mere regelrette facon gav ham ro, reflekterer Karen.

Det får nu Søren til at reflektere over det, Karen har sagt: Jamen, det handler vel om, at vores beboere skal have et værdigt liv. Og i det værdige liv skal der være plads til både vasketøjet og de andre praktiske forhold i hverdagen, ligesom der skal være plads til alle de andre personlige behov, der opstår i løbet af en dag. En tur i skoven, en ekstra lur eller en udsendelse i fjernsynet.

Det er Karen enig i: Jo, måske er det det. Minna og jeg er jo enige om, hvad formålet med vores arbejde er. Og vi arbejder begge to med det for øje – vi har bare to forskellige måder at nå det mål.

 

Bog og besøg


Tangkær udgiver til foråret en bog om deres projekt. Den kan bestilles på telefon 8786 7790. Medarbejderne kommer også gerne ud og holder oplæg om projektet. Her kan man kontakte projektleder Ann K. Sørensen: 2128 2374 ann.soerensen@ps.rm.dk www.tangkaer.rm.dk

 

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis