SF foreslår ret til efterværn
Såvel Venstre som Enhedslisten bakker op om SF’s forslag om at give anbragte unge ret til efterværn. Socialpædagogerne har længe kæmpet for, at efterværn skal være en rettighed
Ja tak, jeg vil gerne gøre brug af min ret og få mere støtte. Sådan bør anbragte unge kunne sige, når de fylder 18 år. Det mener SF, der vil gøre efterværn til en rettighed for tidligere anbragte.
I dag er det kommunerne, der vurderer, om den enkelte anbragte har behov for efterværn i form af fx en kontaktperson, et udslusningsophold eller et forlænget ophold i plejefamilien eller på døgninstitutionen, og kun hver femte får efterværn. Men nu vil SF sætte 200 mio. kr. af på årsplan, så tidligere anbragte kan få ret til efterværn frem til deres 20 års fødselsdag.
Forslaget vinder gehør i begge sider af Folketingssalen.
Venstres socialordfører Eyvind Vesselbo siger til Berlingskes Nyhedsbureau:
– Det er en rigtig god idé, da det er meget, meget vigtigt, at man følger de unge mennesker, indtil de kan klare sig selv og føler sig trygge til at komme ud i den verden, hvor de måske ikke har befundet sig før, fordi de har været på et opholdssted. Hvis man bare slipper de unge løs uden at have snor i dem, så kan det give nogle svære problemer og udgifter i årene fremover.
Penge at spare
Enhedslisten er også begejstrede, og socialordfører Pernille Skipper siger til Berlingskes Nyhedsbureau:
– Forebyggende arbejde, herunder efterværn, kan spare os for rigtig mange fremtidige udgifter, hvis vi får ordentligt fat i de unge mennesker, der har været anbragt og som har en risiko for at ende i en social deroute.
Socialpædagogerne har længe arbejdet for, at efterværn skal være en rettighed, og de modtager derfor også forslaget med kyshånd.
Til Kristeligt Dagblad siger formand Benny Andersen:
– Har man ikke en kontaktperson eller en form for støtte, kan overgangen fra at være anbragt til at få styr på sit liv være rigtig lang. Lader man de her unge mennesker klare sig selv, er der en risiko for, at de ryger ud i misbrug eller kriminalitet, og det vil naturligvis være en katastrofe, men også spild af den indsats, der er sket, mens de har været anbragt.
Uenighed om finansiering
Den politiske enighed ophører dog, når det kommer til spørgsmålet om finansieringen af efterværn. SF vil sætte 200 mio. kr. årligt af til projektet, og Enhedslisten er enig i, at Christiansborg har et økonomisk ansvar. Til Berlingskes Nyhedsbureau siger Pernille Skipper:
– Jeg kan godt forstå, at kommunerne opfører sig som de gør, fordi de er i en økonomisk spændetrøje, hvor de er bange for at bruge for mange penge, da de risikerer meget hårde sanktioner fra staten.
Venstre vil derimod ikke lægge sig fast på finansieringen, og Ejvind Vesselbo siger til Berlingskes Nyhedsbureau:
– I udgangspunkt er det jo kommunerne, som har denne opgave, så lad os se på, hvor meget det koster, og hvordan det skal finansieres.
Det lykkedes ikke at få en kommentar fra socialordførerne fra Socialdemokraterne og Radikale Venstre.
Læs forbundets pressemeddelelse på www.sl.dk/nyheder