Svigt sender kroppen på overarbejde
Anbragte børn og unge kan skånes for mange ar på sjælen og begrænsninger i deres voksenliv, hvis både de og deres omgivelser får øget viden om kroppens reaktioner på alvorlig stress. Det mener både lederen af Baglandet i Århus og den terapeut, som har kørt et pilotprojekt for tidligere anbragte – nu voksne – der er ramt af stressreaktioner fra barndommen
Hver dag fjerner myndighederne ifølge Ankestyrelsen knap 10 børn og unge fra deres hjem. Ligegyldig hvor gode grunde en anbringelse har, oplever barnet eller den unge det som et fundamentalt chok. Chok og traumer udløser stress af større eller mindre grad.
Krop og hjerne reagerer på stress med at udsende alarm via nervesystemet. Vi mennesker vil kæmpe, flygte, fryse eller kollapse, og det hjælper kroppens kemi os til. De kemiske processer er hensigtsmæssige, hvis vi kan agere og fjerne truslen, men risikoen for en kronisk tilstand opstår ved gentagne eller langvarige stresstilstande.
– Traumet ligger i nervesystemet og ikke i historien. Nervesystemet reagerer uvilkårligt, og mennesker bliver fysisk anspændte, fordi kroppen er på overarbejde. De føler sig hudløse og hængt op. De mister overblik og kan ikke finde sammenhæng. De kan ikke overskue hverdagens krav, siger fysioterapeut og SE-terapeut Lisbeth Ingvartsen Roberts, når hun forklarer, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med nervesystemet i traumebehandling og mindre vigtigt med årsagen – selve traumet.
Med støtte fra Bikubenfonden har hun netop afsluttet et pilotprojekt for voksne med en opvækst kendetegnet af omsorgssvigt og voldsomme oplevelser blandt andet som følge af en barn- og ungdom på institutioner eller i plejefamilier.
Gennem otte uger i efteråret 2009 har ni brugere og lederen af Baglandet i Århus, Bente Nielsen, deltaget i et aktivt rehabiliteringsforløb kaldet ‘Livtag med fortiden – indtag nuet’. Her fik deltagerne smagsprøver på, hvad de selv kan gøre for at normalisere deres overbelastede nervesystem og få bedre livskvalitet og helbred.
De blev undervist i nervesystemets fysiologi for at forstå sammenhængen mellem deres symptomer, traumatiske oplevelser og chok fra barndommen. De øvede sig i at komme tilstede i deres krop, være nærværende og afbalancere kroppens forskellige spændingstilstande. Til det brugte de øvelser hentet fra psykosomatisk fysioterapi, yoga, mindfullness og meditation.
Kroppen husker
Deltagernes reaktioner er så klare, at Bente Nielsen og Lisbeth Ingvartsen Roberts begge mener, at der er større perspektiver for metoden end blot at rette op på fortidens skader. Der skal tilføres viden til alle, som arbejder med anbragte børn og unge, så de kan hjælpe børnene med at afbalancere kroppens reaktioner med det samme. Det vil give færre langtidsvirkninger end i dag hos voksne, som har været anbragt uden for hjemmet.
– For eksempel ved vi, hvordan et weekendophold hos faren og moren kan være retraumatiserende for børnene. De kommer tilbage til institutionen eller plejefamilien og er totalt umulige. De første dage kan de slet ikke koncentrere sig i skolen, og de kommer let i konflikter med pædagogerne eller plejeforældrene. De voksne skal have viden om, hvordan nervesystemet spænder op, og hjælpe børnene med at afspænde det, siger Bente Nielsen.
– Kroppen husker, og reaktionerne bliver liggende i kroppen hele livet, hvis vi ikke gør noget ved dem. Muskler og bindevæv reagerer på chok ved at spænde op og trække sig sammen, fordøjelsen kan gå i stå, man kan få søvnbesvær og blive angst. Adrenalin – kroppens alarmhormon – er på spil hele tiden. Vores behandling får kroppens velværehormon, oxytocin, på banen, så der igen kan komme ro og balance i kroppen, siger Lisbeth Ingvartsen Roberts.
Gennem mange år har hun arbejdet med mennesker, der lider af symptomer fra nye og gamle traumer og har efteruddannet sig til SE-terapeut. SE står for Somatic Experiencing, og det er en traumebehandlingsmetode, der frigør kroppens fastlåste reaktioner på chok og traumer. Metoden er udviklet af den amerikanske ph.d. i medicinsk biofysik og psykolog Peter Levine, som startede terapiuddannelsen i Danmark og er kendt for bogen ‘Væk tigeren’.
Anbragte børn 12.346 børn mellem 0 og 17 år var ifølge de nyeste tal fra 2008 anbragt uden for hjemmet. Samme år traf kommunerne 3.497 afgørelser om, at et barn skulle anbringes uden for hjemmet. Kilde: Ankestyrelsen. |
Menneskekamæleoner
– Baglandets brugere har oplevet at være konstant observeret og vurderet af omgivelserne. Derfor har de lært at skintilpasse sig omgivelserne. De har udviklet sig til kamæleoner og skifter personlighed efter omgivelserne. De har ikke opbygget deres egen identitet og evnen til at bede om hjælp. De udvikler en flokidentitet og får ikke oplevelsen af at være et unikt barn, siger Bente Nielsen.
