Børn møder udviklingshæmmede
Når udviklingshæmmede ikke kan komme ud i samfundet, må samfundet komme til de udviklingshæmmede. Det er filosofien bag et beskæftigelsestilbud for voksne udviklingshæmmede, der samtidig er en oplevelsespark for børn
Lyden af børne- og voksenstemmer blander sig med hinanden: ‘Jeg har min hest, jeg har min lasso, yahoo’. På en legetøjshest af træ sidder to børn og en pædagog fra børnehaven 2-Kløveren i Århus og giver den gas som syngende cowboys.
I græsset svinger en værkstedsassistent og to brugere fra dagtilbuddet Bøgeskovgård Aktivitetscenter med hver sin imaginære lasso.
– Jeg er en glad lille cowboy, synger de alle sammen i kor.
Det er formiddag i aktivitetsparken Bøgeskovgård uden for Århus, der både er et dag- og beskæftigelsestilbud for voksne udviklingshæmmede og en aktivitetspark for børn.
– Kom, vi rider over til sørøverskibet, siger børnehavepædagogen, Lise Remmen, entusiastisk, og så går det ellers gada-gung-gada-gung-gada-gung hen over prærien.
Selv om Bøgeskovgård er et dagtilbud for voksne, er parken indrettet med børn for øje. Her er sandkasse, legetog og en farvestrålende drage, der inviterer til en klatretur. Og her er basketball og en stor bane til fodboldgolf, der som navnet siger, er en fusion mellem golf og fodbold. Børn fra områdets institutioner kan både komme på uanmeldt besøg og bruge faciliteterne – eller ringe og bestille tid til blandt andet udendørs fodbad eller pandekagebagning på bål. Så får de hjælp af brugerne, der for eksempel hælder vand op til fodbadet eller henter pander. Det er også fast procedure, at en lille velkomstkomité siger goddag, når gæsterne kommer.
Et lod – to gevinster
Sidste år kom 2.200 børn på besøg, og Bøgeskovgård Aktivitetscenters daglige leder Jan Christensen mener, at det giver to gevinster på samme lod: Børnene får en god oplevelse – og det gør brugerne også.
– Selv om det er en lille ting at lave pandekagedej og komme med den, så er det en meningsfyldt beskæftigelse, siger han.
Jan Christensen fik ideen til oplevelsesparken, da han for syv år siden skrev ansøgningen til jobbet som daglig leder. Dagtilbuddet var dengang kun på tegnebrættet, og han kunne derfor være med til at præge det fra begyndelsen.
– Bøgeskovgård er et nedlagt gartneri, og det mest oplagte var selvfølgelig at lave et gartneri som beskæftigelse – men jeg interesser mig ikke for gartnerier, og så måtte jeg jo finde på noget andet, siger han.
I Jan Christensens øjne er den største fidus ved aktivitetsparken, at den giver børn mulighed for at møde udviklingshæmmede.
– Ellers er der mange børn, der aldrig nogensinde møder udviklingshæmmede. Ja, vi har voksne pædagogstuderende, der her møder et udviklingshæmmet menneske for første gang. Du kan også bruge et finere ord og sige, at det handler om inklusion. Vores brugere kan ikke så nemt komme ‘ud i samfundet’ og så må vi skabe rammerne for, at ‘samfundet’ i stedet kan komme til os.
Fakta om Bøgeskovgård Aktivitetscenter Aktivitetscenteret er et dagtilbud for 83 mennesker med udviklingshæmning. Alle er voksne, men der er betydelig spredning i alder og funktionsniveau. Arbejdet med oplevelses- og aktivitetsparken er kun én af mange aktiviteter – der er for eksempel også en montagegruppe og en kunstgruppe. Aktivitetscenteret bliver drevet af Århus Kommune. Aktivitetsparken for børn har sin egen hjemmeside på www.aktivitetspark.dk Læs mere om hele aktivitetscenteret på www.kortlink.dk/975d |
Beklemte børn og pågående brugere
Lise Remmen hjælper en pige ned fra træhesten. Hun fortæller, at 2-Kløveren ligger lige i nærheden, og at børnehaven af og til lægger vejen forbi, når de skal på tur.
– Vi synes, at det er godt for vores børn at møde udviklingshæmmede mennesker. Vi vil gerne lære børnene, at mennesker er forskellige, og at der skal være plads til alle, siger hun.
Et af børnene spørger, om der er sandting til sandkassen, og så henter værkstedsassistenten og de fem brugere en stor kasse fyldt med røde, grønne og blå skovle, spande og river. De henter også pander og pandekagedej, og så spørger Lise Remmen:
– Er der nogen, der vil være med til at bage pandekager?
Hvorpå fingrene flyver i vejret:
– Mig, mig, mig, mig, mig. Mens dejen syder på panden, kommer flere brugere forbi for at se, hvad der sker. En bruger, der ikke kan tale, gør tegn ved at dreje hænderne rundt. Budskabet er klart: Pandekagen skal vendes, ellers bliver den sort.
Andre vil bare sige goddag og spørge:
– Hvad hedder du, hvad hedder du, hvad hedder du?
Lise Remmen fortæller, at børnene godt kan blive lidt beklemte, hvis brugerne er alt for pågående.
– Så taler jeg stille og roligt til barnet og siger for eksempel: ‘Han vil bare sige goddag til dig. Vi kan fortælle ham, at du ikke kan lide at få et knus’. Og til brugeren siger jeg: ‘Han kender dig ikke, så han bryder sig ikke om, at du kommer så tæt på’.
Værkstedsassistent Eva Henningsen følger også nøje med i samspillet mellem børn og brugere. Og flere gange tager hun initiativ til kontakt. For eksempel ved at sige:
– Ja, det er en sød lille pige. Skal vi prøve at spørge, hvad hun hedder?
Bagefter fortæller Eva Henningsen, at hun lægger vægt på at være vejleder og rollemodel.
– Jeg viser, hvor vigtigt det er at åbne op og sige: Her er jeg. Hvem er du? Og så bruger jeg også meget tit sange til at skabe kontakt. Det giver et flot møde i øjenhøjde, når børn og brugere kan synge med på samme sang.
Læs om Jan Christensens personlige baggrund for at føre visionen om oplevelsesparken ud i livet i artiklen ‘En god dreng’ på de foregående sider.