Trivslen er afgørende
Det har stor betydning for en plejefamilies succes, at de biologiske børn trives. Familiens egne børn er ofte årsag til sammenbrud i plejeforholdet, vurderer ekspert
En plejefamilie kan blive en god erstatning for den kernefamilie, udsatte børn og unge ikke kan få hjemmefra. Det er netop et af argumenterne, når det fra politisk hold er et ønske om, at familieplejen også i fremtiden skal være en mere anvendt anbringelsesform end døgninstitutionen.
Og i familiekonstellationen spiller de biologiske børn en vigtig rolle. Ifølge psykolog Lasse Gulstad Larsen, der selv er vokset op med plejebørn og er forfatter til en fagbog om emnet, er de biologiske børns trivsel afgørende for, om plejefamilien er velfungerende.
– Det er katastrofalt, at der er så lidt fokus på egne børn i plejefamilier. For også plejebørnene ville være bedre hjulpet, hvis familieplejekonsulenterne spurgte mere ind til familiens egne børn under tilsyn. Hvis familiens egne børn har det godt, så fungerer familien godt, og så kan plejebørnene også trives i familien, siger han.
Lasse Gulstad Larsen mener derfor, at de biologiske børn burde være sikret professionel støtte og samtale, som kan være med til at fremme deres trivsel i plejefamilien.
Og det synspunkt får opbakning fra Hanne Warming, der er barndomsforsker og professor på Roskilde Universitet:
– Når der er nogen, der ikke trives i en familie, så har det konsekvenser for alle. Det kan føre til konkrete konflikter mellem de biologiske børn og plejebørn, og det kan stille plejeforældrene i et dilemma, som gør det sværere for dem at være der helt og fuldt for plejebørnene. De tænker ‘nu er vi også nødt til at tage hånd om vores egne, som har det dårligt og mistrives i familien’. Og det kan komme til at betyde, at plejebarnets trivsel forringes, siger hun.
|
Barnets reform Med Barnets Reform, der trådte i kraft 1. januar 2011, kom der fra politisk side for alvor fokus på plejefamiliens kvaliteter. Fremadrettet blev det et politisk ønske, at endnu flere børn og unge bliver anbragt i plejefamilier frem for døgninstitutioner Kilde: www.servicestyrelsen.dk |
Ender i sammenbrud
Hvis de biologiske børn mistrives i plejefamilien, fører det ofte til sammenbrud i plejeforholdet, påpeger Lasse Gulstad Larsen.
Han har belyst sammenhængen mellem tilstedeværelsen af biologiske børn og sammenbrud i plejefamilierne i sin bog ‘Egne Børn – En bog om biologiske børn i familier med plejebørn’.
I bogen sammenholder han resultaterne af en række internationale undersøgelser foretaget gennem mere end to årtier og anslår på den baggrund, at 30-40 pct. af alle anbringelser i plejefamilier ender i sammenbrud.
Ifølge Lasse Gulstad Larsen spiller flere faktorer naturligvis ind, når årsagerne til sammenbrud i plejefamilier skal findes. Plejebarnets adfærd, plejebarnets alder og tilstedeværelsen af egne børn er de mest dominerende. Og ifølge Lasse Gulstad Larsens bog er konflikter mellem egne børn og plejebørnene en af hovedårsagerne til sammenbrud. Men det er svært at anslå, hvor ofte konflikter mellem biologiske – og plejebørn, er den direkte årsag til sammenbruddet.
– Den almindelige forklaring på, at et plejeforhold stopper, er ofte alt muligt andet end den reelle årsag. Plejeforældrene oplyser meget sjældent, at ‘plejefamiliens egne børn ikke kan holde til det her, så vi stopper plejeforholdet.’ De oplyser oftere, at plejebarnet er for hårdt at have, har for mange adfærdsproblemer og så videre. Men de henviser ofte til, at det er noget, der har påvirket familiens egne børn, vurderer han.
Så når plejeforældrene begynder at opleve, at plejeforholdet får negative konsekvenser for deres egne børn, opsiger de, ifølge Lasse Gulstad Larsen, plejeforholdet.