Hun er uddannet familieterapeut fra Kempler Instituttet og i gang med uddannelsen til SE-terapeut Hun er selv vokset op på institution og i plejefamilie.
Svigt, traumatiserede oplevelser og overgreb er næsten uundgåelige følger af en opvækst uden en far og mor. Den kropslige og psykomotoriske udvikling har været understimuleret, og som reaktion har nervesystemet været overbelastet i årevis. De lever i en form for konstant alarmberedskab og tåler ikke stimuli som andre mennesker.
– Gruppens baggrund betyder, at det er vigtigt at etablere tryghed og skabe forudsigelighed, før vi går i gang. Derfor havde programmet samme struktur hver gang. Vi startede med fysiske øvelser for eksempel strækøvelser eller yoga, for at skabe kontakt til kroppen og skabe nærvær her og nu. Så bliver det muligt for deltagerne at forstå undervisningen, siger Lisbeth Ingvartsen Roberts.
Nærværende, NU!
– Normalt er mennesker, som har været anbragt, meget mentale og meget lidt kropslige. Men på dette kursus trænede vi nærvær, og deltagerne fik redskaber, som de kunne gå ud og bruge. SE-tilgangen giver forklaringer, som ligger udenfor personen selv. Det er ikke så vigtigt at finde årsagen til det ene eller andet. Det handler om, at alle menneskers nervesystemer reagerer på en bestemt måde, når det bliver udsat for en voldsom handling. Det er til at forholde sig til og giver umiddelbar mening for deltagerne. De har endda kunnet mærke ændringer med det samme, siger Bente Nielsen.
De tre timer gruppen brugte sammen hver uge startede med øvelser, et teoretisk oplæg – for eksempel om, hvordan nervesystemet uvilkårligt spænder op som respons på chok. Inden den fælles aftensmad fik deltagerne nogle øvelser, som de kunne arbejde videre med selv. Efter fællesspisning sluttede de af med samtale og afspænding eller meditation.
– Deltagerne fik viden, og samtidig oplevede de en kropslig sammenhæng, siger Lisbeth Ingvartsen Roberts.
– Et overbelastet nervesystem giver fysiske reaktioner, som vi ikke kan kontrollere. Derfor skal deltagerne opøve teknikker til indirekte at få styring. For eksempel evnen til at slippe fysisk spænding, trække vejret dybt eller være tilstede i nuet og i kroppen.
Projekt ‘Livtag med fortiden – indtag nutiden’. Et aktivt rehabiliteringsprogram 12 deltagere blev tilbudt kurset. En valgte fra og en måtte droppe ud på grund af arbejde. Så ti gennemførte kursets otte uger a tre timer om ugen i perioden august – oktober 2009. Aktiv rehabilitering defineres af Lisbeth Ingvartsen Roberts som en kombination af: fysiske øvelser (afspænding, yoga og meget langsomme bevægelser), meditation og mindfulness, energiøvelser samt psykoeducation og samtale. Herudover fik deltagerne et kursushæfte og en cd med øvelser, som understøtter undervisningen og gør det muligt at arbejde videre selv. Pilotprojektet er støttet økonomisk af Bikubenfonden. |
Viden og øvelse giver liv
– Hvis man forsøger at forstå kroppens forunderlighed med intellektet, finder man ikke svaret. Man går ind af den forkerte dør, siger Lisbeth Ingvartsen Roberts.
– Det er noget, som skal opleves. Viden skal kombineres med erfaringer fra føle- og sansesystemet.
På kurset har opgaven været at udsætte deltagerne for viden og øvelser i en passende mængde – at gå lige til grænsen, så de ikke bliver genstresset – deres nervesystem må ikke overvældes igen.
Derimod skal tempoet og øvelserne have en sådan karakter, at nervesystemet kan nå at absorbere og fordøje i små bidder, så det langsomt vender tilbage i balance, siger Lisbeth Ingvartsen Roberts.
– Smerter og angst er som magneter, der tiltrækker 100 procent opmærksomhed. Derfor træner vi opmærksomheden til ikke at fokusere 100 procent et sted i kroppen. Pendulering mellem et område med en god fornemmelse og et problematisk sted giver en afbalancering, ligesom forskellige øvelser og meditation, siger hun.
– Spændinger hæmmer livsudfoldelsen og en ufri krop giver en ufri kontakt. Deltagerne har været glade for at være sammen med andre på kurset. De hørte andre fortællinger og oplevede, at de ikke var alene. Det var også vigtigt, at der blev etableret tillid og accept af at sige fra. Nogen, som måske havde oplevet grænseoverskridende adfærd, kunne for eksempel ikke holde ud at blive berørt af andre, siger Bente Nielsen.
– På kurset går viden hånd i hånd med erfaring. Her er ingen hokus pokus. Det virker ude i samfundet. Nu er de ikke længere så meget i følelsernes vold, men kan handle og gøre noget ved det, siger Bente Nielsen.
Deltag i debatten Hvad er efter din mening det eller de centrale elementer i en socialpædagogisk indsats over nuværende eller tidligere anbragte, hvis man med projektets ord skal tage ‘livtag med fortiden’? Hvad er din egen vigtigste erfaring i arbejdet med et barn, en ung eller en voksen brugers voldsomme oplevelser fra tidligere i livet – hvordan følte du dig fagligt klædt på til at håndtere situationen? |