icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Bogomtale

Praksisfilosofi

  • Redigeret af Jens Nielsen
  • 24-2011 /

Af Carsten Pedersen

Uanset hvor ubehagelige, de kan være at stå i, så er dilemmaerne og de vanskelige og måske direkte konfliktfyldte arbejdssituationer også en mulighed for at se noget nyt, ja, de er guld værd: De giver mulighed for både en sund faglig debat og for udvikling af arbejdspladsen og den måde, organisationen fungerer på. Og så giver de rig lejlighed til at diskutere samarbejdet på tværs af fagområder og professioner. Det mener forfatteren til denne bog, der er lektor på UCC. Og det er så her filosofien kommer ind i billedet, for den giver et sprog til de refleksioner, der rækker hen over professionerne – her kan der sættes ord på, hvad er dybest set var på spil. På den måde kan hverdagens nære praksis og problemer kædes sammen med store filosofiske spørgsmål, og man kan i sidste ende bruge disse dybe eftertanker til at blive klogere på sig selv, kollegerne og arbejdsopgaven som sådan: ‘Ved at undre sig kan de professionelle sikre en balance mellem forankring og forandring’, lyder buddet fra forfatteren til bogen, der indeholder en række eksempler på, hvordan filosofi kan bruges i praksis i den hverdag, som fx socialpædagoger står i.


Udkommet på Akademisk Forlag. 416 sider, 349 kr.

 

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis